Sommerprojekt: Dag 22/25

Sommerprojekt: Dag 23/25

Der stod “LØB” i træningskalenderen igen i dag :)
Da jeg jo gav den gas til Aftenløbet i onsdags, havde jeg besluttet, at ændre dagens tur til et lidt længere, roligere pas, med 2 km. hårdt løb til sidst.

Se den oprindelige plan for ugens løb her.

Løbeturen i dag:
10 km. roligt løb pace 05:30-06:00
2 min. gang
2 km. hurtigt løb pace 04:30-04:45
2 min. gang
1 km. roligt løb
Totalt: 13 km.

 photo DFC12E95-C0E0-42AE-A212-ED43A17921B1_zpspoj1zhrc.jpg

Jeg løb i dag med mit nye headset Jabra Sport Pulse, som er et trådløst headset i stil med mit Jabra Sport Coach, dog med den forskel, at dette måler pulsen. Det sker direkte i øret, vha. infrarødt lys! Jeg har tidligere trænet efter min puls – sidst var i forbindelse med mine cardio-pas op til Loaded Cup – men jeg ender altid med at blive træt af at have en pulsmåler rundt om brystkassen, og så træner jeg hellere uden.

Men nu har jeg endelig fundet et alternativ der fungerer, og det var super fedt at kunne kigge min træning igennem efterfølgende, og analysere lidt i den data der kom ud af det.

Først og fremmest, så målte jeg min hvilepuls i morges til at være omkring 58. Det var hvad den sagde, da jeg sad op i sengen og var helt oppe at køre over at prøve det nye headset, så det er muligt at den er en anelse lavere når jeg virkelig er helt i hvile ;)

Kvinders hvilepuls ligger normalt omkring 70 slag/min. så jeg er fint tilfreds med at ligge væsentligt lavere. Hvilepulsen falder nemlig, jo bedre form man er i :)

Min maxpuls har jeg målt til 202 for et par år siden, så den estimerer jeg til 200 på nuværende tidspunkt. Der findes formler til estimering af maxpulsen, men for at få det mest præcise tal, skal man foretage en fysisk test. Maxpulsen falder med alderen og kan svinge meget fra person til person, men er grundlæggende genetisk bestemt. Personligt har jeg en højere maxpuls end normalen for min alder (det har min far også), og derfor rammer formlerne ret skævt på mig.

 photo E36733AD-2A16-4555-B592-9AAB8E5ACC19_zps5t9yqaki.jpg

Når jeg træner med pulsmåler, går jeg altid efter at ramme bestemte pulszoner, udregnet ud fra min estimerede pulsreserve. Dvs. de slag, der ligger mellem hvilepuls og maxpuls. Det er disse slag man kan “bruge til noget” når vi snakker løb og anden træning. Jo mere veltrænet man er (jo lavere hvilepuls) jo større område har pulsen at stige over.

Jeg er glædeligt overrasket over, at min average heart rate for hele træningspasset var på 146 bpm (slag pr. minut), hvilket svarer til lidt over 60% af pulsreserven. Det er nemlig lige den zone jeg gerne vil løbe i, når jeg træner udholdenhed eller “roligt løb” som jeg kalder det i mine programmer.

Under de 2 km. hårdt løb følte jeg mig jævnt presset, og jeg nåede også en maxpuls på 183 bpm, hvilket er nær 90% af min estimerede pulsreserve. Her burde jeg nok have holdt lidt mere igen og ligget lidt lavere, men jeg var opsat på at løbe til, og et pace mellem 04:30-04:45 over 2 km. er åbenbart nær maksimalt arbejde for mig. Good to know. Ikke at jeg egentlig var i tvivl, for med 200 meter tilbage var jeg liiiiige ved at give op og sænke farten. Jeg var PRESSET. Men det er rart lige at blive bekræftet i at man altså kæmpede hårdt ;)

Hele målet med disse træningspas er, at jeg skal lære at presse mig selv, og ikke give op når det føles hårdt. Jeg skal ud af comfortzonen, og det kommer jeg kun hvis jeg holder ud, når det gør ondt.

Jeg glæder mig virkelig til at træne videre med dette fantastiske headset og prøve pulsfunktionen i andre forbindelser. Det kunne eksempelvis være skægt, at have det på mens jeg laver hårdere intervaltræning eller udfører en AF styrke/konditionsrunde. Så kan man se hvor presset man bliver der, og hvordan det ændrer sig over tid.

Jabra Sport Pulse får mine varmeste anbefalinger og kan købes lige her.
Vejl. udsalgspris er 1.599 kr.

 photo 13A66F05-60D2-406B-AEC8-8A1F46555B7B_zps4wn0isb5.jpg

Headsettet er sponsoreret.

2 Kommentarer

  • Maja

    hej Amanda :-)
    Oplevede du, at de ting, hvor man kan skrue op og ned for lydens intensitet, hoppede og og ned eller frem og tilbage, da du løb? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Hej Maja

      Ledningen der går mellem ørerne flytter sig lidt rundt når man løber. Har ikke som sådan lagt mærke til at den hopper rundt, men ind imellem retter jeg på ledningen, så den sidder hvor jeg vil have den skal sidde :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerprojekt: Dag 22/25