ONDT I LÆNDEN? ⎮ Fysioterapeutens guide til at lindre lændesmerter

Ondt i lænden kan være både smertefuldt og angstprovokerende, men lændesmerter er sjældent farlige. Smerter opstår nemlig primært i kroppens smertesystem. Og det er også her de bør behandles. Læs med og få de tre værktøjer, der kan hjælpe dig med at berolige smertesystemet og reducere eller helt fjerne dine lændesmerter indenfor kort tid.

 

 

Dette blogindlæg er udelukkende til information og er ikke en erstatning for medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Husk altid at konsultere din læge eller fysioterapeut, hvis du er i tvivl.

 

Hvad er lændesmerter?

 

Det er meget almindeligt at få ondt i ryggen en eller flere gange i løbet af livet. Rygsmerter kan opstå alle steder langs rygsøjlen, men lændesmerter er de mest almindelige.

 

Lændesmerter er defineret som “smerter lokaliseret til ned nedre del af ryggen”. Smerterne kan inddeles i kortvarige (akutte) og længerevarende (kroniske) smerter. Akutte smerter er smerter med en varighed på op til 6 uger. Kroniske smerter er defineret som smerter med en varighed på minimum 12 uger. (Sundhed.dk, 2020)

 

Det anslås, at op mod halvdelen af alle voksne har haft en episode med ondt i ryggen i løbet af det seneste år. Og at 60-80% af befolkningen vil opleve mindst én episode med akutte smerter i lænden i løbet af livet. (Sundhed.dk, 2020)

 

80-90% af alle akutte lændesmerter er såkaldte “uspecifikke lændesmerter”. Det betyder, at man ikke kan pege på en specifik årsag til smerterne. Man kan altså ikke finde vævsskade i form af fx. diskusprolaps eller andre forandringer, når man foretager røntgen eller en scanning.  (Sundhed.dk, 2020) 

 

Langt de fleste tilfælde af akutte lændesmerter er ubehagelige, generende og kan føles skræmmende at opleve. Men de er ufarlige. Oftest aftager smerterne af sig selv indenfor 1-2 uger, også helt uden behandling.

 

Årsager til ondt i lænden

 

En lille procentdel af lændesmerter skyldes forandringer, der kan observeres på scanning eller røntgen. Det er tilstande såsom diskusprolaps, sammenfald af eller brud på ryghvirvel, slidgigt i ryggen, Scoliose (C eller S-formet krumning af rygsøjlen mod højre eller venstre), Morbus Bechterew (rygsøjlegigt) og Morbus Scheuermann (øget kyfosering af rygsøjlen, ofte thorakalt), m.fl.

 

Men klinisk ser vi også, at mange personer med smerter har normale eller næsten normale røntgenbilleder og scanninger.

 

Samtidig kan nogle mennesker have mange forandringer på røntgenbilleder og scanninger, men uden at have smerter. Fx. giver diskus-forandringer og rygsøjlesygdomme som Scoliose og Morbus Scheuermann langt fra altid smerter.

 

Tidligere tolkede man ellers lændesmerter, som et symptom på, at noget i ryggen var “i stykker”. Man gik med andre ord ud fra, at smerteintensiteten altid stemte overens med graden af vævsskade. Nu har vi dog opdaget, at smerter er langt mere komplekse. Og vi ved nu, at lændesmerter langt fra altid hænger sammen med en skade eller vævsforandringer.

 

Hvorfor får man ondt i lænden, hvis det ikke skyldes vævsskade?

 

Den nyeste evidens indenfor smertevidenskab peger som sagt på, at smerte er meget mere kompliceret, end videnskaben tidligere har antaget.

 

Vi ved nu, at flere forskellige områder af nervesystemet er involveret, når vi oplever smerte. Men i stedet for at smerten nødvendigvis må være enten overdrevet eller resultat af en vævsskade, så mener man nu, at smerteoplevelsen primært produceres i nerverne, rygmarven og hjernen. Disse kan tilsammen kaldes “smertesystemet”.

 

Hjernen behandler en enorm mængde information fra de forskellige dele af smertesystemet, herunder fornemmelser fra kroppen, vores tanker og vores følelser. Den “overvejer” så al denne information. Og hvis den ud fra dette vurderer, at der er en trussel, så giver den os oplevelsen af smerte. Dette betyder, at smerten, som den enkelte person oplever er helt reel. Men af flere forskellige grunde, kan hjernen tage fejl eller være “overforsigtig”. Det betyder, at vi i mange tilfælde kan opleve smerter, selvom der ikke er nogen vævsskade eller fare for vævsskade.

 

Er ondt i lænden farligt?

