Vegansk Protein Brownie med kun 4 ingredienser

Corona-karantæne: Er jeg den eneste der føler, at jeg ikke er god nok?

Dagens indlæg skulle egentlig handle om motivation. Hvordan vi kan holde motivationen oppe og stadig få resultater i den situation vi gennemgår lige nu.

Men i stedet har jeg valgt at skrive et anderledes indlæg.

Det begynder virkelig at gå op for mig, at denne situation kommer til at vare meget længere end de fleste af os håbede og troede i begyndelsen. Jeg sidder selvfølgelig ikke i Danmark, så min situation er måske lidt anderledes end din. Men selvom de forskellige landes regeringer tager forskellige metoder i brug, så er jeg bange for, at vi alle er i samme båd når det kommer til varigheden af denne situation på verdensplan. I i en globaliseret verden vil det have betydning for os alle, langt ud i fremtiden.

Selvom jeg selv fra dag 1 har regnet med, at det hele ville komme til at vare væsentligt længere end de 2 uger vi oprindeligt blev informeret om, kan jeg mærke, at jeg bliver mere og mere apatisk for hver dag der går. Selvom jeg har enormt mange ting jeg kunne foretage mig som ville være gavnligt for mig selv, mine klienter og min virksomhed på den anden side af denne krise, får jeg mindre og mindre ud af dagene.

I dag har været helt ekstrem.

Igår blev det annonceret, at vi her i Dubai har totalt udgangsforbud i de næste 14 dage. Med mulighed for forlængelse. Det slog mig virkelig ud.

Efter den første weekend med min mormor på hospitalet med Covid-19 (hun er gudskelov rask igen og udskrevet) udgangsforbud om aftenen/natten hvor jeg fik gensyn med min angst, havde jeg ellers fået det okay igen. Situationen var frustrerende og skræmmende, men jeg havde fundet en god rytme i min hverdag og brugte de værktøjer jeg har til at bevare et positivt fokus og være løsningsaorienteret.

Efter annonceringen af udgangsforbuddet igår har jeg næsten ikke lavet andet end at sove og spise. Jeg har ikke haft motivation til at foretage mig noget som helst.

Min to-do liste, udover 2 timers virtuel personlig træning, lød ellers på:

  • 30 min. læsning til min kostvejleder certificering
  • Svare beskeder fra online coaching klienter
  • Blogpost om motivation til i dag (søndag)
  • Handle ind
  • Redigere video til YouTube (deadline tirsdag)
  • 30 min. cardio hjemme (trapper)
  • Bentræning
  • Skrive næste uges motiverende e-mail til min mailingliste

Ovenstående er aktiviteter jeg normalt ville nå på én dag, samtidig med at jeg ville træne 4-8 personlig trænings klienter rundt omkring ude i byen. Jeg plejer at være helt ekstremt effektiv med min tid og meget produktiv.

Nu er klokken over 18 her i Dubai, og jeg har kun nået de første to punkter på listen. Blogindlægget om motivation ligger stadig som kladde der endnu ikke er skrevet færdigt. I stedet sidder jeg nu og skriver dette indlæg, for at få de mange tanker og følelser denne situation indebærer, skrevet ned og delt.

Mørket er faldet på og jeg har kun nået 2 punkter på dagens to-do liste selvom jeg i princippet har haft hele dagen fri.

Jeg bliver vred på mig selv over, at jeg nu har meget mere tid end jeg nogensinde har haft, og alligevel er jeg langt mindre produktiv end ellers. Jeg tror at den (hos mig) ubevidste angst, vrede og usikkerhed der nok kører rundt i min underbevidsthed lige nu er enormt drænende.

Jeg tror det er vigtigt at jeg som fitness-person og en, som nogle mennesker måske ser op til, også kan være ærlig omkring at denne situation ikke kun bringer det bedste frem i mig. Jeg er ikke den bedste version af mig selv 14 dage inde i denne karantæne.

Jeg vågner hver dag og håber, at det hele bare var et mareridt. Jeg er følelsesmæssigt udmattet, og jeg ved, at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Målet med dette blogindlæg er at fortælle dig, at det er okay.

Det er okay at du ikke er sindssygt produktiv, det er okay at du ikke får lavet hjemmetræning hver dag, det er ok hvis du føler dig udmattet og har et enormt behov for søvn. Du er i en ny situation der i sig selv er ude af din kontrol, og underbevidst prøver du at bearbejde den nye verdenssituation du står i.

Jeg kan kun alt for godt forestille mig, hvor hård denne situation er for dig, hvis du har børn, har mistet dit arbejde, har mistet nogen du elsker eller er psykisk sårbar af den ene eller anden anden grund. Og hvis man konstant får at vide, at det her er den mest optimale situation til endelig at begynde at motionere mere eller spise sundere, så kan man føle sig som en kæmpe fiasko, hvis man ikke har det overskud.

Det er okay, at du ikke har overskud. Det er okay, at træde et skridt tilbage og finde dig selv midt i alt det her.

Selvom jeg bruger alle de mentale værktøjer jeg har lært at mestre siden jeg gik ned med stress og angst for 8 år siden, så skal jeg grave dybt i disse dage. Det kræver konstant viljestyrke at skubbe de negative tanker væk og fokusere på at gøre det bedste jeg kan i dette øjeblik. Det er drænende. Jeg sover 8-10 timer hver nat, men føler mig aldrig frisk og udhvilet.

Når det er sagt, så vil jeg selvfølgelig få skrevet det indlæg om motivation. Jeg vil også få redigeret den video jeg har filmet til YouTube. Den handler om, hvordan du kan snacke sundere. Både her under karantænen, men egentlig også generelt. Den video glæder jeg mig, til at dele med jer.

Nu vil jeg stå ud af sengen og lave 10 minutters ben-træning. Selvom jeg slet ikke føler for det, men fordi jeg ved, at jeg får det værre med min angst, hvis jeg slet ikke træner. Måske det blir’ mere end 10 minutter, hvis jeg føler for det. Men i dag er målet bare at få skoene på.

Jeg tænker at 10 minutters træning er realistisk og vil føles rart. Men målet er at få skoene på og starte, og så giver jeg mig selv lov til at stoppe, når jeg vil.

Og det er mit tip til dig i dag. Hvis det hele føles overvældende (måske ubevidst) og du ikke har noget overskud, så sæt dig selv et lille-bitte mål:

  • 1 minuts meditation.
  • 5 minutters gåtur.
  • Læs én side i din bog
  • Spis et æble, sammen med din take-away

Små-bitte skridt er nemlig startskuddet til de gode vaner. Det er ikke så meget dét at du træner i en time der er din vane, vanen er, at du tager træningsskoene på. Det er point of no return, og hvis du klarer dét uden at føle dig overvældet, så er der meget større chance for, at du får trænet i dag.

Hvis vi kan holde fast i en lille my af en god vane, er der meget større chance for, at vi ikke falder helt ned på bunden af det sorte hul.

Målet lige nu er, at vi klarer os igennem så godt vi kan. Ud med den dårlige samvittighed og ind med forståelse og medfølelse overfor dig selv. Du gør det bedste du kan!

Det måtte jeg også lige huske mig selv på i dag.

navnetraek_sort

2 comments

  • Amanda

    Så fint og godt indlæg! :) Synes det er dejligt, du åbner op omkring det!
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Tak sødeste Amanda ❤️ Jeg tror på at åbenhed gør, at vi ikke føler os så alene trods isolationen. Stort knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Previous post

Vegansk Protein Brownie med kun 4 ingredienser