Dagens træning & min store beslutning

Nupo Bloggerevent

20140110-211526.jpg

Jeg og en række andre bloggere var inviteret til bloggerevent hos Nupo i torsdags. Det var en hyggelig aften sammen med en masse dejlige piger, hvor vi fik en masse smagsprøver og lærerig information om produkterne.

Den rene Nupo-kur på omkring 600 kalorier dagligt er ikke noget jeg vil anbefale nogen normalvægtige at forsøge sig med. Er du normalvægtig, med vil gerne “strammes op”, så handler det om at spise nok (af det rigtige) og styrketræne. Kun på den måde kan kroppen formes og blive flot og “tight”. Ja, du vil utvivlsomt tabe dig meget på 600 kalorier om dagen. Men vi vil jo ikke bare være tynde, vel? Vi vil være flotte, glade og veltrænede!

Og i det tilfælde skal vi altså spise mere. Mange af mine klienter bliver helt chokerede over at jeg giver dem kostplaner på 1800 eller 2000 kalorier om dagen, når deres mål er vægttab. Men vi skal altså derop omkring, før kroppen vil samarbejde med os. Det ved Nupo heldigvis godt, og derfor forklarer de også på deres hjemmeside, hvordan Nupo let kan suppleres med rigtig mad.

Og jeg synes faktisk at Nupo-produkterne er ganske udmærkede som mellemmåltider eller måltidserstatninger. Produkterne er netop blevet opdateret, og indeholder nu endnu mere protein end tidligere (og ingen aspartam, til dem der går op i det). De har et højt fiber-indhold, indeholder mange vitaminer og mineraler, mætter godt, og så smager de faktisk rigtig skønt! Dermed bliver produkterne gode alternativer på farten, eller når du bare har brug for et lynhurtigt sundt måltid.

Hvis man tæller kalorier eller macro’s som jeg, så er produkterne super smarte til at give plads til et lidt større eller mere “uartigt” måltid i løbet af dagen, uden at man ender med at overskride sine samlede kalorier.

Hvad er jeres erfaringer med Nupo?

20140110-211510.jpg

20140110-211534.jpgEt lille udsnit af den kæmpe goodiebag vi alle fik med hjem :)

5 Kommentarer

  • Anna

    Sikke en goodiebag! :-)

    Jeg har ikke vildt stor erfaring med Nupo, for jeg har kun smagt deres barer, som jeg ofte lige har liggende i min træningstaske, hvis jeg er ved at gå kold. Forleden var de sat ned til 10 kr. stykket i Føtex, og så måtte jeg lige have lidt med hjem jo… ;-) Jeg købte blandt andet deres nye variant med bær, som er sødet med stevia – og den er altså virkelig ALT for syntetisk sød i mine øjne. Til gengæld kan jeg ret godt lide deres chokoladevarianter, både dem med og uden mint :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg har brugt deres barer (den med mint/chokolade, som btw smager af after eight chokolade), som erstatning for lørdagsslikket. Det fungerer godt :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så enig! Tynd er yt – trænet er in! :D

    Og jeg er glad for min kostplan på 2250, ingen nupo her ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu tæller jeg ikke kalorier, men har selvfølgelig bidt mærke i du spiser en del kalorier, og det overrasker mig også at fine klienter skal have 1800-2000 selvom de skal tabe sig.
    Jeg tror jeg vil prøve at tælle mine kalorier, da jeg muligvis får for få, ift min træning.
    Tak for en god blog Amanda :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Bech

    Bruger kun nupo og nutrialet som mellemmåltid. skærer gerne en halv nupo ud i tern og putter på min skyr sammen med lidt bær. Dejligt mellemmåltid :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning & min store beslutning