Status fra Dubai
Det går langsomt men sikkert fremad med kroppen efter sygdom de sidste par uger..
Jeg var stadig ikke på toppen i går og havde en lang arbejdsdag, så i stedte for at tage til træningscenteret i min middagspause, tog jeg forbi skønhedssalonen og fik en facial og hoved/nakke/skulder massage. Så tiltrængt! Det største problem nu er en frygtelig hovedpine og spændinger i kæbe, hals og nakke plus at jeg så så træt ud. Havde brug for et boost :)
Efter sidste klient i går var det bare hjem og spise aftensmad og så i seng. Jeg har sovet i 10 timer, og min hovedpine var nææææsten væk da jeg vågnede. Satser på at klare dagen helt den panodiler!
Har kun én klient i dag, og derefter tror jeg, at jeg vil tage til træning. Måske programmet jeg havde planlagt til i går er lidt for ambitiøst, men så finder jeg på noget andet når jeg står dernede. Trænger til at bruge kroppen igen. Det er kun blevet til 2 træningspas de sidste to uger, og har ikke engang orket at gå ture eller andet derudover…
Jeg tror helt bestemt på, at det er bedst givet ud at give kroppen tid til at blive ordentligt rask, men jeg savner virkelig min træning! Og jeg kommer til at have gæster de næste to uger fra på mandag, så vil gerne lidt tilbage i rytmen med træning inden da. Ellers er jeg bange for, at der bare går jul og hygge i den.
Kosten holder jeg nogenlunde. Jeg kører ikke ketose lige nu, men fokuserer på en god balance mellem protein/fedt/kulhydrat og på at få masser af næring i kroppen i form af frugt og grønt! Her er et par eksempler på måltider fra de sidste par dage:
Morgenmad:
- Kaffe m. et skvæt fløde
- Havregrød m. 1/2 scoop Whey 100 Cinnamon Bun, 1 tsk. Matcha Powder (deraf den grønne farve), 1 tsk. loppefrøskaller, smørklat (grassfed) og strøet med Bodylab Zero.
- 1 æg, spinat og broccoli stegt i en smule kokosolie. Lidt revet ost.
- Kosttilskud fra Bodylab (Omega 3, Bodymin, Vitamin C) og probiotika
Frokost:
- 2 skiver multikernebrød smurt med peanut butter.
- Måltid fra Fuel Up (madleveringsfirma) bestående af 100 g. oksesteak og 150 g. broccoli.
Kommentarer