En sund livsstilsændring er ikke bedre end en quick-fix slankekur

Er det sandt, at det er usundt at være tyk?

Det er usundt at være tyk. Sådan er diskursen i hvert fald. Det er dog en misforstået sandhed der bestemt ikke gavner synet på sundhed. Den er endda direkte sundhedsskadelig.

 

For ikke så længe siden forsøgte en virksomhed der producerer slankeprodukter at markedsføre sit nyeste produkt som et middel til at “tabe de ekstra kilo”. Markedsføringen foregik på sociale medier ved brug af unge (slanke) influencers med hundredtusindvis af følgere.

 

Det er i sig selv enormt problematisk, men der opstår desværre et endnu større problem, da producenten forsøger at forsvare sit produkt og markedsføringsstrategi på de sociale medier.

 

Et problem så stort, at jeg nu føler mig nødsaget til at komme med en kæmpe kritik af deres argumenter. For de bunder i en kæmpe misforståelse skabt af diæt-kulturen. En misforståelse med store negative implikationer for vores sundhed!

 

I kommentarfeltet til et kritisk opslag om deres produkt fremhæver virksomheden, at deres markedsføring er helt acceptabel, fordi:

 

Andelen af overvægtige voksne mennesker er over 51% – sygdomsbyrden i Danmark er mest belastet af overvægt og fedme. Andelen af alle danskere, uanset alder, med spiseforstyrrelser er under 0,005% – så fokus bør være på at knække kurven for overvægt.

– Producent af slankeprodukter

 

De 51% har de nok hentet fra Sundhedsstyrelsens rapport “Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017” (Sundhedsstyrelsen, 2018)

 

Her kan man læse at:

“Andelen af moderat eller svært overvægtige er steget fra 46,8 % i 2010 til 51,0 % i 2017. Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper.”

– Sundhedsstyrelsen, 2018

 

det er usundt at være tyk

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Sygeliggøres på misinformeret grundlag

 

Et af problemerne med at bruge de tal er, at “overvægt” i denne rapport er defineret som BMI >25

 

Og hvorfor er det problematisk?

 

Det er det, fordi der er god evidens for, at et BMI på 25-30 (og endda højere) IKKE er associeret med øget sygdom og dødelighed. Faktisk tværtimod!

 

En kæmpe gruppe sunde og raske mennesker (51% af Danmarks voksne befolkning!) sygeliggøres altså på et komplet fejlagtigt og misinformeret grundlag. De bliver dermed skræmt til, at fokusere på vægttab i sundhedens navn, selvom vi ved, at forsøg på vægttab i sig selv kan lede til både forstyrret spisning, spiseforstyrrelser og vægtøgning. (Mann et al, 2007)

 

Firmaerne der producerer slankeprodukter og markedsfører dem som sundhedsfremmende, skaber dermed et kunstigt behov for deres produkter på et falsk grundlag. Samtidig ved de, at når først en person starter en slankekur, vil de automatisk være tilbagevendende kunder i fremtiden, fordi varigt vægttab ikke er opnåeligt for langt de fleste og resulterer i yoyo-vægt.

 

Derudover er der god evidens for, at yoyo-vægt – som er et næsten uundgåeligt resultat af “succesfulde” vægttabsforsøg – er skadeligt for vores sundhed. (Kim et al, 2018)

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Flere studier viser, at et BMI på 25-30 er sundest

 

Der er lavet hundredevis af studier på området, og jeg vil starte med at fremhæve et systematisk review og meta-analyse der kigger på forholdet mellem BMI og dødelighed. (Flegan et al, 2013) 

 

Her konkluderer de, at mennesker med et BMI 25-30 har den laveste dødelighed sammenlignet med både “undervægtige” (BMI <18,5), “normalvægtige” (BMI 18,5-25) og “svært overvægtige”. (BMI over 30)

 

Hvis vi kigger bare lidt dybere ned i tallene fra Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det også, at blot 16,8% af Danmarks befolkning i 2017 havde et BMI over 30. Så argumentet med, at 51% af Danmarks befolkning er i overhængende fare for at overbebyrde sundhedsvæsenet pga. syge mennesker i større kroppe bliver pludselig meget tyndt. Desværre fremgår det ikke af rapporten, hvordan BMI fordeler sig hos danskere med et BMI på over 30. 