 

I de fleste tilfælde er svaret nej. Som sagt vil vi næsten alle vil opleve at få ondt i lænden en eller flere gange i løbet af vores liv. Smerten kan skyldes en skade eller sygdom, men oftest opstår lændesmerter akut og uden en påviselig årsag.

 

Nederst i dette blogindlæg finder du en liste over de symptomer der betyder, at du bør kontakte din læge.

 

Bør man forholde sig i ro, hvis man har ondt i lænden?

 

Videnskabens tidligere (nu forældede) tolkning af smerter betød, at man anbefalede personer med ondt i ryg og lænd, at de skulle være sengeliggende og bevæge sig så lidt som muligt. Men nu ved vi, at det at være stillesiddende eller sengeliggende faktisk kan forværre og forlænge smerterne.

 

 

I stedet er noget af det bedste du kan gøre, hvis du har ondt i lænden at arbejde på at berolige smertesystemet. Dette kan blandt andet gøres gennem bevægelse. Det betyder, at hvis du pludseligt får ondt i ryggen uden et forudgående traume, så er det ofte en god ide at blive ved med at bevæge dig så meget som du kan indenfor smertegrænsen.

 

Det kan du gøre, hvis du har ondt i lænden

 

Ved stærke smerter, vil du naturligvis være begrænset i din bevægelighed, men der er stadig muligheder for at undgå at være helt sengeliggende og fremskynde helingsprocessen.

 

Det anbefales fx., at du hyppigt skifter stilling eller går lidt omkring med jævne mellemrum i løbet af dine vågne timer. Typen af bevægelse er ikke vigtig, vælg blot den form for bevægelse, der føles bedst for dig. Du kan finde ideer til at få let bevægelse ind i din hverdag i e-bogen SID MINDRE – og få mere bevægelse i hverdagen.

 

Når smerteniveauet tillader det, kan det også være en god idé at introducere nogle lette hjemmeøvelser. Bevægelse virker løsgørende på spændte muskler og har dermed en afslappende effekt på både kroppen og smertesystemet. Når smertesystemet beroliges og ikke længere er i alarmberedskab, så aftager smerterne ofte.

 

Så hvad kan du konkret gøre, hvis du har ondt i lænden?

 

De tre konkrete værktøjer, som kan reducere ondt i lænden

 

• Bevæg dig regelmæssigt i hverdagen

• Lav øvelser, der kan lindre lændesmerter

• Varmebehandling med varmetæppe

 

Dertil kan evt. suppleres med smertestillende medicin, fx. Panodil eller Ipren, ved behov. Dog maksimalt i 3-5 dage.

 

1: Hverdagsbevægelse kan forebygge og lindre rygsmerter

 

Ved akut opståede lændesmerter anbefales det, at du hyppigt skifter stilling eller går omkring og får aktiveret ryggens muskler ved let hverdagsaktivitet. Samtidig med, at du dog respekterer smertegrænsen. At “respektere smertegrænsen” betyder, at det gerne må gøre lidt/moderat ondt, når du bevæger dig og skifter stilling, men at smerten bør aftage umiddelbart efter bevægelsen er afsluttet.

 

Har du brug for ideer til at få let bevægelse ind i din hverdag, så kan du gratis hente e-bogen SID MINDRE – og få mere bevægelse i hverdagen (den koster dig ikke en krone!)

 

 

2: Øvelsesterapi: 4 øvelser, der kan reducere akutte lændesmerter

 

Når smerteniveauet tillader det, kan det også være en god idé at introducere nogle lette øvelser, da bevægelse virker løsgørende på spændte muskler og lærer hjernen, at bevægelsen ikke er farlig. Dermed har øvelser en afslappende effekt på både muskler og nervesystemet. Det er netop dét, som disse 4 øvelser hjælper dig med. Når nervesystemet ikke længere er i alarmberedskab aftager smerterne ofte.

 

I denne video giver jeg dig 4 øvelser, som kan hjælpe med at reducere eller fjerne lændesmerter. De er specifikt målrettet akutte lændesmerter, der forværres ved foroverbøjning, men de kan også potentielt have god effekt på kroniske rygsmerter.

 

Lav øvelserne 1-2 gange dagligt indtil smerterne er aftaget.

 

Når du laver øvelserne, så må du som sagt gerne mærke en let-moderat midlertidig forværring af smerterne, men smerterne bør aftage når du stopper øvelsen. Start gerne roligt ud og øg dit bevægelsesudslag i takt med, at smerterne aftager over dage eller uger. Husk at trække vejret dybt og roligt igennem alle øvelserne.

