Er hjemmetræning effektivt?

Lider du af tykfobi? Ja, ifølge amerikansk studie

At have fobi for tykke mennesker skal ses i konteksten af den diætkultur, vi lever i. Diætkulturen gør nemlig de fleste af os for tykfobiske, viser en undersøgelse fra Harvard University. Læs med her, hvor jeg giver en definition på tykfobi, og jeg guider dig til, hvad du kan gøre for ikke at være tykfobisk.

 

Test dig selv nedenfor.

 

Vi er moderne og komplekse mennesker, og vi lever i en diætkultur. 

Vores menneskelige hjerne er udviklet til at kategorisere ting som “godt” og “dårligt”. 

Det er helt forståeligt, hvis du har kategoriseret dét at være tyk som noget “dårligt” og dét at være slank som noget “godt”. 

Det hedder implicit bias og er et ubevidst sæt af holdninger om en gruppe af mennesker og er noget, vi udvikler tidligt i livet. 

Du har også implicitte bias. Og ja, det er møg-ubehageligt at blive gjort opmærksom på, at man er tykfobisk, når man ikke vil være det!

Men jo mere du føler dig angrebet og har lyst til at råbe “nej, jeg er ej!”, jo større sandsynlighed er der for, at det rammer noget i dig, som du ikke selv er bevidst om.

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Test dig selv: Er du tykfobisk?

 

Fakta er, at der er en overvejende statistisk sandsynlighed for, at du ér tykfobisk!

 

Tror du mig ikke, kan du tage denne test udviklet af Harvard University for Project Implicit, hvor du kan teste dit eget bias over for forskellige grupper — blandt andet vægt. (Testen foregår på engelsk)

 

I testen svarede 65% af over 1,1 million respondenter, at de havde en let til stærk automatisk præference for tynde mennesker frem for tykke mennesker. 

15% havde ingen eller en minimal præference, og blot 9% havde en let til stærk automatisk præference for tykke mennesker frem for tynde mennesker.

Og det er på trods af, at 40% af respondenterne angav, at de ikke (bevidst) havde en præference for tynde eller tykke mennesker.

Statistisk set er du altså tykfobisk. Også selvom du ikke synes at du er det.

Jeg har selv taget testen, og ja, jeg er også tykfobisk.

Det er klart, at det er ubehageligt at få at vide, men ikke overraskende, når man tænker på den diætkultur og det diætiske samfund, vi lever i.

Husk på, at implicit bias er ubevidst, og at det ikke er fordi, du ønsker at knytte forskellige moralske værdier til forskellige kropsstørrelser.

 

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Hvad betyder det, at du er tykfobisk?

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

At være tykfobisk betyder ikke, at du ikke kan lide tykke mennesker, eller at du ikke synes tykke mennesker har lov til at have rettigheder eller lov til at være her.

Det betyder blot, at du ubevidst har koblet én moralsk værdi til dét at være slank og en anden moralsk værdi til det at være tyk.

Og når et helt samfund overvejende laver denne moralske kobling, resulterer det i systemisk diskrimination af tykke mennesker.

Problemet ved implicit bias er, at vores bevidste handlinger ofte baseres på ubevidste tanker. Det er derfor, at det fx er sværere at få et arbejde eller at blive taget seriøst ved lægen, hvis man er tyk.

Det er ikke noget, DU personligt har skylden eller ansvaret for. Du har været eksponeret for en diætkultur, der har formet dine implicitte bias overfor blandt andet mennesker af forskellig størrelse.

Der er desværre endnu ikke research, der tyder på, at man faktisk kan ændre sit implicitte bias, da det er ubevidst.

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Hvad kan du gøre?

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Så hvad kan du personligt gøre, når du faktisk er tykfobisk, selvom du slet ikke ønsker at være det?

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

LYT!

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

  • Lyt til dem, der lever med diskrimination til daglig på grund af deres størrelse. 
  • Lyt til, hvad de fortæller. Vis dem, at du anerkender dem og gerne vil lytte. 
  • Og selvom tonen i debatten kan være hård, og det kan føles ubehageligt, så prøv alligevel at være i det: At rumme det, deres historier og din egen rolle.
  • Lyt også til dig selv, og vær opmærksom på dine egne tykfobiske tanker, når de dukker op. Måske er de endda rettet imod dig selv. 
  • Sid med dine følelser, udforsk dem, stil spørgsmål til dem. Du kan ikke fjerne dem, men du kan være nysgerrig og spørge ind til dem, når de dukker op.

 

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Øget opmærksomhed bryder med implicitte bias

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Selvom disse handlinger ikke ændrer på dit eget implicitte bias, kan den øgede opmærksomhed på dit eget tankemønster bidrage til, at fremtidige generationer kan vokse op uden at blive eksponeret for det i samme grad, og dermed kan de undgå at arve vores implicitte bias.

 

Du kan også vælge at skubbe til din ubevidste overbevisninger ved at læse om, hvorfor det er misforstået at tro, at det er usundt at være overvægtig.

 

Har du overbevist dig selv om, at det er “bedre at være tynd end tyk”, som bidrager til, at du sidder fast i en ond cirkel af mad-restriktioner og overspisning?

 

Jeg vil gerne hjælpe dig med at bryde ud af den cirkel og slutte fred med mad og samtidig lære dig, hvordan du accepterer din krop, som den er. 

Er du blevet nysgerrig? Kontakt mig i dag

 

Kom med på min mission, hvor vi sammen får samfundet væk fra den misforståede tilgang til kropsstørrelser. <3 

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ navnetraek_sort

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Er hjemmetræning effektivt?