Styrk dit forhold til mad med de 10 principper for intuitiv spisning

Hvad er Vægtneutral Sundhed?

Vægtneutral sundhed hjælper os mennesker med at afkoble vores vægt fra sundhed. Vi skal altså væk fra forestillingen om, at badevægtens lave tal betyder, at man er sund. Og omvendt.

 

At arbejde vægtneutralt betyder helt enkelt, at vi stopper med at jagte et vægttab. Vi forholder os neutralt til vores kropsvægt og har ikke en skjult agenda om at vores sundhedsfremmende handlinger skal eller bør lede til et vægttab.

 

Dit første skridt kan være, at droppe badevægten. Ud med den. Tallet på badevægtens kan ikke sige om du er et sundt eller usundt menneske. 

 

At arbejde med vægtneutral sundhed giver helt grundlæggende sundhedsgavnlige effekter hos det enkelte menneske. For med den vægtneutrale tilgang skabes både vedvarende og nydelsesfulde sundhedsvaner, der øger livskvaliteten. (Ulian, 2018)

 

vægtneutral sundhed

Debatten om vægttab

 

Jeg har tidligere skrevet om, at det ikke er usundt at være tyk og om hvorfor forsøg på vægttab er kontraproduktivt.

 

Det er selvfølgelig en nuanceret debat, og derfor inddrager jeg lige et debatindlæg i Altinget, hvor professor i sundhedspolitiske analyser, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Signild Vallgårda skriver:

 

Næsten alle kan tabe sig, men krop og psyke er sådan indrettet, at de allerfleste på sigt vil tage på igen og endda ofte ende på en højere vægt. (…) At gøre mennesker opmærksomme på, at de er ‘overvægtige’, og at opfordre dem til vægttab, kan derfor være direkte kontraproduktivt.” (Vallgårda, 2019)

 

Hele ideen om, at mennesker selv kan kontrollere deres kropsvægt og at det derfor skulle være “motiverende” for mennesker i store kroppe, når de diskrimineres og stigmatiseres, er både forkert og sundhedsskadelig.

 

Lad os starte med at se nærmere på, om det er muligt at opnå varigt vægttab:

 

  • En gennemgang af vægttabsstudier fandt, at der indenfor 1 år blev observeret 60-80% vedligehold af vægttab opnået ved en 15-ugers vægttabsintervention. Ved follow-up efter 3-5 år havde næsten alle taget vægten på igen. (Miller, 1999)
  • En stor meta-analyse af amerikanske studier peger på, at over 80% af dem der taber sig, tager på igen indenfor en periode på 5 år. (Anderson et al, 2001).
  • En anden gennemgang af vægttabsstudier fandt, at 1/3 til 2/3 over tid tager mere på, end de i første omgang havde tabt som resultat af vægttabsinterventionen. (Mann et al, 2007)

 

Ud fra den tilgængelige evidens er der en konsensus om, at et sted mellem 80-95% af alle “succesfulde” vægttab ender med, at personen tager hele den tabte vægt eller mere på igen indenfor en periode på 1-5 år. Ud fra det kan vi antage, at varigt vægttab ikke er muligt for langt de fleste.

 

vægtneutral sundhed

 

Noget jeg ikke vil gå ind i her, men som jeg agter at skrive blogindlæg om i fremtiden er:

1: Hvordan de mennesker der opnår et varigt vægttab lever (hint: ofte så restriktivt, at det ville blive anset som en spiseforstyrrelse hos et individ med lavere vægt).

2: Hvordan yoyo-vægt – altså gentagne vægttab/vægtøgninger – kan være enormt sundhedsskadeligt sammenlignet med en stabil vægt. Selvom vægten er i den højere ende.

 

Hvad siger videnskaben om konsekvenserne af vægtstigma?