 

 

Program til øvelsesterapi mod lændesmerter

 

1: Kobra stræk x 10

2: Prone hip extensions x 5-10

3: Bird dog x 10-20

4: Supine spinal twists x 5-10

 

Mærker du ikke bedring i løbet af 2 uger efter at have lavet disse øvelser, så kontakt din læge med henblik på udredning eller forløb hos fysioterapeut.

 

3: Varmebehandling med varmetæppe

 

Der er begrænset evidens, der peger på, at varmebehandling med varmetæppe kan reducere lændesmerter i den akutte fase, sammenlignet med placebo. (French et al, 2006)

 

Et enkelt studie i høj kvalitet peger på, at kombinationen af øvelsesterapi i kombination med varmebehandling med varmetæppe havde en signifikant større effekt på smertereduktion end hhv. kontrolgruppe, varmebehandling eller øvelsesterapi alene. (Mayer et al, 2005)

 

Derfor anbefaler jeg, at varmebehandling kombineres med øvelser og hverdagsaktivitet, som beskrevet ovenfor.

 

Evt. smertestillende medicin ved behov

 

Jeg er tilbageholdende med at anbefale smertestillende medicin til lændesmerter, fordi mange allerede har tendens til at indtage mere smertestillende medicin end det anbefales.

 

Ved moderate/kraftige akutte lændesmerter kan dog det lindre at tage smertestillende præparater såsom Paracetamol (fx. Panodil) eller NSAID (fx. Ipren) i en kort periode. Jeg anbefaler kun smertestillende medicin, hvis medicineringen kan hjælpe dig med få mere let hverdagsaktivitet ind i den tidlige fase af forløbet.

 

Har du brug for ideer til at få let bevægelse ind i din hverdag, så husk at du gratis kan hente e-bogen SID MINDRE – og få mere bevægelse i hverdagen.

 

Bemærk dog, at den maksimale behandlingstid med smertestillende uden lægens anvisning er tre til fem dage. Dette bør ikke overskrides. Overskrid aldrig anvisningerne om maksimal dosis uden lægens anvisning.

 

Har du behov for smertelindring, men ønsker du ikke at indtage smertestillende i tabletform, kan du i stedet anvende smertelindrende gel på området. Fx. i form af Voltaren Forte el. lign. Husk altid at læse indlægssedlen og tage højde for allergier mv.

 

I forbindelse med både akutte og kroniske lændesmerter frarådes det generelt at tage stærkere smertestillende præparater (opioider) pga. risiko for forgiftning og afhængighed.

 

Kan disse værktøjer altid fjerne lændesmerter?

 

På grund af smerternes individuelle natur, så er det ikke muligt at garantere, at ovenstående reducerer eller fjerner smerter hos alle personer.

 

Men hvis du anvender en kombination af disse tre fremgangsmåder, så har du gjort en rigtig god indsats for at berolige dit smertesystem og hurtigt blive dine smerter kvit.

 

Hvornår skal du kontakte læge eller fysioterapeut ved ondt i ryggen?

 

Som tidligere nævnt kræver lændesmerter som regel ikke lægebesøg eller -behandling. Lændesmerter aftager oftest af sig selv indenfor 1-2 uger. Men der er enkelte symptomer og situationer, hvor jeg som fysioterapeut anbefaler, at du søger læge:

 

1. Søg straks læge, hvis du har smerter og føleforstyrrelser mellem benene og på inderlårene og/eller har du svært ved at holde på vand og afføring.
2. Søg straks læge, hvis smerten opstår efter fald, slag eller andet traume.
   
3. Søg læge, hvis du oplever stærke smerter i ryggen, rygsmerter og besvær med at styre det ene eller begge ben eller udstråling til under knæet i det ene eller begge ben.
   
4. Hvis du følger anbefalingerne for bevægelse mv. som beskrevet nedenfor, men smerterne ikke er aftaget helt inden for 6 uger, så bør du opsøge læge eller fysioterapeut med henblik på yderligere udredning og behandling.

 

Kilder

 

French SD, Cameron M, Walker BF, Reggars JW, Esterman AJ. Superficial heat or cold for low back pain. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Udgave 1. Art. Nr .: CD004750. DOI: 10.1002 / 14651858.CD004750.pub2.

 

Mayer JM, Ralph L, Look M, Erasala GN, Verna JL, Matheson LN, Mooney V. Treating acute low back pain with continuous low-level heat wrap therapy and/or exercise: a randomized controlled trial. Spine J. 2005 Jul-Aug;5(4):395-403. doi: 10.1016/j.spinee.2005.03.009. PMID: 15996609.

 

Sundhed.dk, 2020. Lændesmerter. (online) Tilgængelig via:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/symptomer/laendesmerter-lumbago/