 

Men vi har god grund til at antage, at en signifikant andel af de 16,8% af befolkningen, der i Sundhedsstyrelsens rapport er “svært overvægtige”, måske kun er få kilo over et BMI på 30, og dermed stadig falder indenfor et BMI på mellem 25-35 som  i flere store studier har vist sig at være det sundeste interval. (Flegan et al, 2013; Bhaskaran et al, 2018)

 

Det er relevant, fordi et andet systematisk review undersøgte dødeligheden i relation til BMI hos mennesker med diabetes. Undersøgelsen konkluderer, at sammenlignet med personer med en BMI på 18,5-24,9 ses en lavere dødelighed hos både mennesker med en BMI 25-29,9 og hos personer i større kroppe med en BMI på 30-34,9. Der ses en højere dødelighed blandt mennesker i mindre kroppe med et BMI  under 18,5 og mennesker i større kroppe med BMI over 35. (Chang et al, 2016) 

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Sammenhængen mellem yoyo-vægt og øget dødelighed

 

Et andet studie undersøgte de sammenhængen mellem BMI og øget dødelighed hos en gruppe på over 4317 ældre (65-100 år) ikke-rygere. De fandt ingen sammenhæng mellem BMI og højere dødelighed. Derimod fandt de en højere dødelighed blandt de, der siden 50-års alderen havde tabt 10% eller mere af deres kropsvægt. (Diehr et al, 1998) 

 

Og det leder mig videre til den relativt store mængde af evidens, der viser en sammenhæng mellem yoyo-vægt og øget dødelighed. Et studie viser blandt andet, at deltagere med store udsving i BMI over tid har en 53% højere risiko for tidlig død og en 14% øget risiko for hjertetilfælde og blodpropper sammenlignet med deltagere med en stabil vægt. Dette ses uafhængigt af BMI ved udgangspunktet. (Kim et al, 2018) 

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Så hvad er egentlig årsagens til samfundets sundhedsmæssige udfordringer?

 

Man kan således argumentere for, at samfundets stigende sundhedsmæssige udfordringer nok slet ikke skal løses ved at fokusere på at shame eller mobbe alle med højt BMI til at gå på slankekur. Og at det faktisk er potentielt sundhedsskadeligt at gå på slankekur.

 

Man har ligesom også prøvet at få vægttab til at være løsningen på alle sundhedsproblemer igennem mange år — helt uden succes.

 

Hvis jeg skal fremhæve noget vigtigt, som min uddannelse til fysioterapeut har lært mig, så er det, at hvis den behandling, man udfører ikke har den ønskede effekt, selvom man prøver at justere sin behandling flere gange, så behandler man nok på det forkerte.

 

Det nytter altså ikke noget, at vi i samfundet stædigt holder fast i, at mennesker i større kroppe er skurken, når vi har evidens for det modsatte! 

 

Jeg har også selv haft den opfattelse, men har altså nu indrømmet, at jeg tog fejl. Det er okay at tage fejl og ændre opfattelse, når man præsenteres for god evidens.

 

Hvis jeg på stående fod skal komme med en anden teori på, hvorfor vi ser stigende problemer med sundheden i samfundet, så kunne det være, at årsagen skal findes i det pres og den diskrimination samfundet pålægger individer med en højere vægt. Og her taler jeg altså om “individer med en højere vægt” helt ned til et BMI på 25!

 

Dette pres medfører, at mennesker bliver desperate for at tabe sig, selvom de måske er helt sunde og raske og har en vægt, der passer deres krop helt perfekt.

 

Jeg har både personlig og professionel erfaring med konsekvenserne af denne diskrimination på enkeltindividers livskvalitet. Og jeg ved, hvordan følelsen af at være “usund”, fordi man er i den høje ende af BMI-skalaen kan lede ellers sunde individer til at prøve at kontrollere deres vægt på usunde måder.

 

Kalorierestriktion medfører i sig selv utilsigtede bivirkninger som kan lede til vægtøgning, forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse. Dette blev undersøgt og dokumenteret helt tilbage i 1940’erne, da man gav 36 raske mænd en 1600 kalorier om dagen i seks måneder, og undersøgte konsekvenserme. Det studie og de skræmmende konsekvenser ved at leve af blot 1600 kalorier om dagen har jeg skrevet mere om her. (Keys et al, 1950)

 

Opsummering: Er det sandt, at det er usundt at være tyk?

 

Konklusionen på spørgsmålet om det er usundt at være tyk skal altså findes i evidensen, som tyder på:

  • at det ikke er usundt at have et BMI på 25-30. Tværtimod – det er sundt!
  • at det er usundt at have store udsving i kropsvægt (store variationer i BMI) igennem livet.
  • at en stabil vægt gennem livet er sundest. Uanset om udgangspunktet er et højere eller lavere BMI.

 

Hvorfor “overser” producenterne af slankeprodukter denne evidens?

 

Vægttabsindustrien er en kæmpe industri, og der er rigtig mange penge i at fortælle folk, at de skal tabe sig.

