Dagens træning: Ryg, skuldre og HIIT

Kreativt booty-program med nye øvelser

Photo 17-08-16 2 26 47 PM

Da jeg ofte har meget begrænset adgang til udstyr når jeg træner mine “at home” klienter her i Dubai kræver mit job, at jeg er ret kreativ med øvelserne og hele tiden finder på nye variationer. Det smitter også af på min egen træning må man sige!

I dag stod den på baller og baglår igen. Jeg træner totalt lystbaseret for tiden og smider lidt cardio og intervaller ind når det passer, men ellers hedder mit split sådan cirka:

Dag 1: Baller/baglår/mave
Dag 2: Ryg/skulder
Dag 3: Hvile

Dagens program:

Opvarmning: 30 minutter incline walk på løbebånd incline mellem 5,5-10,5% og 6 km/t

Superset:
A1: Romanian deadlift med tæer løftet (video – øvelse 1)
A2: Lying leg raises m. toe touches (video – øvelse 2)

Superset:
B1: Smith reverse lunges
B2: Side step-ups on bench (video) – prøvede at lave dem hurtige og eksplosive, men mine ben var HELT færdige efter lunges! Haha!

Superset:
C1: Smith sumo squat w. pump (video)
C2: Hip thrusters

Jeg havde fundet en række nye variationer af nogle booty-øvelser som jeg ville teste af.
Den ene var et stivbenet/rumænsk dødløft med tæerne løftet. Formålet med dette er, at få et ekstra stræk ned igennem bagkæden.
Så var der også en øvelse til mavemuskler/hoftebøjere (lying leg raises m. toe touches) som viste sig at være en pænt hård version af en slags V-up. Den var fed!

Udover de nye øvelser, havde jeg også nogle gode gamle klassikere med: Side step-ups, smith reverse lunges og hip thrusters.
Jeg sluttede af med kombinationen mellem sidstnævnte og en Sumo Squat variation i Smith-maskinen, som virkelig kunne mærkes i glutes fordi der er konstant spænding i musklen under hele øvelsen.

Her efter træning er jeg godt og grundigt brugt i hele kroppen. Det var en super hård træning, meget hårdere end jeg havde forstillet mig. Sådan går det ofte, når man prøver nye øvelser og overvurderer sine egne evner, haha! Både baller og baglår kom virkelig på arbejde.

Har lige været hjemme og få lidt mad, men om lidt skal jeg afsted på arbejde igen. Det er ikke altid helt nemt at være personlig træner og sin egen prøveklud vil jeg bare lige hilse og sige! ;)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning: Ryg, skuldre og HIIT