 

Vægtstigma defineres som verbalt eller fysisk misbrug, vold eller diskrimination rettet imod personer i større kroppe. Det er veletableret at vægtstigma har negative konsekvenser for både fysiologisk og psykologisk sundhed. (Wu & Berry, 2017)

 

Der er mange årsager til, at vægtstigma er skadeligt. For overblikkets skyld vil jeg i dette blogindlæg fokusere på én af dem:

 

Vægtstigmatisering kan afholde mennesker fra at leve et aktivt og socialt liv. (Vartanian & Shaprow, 2008)

 

Hele vores fokus på vægt fremfor sundhed er forstyrret, og det går ikke kun ud over mennesker i større kroppe, men rammer også mennesker i mindre kroppe, der frygter at blive udsat for vægtstigma og derfor udvikler et overdrevet fokus på deres vægt og krop.

 

Der er også noget galt med vores kategorisering af sundhed ud fra BMI-skalaen. Som jeg tidligere har fortalt, er mennesker med et BMI mellem 25-35 – såkaldt “overvægtige” – rent fysiologisk de sundeste set i et populations-perspektiv.

Professor Signild Vallgårda skriver også, at mange såkaldte “overvægtige” ifølge BMI-skalaen, egentlig er kernesunde, og sundhedsdebatten hellere burde handle om individets fysiske aktivitet: 

Vægt er ikke i sig et mål på sundhed. Derimod er det sikkert, at alle, der er fysisk inaktive, uanset vægt, udsætter deres krop for en sundhedsskadelig belastning.” (Vallgårda, 2019)

 

Problemet her er, at vægtstigma i sig selv kan have en negativ indvirkning på lysten til bevægelse (Vartanian & Shaprow, 2008)
Som jeg også har skrevet om her har det altså den modsatte virkning af det man ønsker at opnå, når man stigmatiseres af en vægtfokuseret diætkultur.

 

Hvad kan vi gøre for at reducere vægtstigma?

 

I en nyere artikel publiceret i tidsskriftet BMC Medicine under titlen “Hvordan og hvorfor vægtstigma driver ‘fedmeepidemien’ og skader sundheden” formuleres det således:

“Indsatsen bør starte med at oplæring af medfølende og kyndigt sundhedsprofessionelle, der kan levere bedre pleje og i sidste ende mindske de negative virkninger af vægtstigma.” (Tomiyaya et al, 2018)

 

Heldigvis har vi i Danmark nogle dygtige, vægtneutrale sundhedsprofessionelle der går forrest og arbejder på at udbrede evidensen bag vægtneutral sundhed og forståelsen for de negative konsekvenser af vægtstigma blandt andre sundhedsfaglige. De udfører et vigtigt arbejde, for vægtstigma i sundhedssystemet kan have store konsekvenser.

 

Dernæst, er det også dit og mit ansvar. Ja, at modarbejde vægtstigma er også dit ansvar.

Sundhedsfaglige eller ej – alle har vi et ansvar for at sige fra overfor vægtstigma når vi møder det, uanset om vi lever livet i en større eller mindre krop.

⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Det handler vægtneutral sundhed om

 

Og så kommer vi hen til hvad vægtneutral sundhed egentlig handler om. Tilgangen tager udgangspunkt i principperne i den vægtneutrale bevægelse Health at Every Size (HAES) der er skabt af the Association for Size Diversity and Health (ASDAH). (Vægtneutral Sundhed, 2019)

 

Lad os først italesætte det hyppigste modargument imod vægtneutral sundhed:

 

Nogle modargumenter mod en vægtneutral tilgang til sundhed handler om, at mennesker vil spise mere, spise næringsfattige madvarer og bevæge sig mindre, hvis de ikke forsøger at kontrollere deres vægt. Det er dog ikke tilfældet. Tvært imod.

 

Et nyere systematisk review af i alt 14 studier konkluderer, at en vægtneutral sundhedsintervention har god effekt på både fysiologiske og psykologiske sundhedsparametre på trods af, at der ikke ses en ændring i kropsvægten. Det fremhæves blandt andet, at deltagerne både spiser mere intuitivt, mere næringsrigt og bevæger sig mere. (Ulian, 2018)

 

Der er tre overordnede emner indenfor den vægtneutrale tilgang til sundhed:

 

  1. Nydelsesfuld bevægelse
  2. Intuitiv spisning
  3. Kropsaccept

 

  • Nydelsesfuld bevægelse handler om at finde måder at bevæge sig på, og som både er nydelsesfulde og øger velværet. Et vigtigt parameter at forstå er, at selvom tingene ikke går som planlagt, er det vigtigt at acceptere dén del af det. Det er en naturlig del af livet, at ting ikke går som planlagt, så i stedet for at blive irriteret på dig selv over det, er det vigtigt, at du accepterer det.
  • Intuitiv spisning handler om at regulere sit madindtag, mens man kommunikerer med sin krop: Mærker du for eksempel sult, mæthed, nydelse og appetit, når du spiser?
  • Den sidste i treenigheden er kropsaccept. Kropsaccept handler om at komme derhen, hvor man accepterer både sin egen, men også andres kroppe.