 

Min teori er, at producenter af produkter såsom pulverkure og slankeprodukter aktivt vælger at “overse” evidensen om, at moderat tykke mennesker i sig selv ikke er en risikofaktor for sygdom og øget dødelighed.

 

Dermed tager de et valg om aktivt at bidrage til yderligere stigmatisering af mennesker i større kroppe og øger måske prævalensen af spiseforstyrrelser.

 

Alt sammen for at få fingre i dine surt tjente penge.

 

Det er i bedste fald misinformeret.

 

Og hvis man ved, hvad evidensen tyder på, men vælger at ignorere det for at tjene penge, så er det uetisk.

 

Vi er nødt til at gøre op med diæt-kulturens misforståede sundhedsopfattelse, så vi endeligt og langt om længe kan få fokus på alt det, der rent faktisk betyder noget for vores sundhed!

 

Og derfor er det vigtigt, at vi får spredt budskabet og kastet et bredt lys over, hvad evidensen rent faktisk siger — og ikke hvad markedsføringen siger.

 

Så send det her blogindlæg til nogen, du tænker, der kunne have brug for at få et nyt, positivt og evidensbaseret syn på større kroppe og tykke mennesker. Så vi sammen kan ændre den herskende diskurs om sundhed.

 

Hvad tænker du selv? Fortæl mig meget gerne din mening i kommentarfeltet herunder. Det er altid godt med flere synspunkter. Men husk at holde en god tone i debatten :)

 

 

Litteratur

 

Bhaskaran, K., Dos-Santos-Silva, I., Leon, D. A., Douglas, I., J., Smeeth, L. 2018. Association of BMI with overall and cause-specific mortality: a population-based cohort study of 3,6 million adults in the UK. The Lancet Diabetes & Endocrinology, 6 (2018) 944-953

Blair, S. N., Shaten, J., Brownell, K., Collins, G., Lissner, L. 1993. Body Weight Change, All-Cause Mortality, and Cause-specific Mortality in the Multiple Risk Factor Intervention Trial. ACP Journals, 119, Issue 7

Chang, H-W. Li, Y-H., Hsieh, C-H., Liu, P-Y., Lin, G-M. 2016. Association of body mass index with all-cause mortality in patients with diabetes: a systemic review and meta-analysis. Cardiovascular Diagnosis & Therapy, vol 6, no 2

Diehr, P., Bild, D. E., Harris, T. B., Duxbury, A., Siscovick, D., Rossi, M. 1998. Body mass index and mortality in nonsmoking older adults: the Cardiovascular Health Study, American Journal of Public Health, no. 4

Flegan, K. M., Kit, B. K., Orphana, H., Graubard, B. I., 2013, Association of All-Cause Mortality With Overweight and Obesity Using Standard Body Mass Index Categories: A Systematic Review and Meta-analysis, JAMA, 309, No. 1

Keys, A., Brozek, J., Henschel, J.A., Mickelsen, O., and Longstreet Taylor, H., 1950. The biology of human starvation, (Vols. 1–2). Minneapolis, MN: University of Minnesota Press.

Kim, M. K.,  Han, K., Park, Y-M., Kwon, H-S., Kang, G., Yoon, K-H., Lee, S-H. 2018. Associations of Variability in Blood Pressure, Glucose, and Cholesterol Concentrations, and Body Mass Index With Mortality and Cardiovascular Outcomes in the General Population, Circulation, 138, no. 23 (December 4, 2018)

Mann, T., Tomiyama, J. A., Westling, E., Lew, A-M., Samuels, B., Chatman, J. 2007. Medicare’s search for effective obesity treatments: Diets are not the answer. American Psychologist, 62(3): 220-233.

Lissner, L., Odell, P. M., D’Agostino, R. B., Stokes, J., Kreger, B. E., Balnger, A. J., Brownell, K. D. 1991. Variability of body weight and health outcomes in the Framingham population, New England Journal of Medicine, 324

Peters, E.T., Seidell, J. C., Menotti, A., Arayanis, C., Dontas, A., Fidanza, F., Karvonen, M., Nedeljkovic, S., Nissinen, A, Buzina, R. et al. 1995. Changes in body weight in relation to mortality in 6441 European middle-aged men: the Seven Countries Study, International Journal of Obesity, (12):862-8.

Sundhedstyrelsen, 2018. Danskernes Sundhed, Den Nationale Sundhedsprofil 2017 [online], Tilgængelig via: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationale-sundhedsprofil-2017

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ navnetraek_sort

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

En sund livsstilsændring er ikke bedre end en quick-fix slankekur