Løbeprogram: Uge 30 (Uge 4)

Sommerprojekt: Dag 5/25

 photo FE8E24F3-5834-480D-9946-CF7452F5141F_zpsfcfvxocl.jpg

Min lille krop er heeeelt kvæstet efter C&J workshoppen hos Barbell Lab i går… Men det var en virkelig lærerig oplevelse, og jeg fik en næsten godkendt 2’er (der var desværre et lille press out på Jerk’et) på 52,5 kg. – kun 2,5 kg. under min 1RM.

I dag har jeg heldigvis kun planlagt to relativt lette træningspas.

Jeg har allerede overstået dagens første: 30 min. gang på løbebåndet (6-6,5 km/t) med 5,5% hældning.

Nu er jeg hjemme for at blogge lidt, besvare mails og drikke en kop kaffe, og snart smutter jeg til træning igen, for at klare dagens andet pas: Dødløft! <3

Programmet lyder på:
Deadlift 3×5 (65%)
Romanian deadlift 3×10
Hip thrusters 3×10
Bat wings 3×10

Måske smider jeg også nogle sumo dødløft ind som finisher.. Det kommer lidt an på hvordan kroppen føles, når jeg kommer i gang.

Målet er jo, at få en numse og baglår som den jeg havde i marts i år… Bare endnu større og fastere. Og intet virker bedre for en flot, stærk nummi, end masser af dødløft og glute bridges! :)

 photo 965DDF75-CF72-482C-88D2-78A2E9D4CA6C_zpshfnahywc.jpg

Vægten sagde 80,3 kg. i morges. Det er almindeligt at den er lidt højere dagen efter et hårdt træningspas.

Kosten i dag bliver lidt anderledes end de andre dage, da jeg skal ud og spise i aften. Derfor skar jeg ned til 50 g. gryn til morgenmad, dropper min proteinshake efter træning (min frokost kommer i stedet til at være mit post-workout måltid), og desserten inden sengetid. Så er der plads til en god stor bøf og en tur i salatbaren i aften! :)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Løbeprogram: Uge 30 (Uge 4)