Løbeprogram: Uge 33 (Uge 7)

Sommerprojekt: Dag 25/25

Lidt forsinket (undskyld!) får i her opsamlingen på mit 25 dages sommerprojekt!

Jeg havde jo fra starten et meget konkret mål om at tabe 5,7 kilo på de 25 dage.
Det mål blev sat, fordi jeg jo gerne vil løbe mig til en PR på halvmarathon-distancen i september.

Men, ret hurtigt kunne jeg mærke, at selvom jeg gerne vil kunne løbe hurtigere, så var det ikke motivation nok for mig, i forhold til de ofre det kræver, at nå sådan et mål.

I stedet for helt at give op, valgte jeg dog, at tage de elementer der fungerede i min hverdag, og holde fast i dem.

Det var ting som:

  • At følge mit løbeprogram
  • At følge mit nye, kortere styrkeprogram
  • At spise minumum 800 g. grøntsager hver dag
  • At spise mindst 3 store måltider dagligt og eliminere al små-snacking
  • 1-2 ugentlige hviledage

Og derudover fandt jeg ud at, at det lige nu fungerer for mig, bare at lytte til kroppen. Pga. den øgede mængde løbetræning, har jeg haft en enormt stor appetit, og specielt min trang til kulhydrater har været øget…

Så jeg valgte at give kroppen hvad den bad om… Masser af gode, sunde, grove kulhydrater. De har sådan et dårligt ry, men hvis man ellers træner regelmæssigt og spise dem i de rette mængder, så er kulhydraterne dem, der gør, at du får resultater af din træning! Både i form af øget muskelmasse og forbedret styrke, udholdenhed og/eller kondition

Min kostfilosofi har været, at hvis jeg blot fokuserer på, at indtage mest mulig næringsrig mad, så skal kroppen nok selv sige stop, når den er mættet. Og det gjorde den for det meste ;) Når jeg er mæt og tilfreds, så er sandsynligheden for, at jeg pludselig får en trang til at tømme Nam Nam for slik, sådan cirka 100% lavere, end hvis jeg konstant går og føler mig sulten og nægter min krop hvad den ber’ om.

Det er jo som sådan ikke ny viden for mig, men efter 6 måneder på diæt, det være meget rart at få genopfrisket, at det faktisk er ok at lytte til kroppen, og lade den bestemme selv :)

 photo 88E3E908-4FDB-4F9B-8484-6BEAC61CE4C2_zpsw5imqgsw.jpg
Venstre: ved start – Midt: omkring Dag 17 – Højre: dag 25

Jeg tabte 0,7 kg. på de 25 dage. Så selvom det ikke går stærkt, går det i den rigtige retning. Jeg er stadig ret tung, i forhold til mit ønske om at løbe et hurtigt halvmarathon.. Men jeg træner efter det, og håber at det lykkes! Hvis ikke, så træner jeg videre vinteren over, og napper den PR næste gang!

På trods af, at jeg ikke nåede målet, håber jeg, at det alligevel har været bare lidt spændende at følge med i de seneste 25 dages strabadser. Jeg har i hvert fald haft det sjovt med at skrive om det hele.

Og nu vil jeg nyde resten af min ferie på Mallorca (vi fløj herned i går), og sørge for at få en masse sol på min 178 cm. lange, 80 kg. tunge krop :D <3

 photo 7DFDDB82-1705-4E97-82C6-0AE86F38AD85_zpsec7ucgpp.jpg

7 Kommentarer

  • De 80 kg sidder fantastisk du! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamma

    Synes simpelthen det har været så fedt at følge dit forløb! Det er for mig enormt inspirerende at du rent faktisk lytter til hvad din krop har brug for, da jeg selv har brug for at lære netop det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    De sidder SÅ godt og det har været rigtig spændende at følge med – både i op og nedture. Kan så meget relatere det til min egen hverdag! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Jeg kommenterer normalt aldrig, men du er en enestående kvinde! Du er klart den mest ærlige og sundhedsrealistiske blogger, der findes. Du udstråler altid sundhed og styrke og du er ærlig omkring, at du hellere vil have en burger lige pt fremfor at vægten daler. Du kan kun være en enestående personlig træner!
    Og fantastisk flot krop!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Aspe

    Hej Amanda
    Jeg synes også du er super-sej og har fulgt dig i nogen tid herinde.
    Jeg er selv personlig træner og finder ofte inspiration hos dig, både hvad kost og træning angår.
    Du har en stærk, sund og rigtig velproportioneret krop, selv om du ikke er åle-slank, og det tror jeg er en fantastisk eye-opener for mange af dine følgere: nemlig at man sagtens kan få en fantastisk flot, sund og harmonisk krop uden at skulle leve af salatblade, hvis man træner og spiser fornuftigt, drikker masser af væske og får sin gode nattesøvn – for det meste☺️
    Din ærlighed er en sjældenhed og så fin en ting ved dig og din blog,
    God dag☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så kom du i mål! Synes godt du kan være stolt af dit forløb. Muligvis har du ikke holdt dig 100% til din plan. Du har levet livet, spist burger(e) og været social ved siden af, hvilken i sidste ende også er det der betyder noget :) Så flot forløb og sjovt at følge med!

    http://www.malenechristine.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løbeprogram: Uge 33 (Uge 7)