REFEED I DAG… Diætstart i morgen!
Har haft en ægte “dirty refeed”-dag i dag :)
Startede stille og roligt ud med min favorit morgenmad: havegryn med minimælk, proteinpulver, frugt, nødder og rosiner.
Frokosten blev et æble med 65 g. peanutbutter og 4 læææækre Milk Chocolate Oreo’s ;)
Jeg har nemlig ikke SÅ meget appetit for tiden, og havde aftalt med min veninde og hendes kæreste, at vi skulle spise på Bronx Burger til aften. Så her gav jeg den gas med en hel Meat Feast XL (400 g. bøf) inkl. sweet potato fries og 2xdip!
Og siden har jeg så ligget i mad-koma… Er slet ikke vant til at spise på den måde mere :D
Slutter nok dagen af med liiidt flere Oreo’s, men glæder mig egentlig bare til at starte op på diæten i morgen… Ikke fordi jeg føler mig utilpas eller noget andet, men fordi jeg virkelig kan mærke motivationen boble i maven, og jeg er simpelthen bare klar til at arbejde hårdt igen nu. Målet er sat (næsten.. Ved stadig ikke om det bliver bikini eller athletic) og jeg ved hvad det kræver. Især hvis jeg skal forbedre mig endnu engang. Og det skal jeg absolut.
Så fra i morgen skal formen tages fra dette:
Til dette: (eller faktisk noget endnu vildere!)
Dommernes kritik sidst var, at jeg først og fremmest skal være bedre til at bevæge mig på scenen. Men dernæst var jeg også en tand for blød, og skal have bedre symmetri mellem over- og underkrop… Så bliver jeg i bikini er målet lavere fedtprocent, større overkrop og fastere, lidt mindre ben.
Om jeg i stedet går i athletic (det vil jeg jo helst) afhænger af hvordan min træning i pull ups/roning/dips skrider frem. Lige pt. er jeg begrænset af en træls skulder.. Beslutningen bliver nok først endelig taget efter nytår.
Hvor er du sej :-) Glæder mig til at følge med og held og lykke med det hele!
http://www.malenechristine.dk