 

Som illustreret i Den Vægtneutrale Model udspringer de alle tre fra den samme grundlæggende kerne af selvomsorg. (Vægtneutral Sundhed, 2019)

 

den vægtneutrale model

Den vægtneutrale model (Vægtneutral Sundhed, 2019)

 

Grundlæggende handler vægtneutral sundhed altså om, at acceptere din krop ved at forholde dig neutralt til dens vægt, imens du bliver bevidst om hvad der føles godt og lærer at kommunikere med din krop igen.

 

Sådan bruger du vægtneutral sundhed i din hverdag

 

Accept er et ret godt grundlag for at tage principperne fra vægtneutral sundhed med sig.

 

Formålet med denne tilgang og med at kæmpe hele denne “kamp om sundheden” er netop at lære os, at vi med ro i sindet kan acceptere vores kroppes genetiske forskelligheder. At vi stopper med at forsøge at kontrollere vægten og kan vende tilbage til at spise intuitivt og bevæge os for nydelsens skyld. 

 

Det er en spændende udvikling i samfundet og inden for sundhedskulturen, og du kan være med til at vise, hvor badevægten skal stå ved at inkorporere principperne i vægtneutral sundhed i din hverdag.

 

Mangler du inspiration, motivation eller forståelsen til at slippe det fokus på vægttab og i stedet arbejde med at forbedre din sundhed i din krop, kan du se mere på min hjemmeside.

 

Husk! Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, du skulle være i tvivl om. 

 

Referencer:

Anderson, J. W., Konz, E. C., Frederich, R. C., Wood, C. L., 2001. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. The American Journal of Clinical Nutrition. 2001 Nov;74(5):579-84.

Mann, T., Tomiyama, J. A., Westling, E., Lew, A-M., Samuels, B., Chatman, J. 2007. Medicare’s search for effective obesity treatments: Diets are not the answer. American Psychologist, 62(3): 220-233.

Miller, W. C., 1999. How effective are traditional dietary and exercise interventions for weight loss? Medicine & Science in Sports & Exercise. 31(8): 1129-1134

Tomiyama, J. A., Carr, D., Granberg, E. M., Major, B., Robinson, E., Sutin, A. R., Brewis, A., 2018. How and why weight stigma drives the obesity ‘epidemic’ and harms health. BMC Medicine. 2018; 16: 123.

Ulian et al. (2018). Effects of health at every size interventions on health-related outcomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews. 19(12), 1659-1666.  

Vartanian, L. R. & Shaprow, J. G., 2008. Effects of weight stigma on exercise motivation and behavior: a preliminary investigation among college-aged females. Journal of Health Psychology. 2008 Jan;13(1):131-8.

Vallgårda, S., 2019. Professor: At opfordre overvægtige til vægttab kan være kontraproduktivt. Altinget. [online] 19.06.2019. [Tilgået 08.05.2021) Tilgængelig via: https://www.altinget.dk/artikel/professor-at-opfordre-overvaegtige-til-vaegttab-kan-vaere-kontraproduktivt

Vægtneutral Sundhed, 2019. Den vægtneutrale tilgang til sundhed. Vægtneutral Sundhed. [online] [Tilgået 08.05.2021] Tilgængelig via: http://vaegtneutralsundhed.dk/hvad-er-vaegtneutral-sundhed/

Wu, Y-K., Berry, D. C., 2017. Impact of weight stigma on physiological and psychological health outcomes for overweight and obese adults: A systematic review. Journal of Advanced Nursing. 2018 May;74(5):1030-1042.

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ navnetraek_sort

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Styrk dit forhold til mad med de 10 principper for intuitiv spisning