Status: Week 1/10 of #ProjectFatloss2.0

Anbefaling: Mild daglig salicylsyre peeling til uren hud (elsker effekten!)

Jeg har gennem årene flere gange nævnt lidt om mine problemer med uren hud. Jeg har siden mine tidlige teenage-år haft uren hud. Har prøvet alt undtagen den meget skrappe A-vitaminkur, som jeg for alt i verden prøver at undgå da den er meget hård for kroppen.

Jeg har siden jeg var 18 brugt en særlig receptpligtig creme hver nat som hjælper noget og har desuden været igennem flere kure med tetracycline. Sidstnævnte ødelægger jo desværre bare bakteriefloraen i tarmsystemet, hvilket heller ikke er optimalt i længere tid. Derudover har jeg naturligvis været igennem stort set alle de forskellige renseprodukter, peelinger osv. som findes på markedet – eller det troede jeg i hvert fald at jeg havde.

Jeg var op til sommeren ved at starte på førstnævnte skrappe kur, men så skulle jeg flytte til Dubai og det blev nedprioriteret. Efter at være kommet herned hørte jeg om mild daglig peeling med salicylsyre. Jeg fik anbefalet dette produkt som bloggerne Pudderdåserne står bag.

Da jeg var hjemme i Danmark i starten af september smuttede jeg i Matas og købte produktet, og har brugt det siden. Og WAUW!

Jeg bruger produktet 2 gange dagligt efter rens og skintonic. Om dagen bruger jeg en fugtighedscreme eller solcreme udenpå, inden jeg lægger make up.
Om aftenen bruger jeg fortsat min receptpligtige creme fra apoteket (den hedder Redap eller Differin, hvis nogen skulle være nysgerrige).

Billedet til venstre er et før-billede taget omkring nytår. Lidt dårlig kvalitet, men i kan se de røde, hævede områder som er mine urenheder. Sådan plejede min hud at se ud. Egentlig er min hud sund med tendens til at være lidt fedtet, men den er ikke inflammeret og irriteret udover at jeg havde forstørrede porer specielt i t-zonen og altid lidt urenheder rundt omkring i ansigtet.

Billedet til højre er taget i dag efter at have brugt T-zone peelingen ca. 2 gange dagligt i 4 uger. Der er stadig nogle røde områder tilbage, men det er ar fra gamle urenheder som er ved at hele op. Mine porer i T-zonen er tydeligt mindre, omend ikke usynlige, og jeg har ikke haft nogle større urenheder siden. Får jeg lidt, går de hurtigt i sig selv igen uden at blive røde og hævede.

Photo 01-10-2016, 3.46.54 PM

 

Photo 01-10-2016, 3.48.48 PM

Produktet ser således ud og kan købes i Matas, Magasin, Salling og på gosh.dk.

Vejledende udsalgspris er 195 kr.

Hvis du som jeg har kæmpet med akne, hudorme og forstørrede porer og ikke vil tage en skrap kur der påvirker hele kroppen, kan jeg kun anbefale at give dette produkt et forsøg! Jeg er i hvert fald meget glad for at jeg gav det et forsøg!

// Amanda Louise
(Indlægget kan indeholde affiliate links)

4 kommentarer

  • Mai-Britt

    Jeg har hele livet kæmpet med uren hud. Jeg har sågar fået den skrappe a-vitaminkur 4 gange!!! Og nu har jeg som 39 årlig endelig knækket koden! Daglig indtag af fiskeolie, zink, betacarogen og mælkesyrebakterier. Jeg har indtaget disse kosttilskud i 2 måneder nu, og har ikke haft en bums siden! End ikke med mens! Tænk at der skulle gå så længe før jeg fandt ud af det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Man ærger sig så meget, når man har kæmpet med det så længe og så endelig finder dét der virker. Gid man havde prøvet det noget før! ;)

      Det er jo desværre nok også forskelligt hvad der hjælper for den enkelte…
      Jeg tager allerede dagligt alle de kosttilskud du nævner, med undtagelse af betacaroten, og alliegevel blev min hud ved med at være uren.
      Måske jeg skulle prøve til føje den sidste til mit daglige arsenal og se, om det har yderligere effekt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Amanda!
    Jeg lider selv af uren hud og startede sidste uge med at bruge præcis samme produkt. Jeg oplever her efterfølgende, at min hud er ”blusset op” og faktisk er grimmere end før start. Jeg tænker at dette måske kan være en start-reaktion, som en form for udrensning før det kan blive pænt, og at jeg bare skal være lidt tålmodig. Er lidt interesseret i at høre, om du oplevede det samme? Er nemlig i tvivl om hvorvidt jeg skal blive ved med at bruge produktet nemlig :-)

    Tak for god blog. Følger ofte med :-)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Hej Camilla

      Jeg husker ikke selv at min hud blussede op ved brugen, men havde forinden også eksfolieret dagligt med kemiske peelinger – de var åbenbart bare ikke ligeså gode for min hud som denne. Så jeg må være dig svar skyldig, dog ville jeg personligt nok lige give den nogle uger inden jeg stoppede brugen. Men jeg er ikke ekspert! :)

      Og dejligt at du ofte følger med og er glad for bloggen! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status: Week 1/10 of #ProjectFatloss2.0