Dagens træning: WOD & ro-intervaller

Ibiza bound

 photo 033A8D5A-DF4C-413D-8980-B9BC54E7E782_zpsg8w2sdtr.jpg

Endelig sidder jeg i lufthavnen og er klar til at boarde om et øjeblik. Turen går til Ibiza over Barcelona, og selvom det gode vejr er kommet til DK glæder jeg mig SÅ meget til over to ugers ferie med strand, drinks, træning og venindehygge.

Men sikke en dag det har været indtil nu!

Jeg har kun sovet 4 timer i nat, og stod op 04:45 for at være klar til at tæske en klient igennem den sidste PT-time i knap en måned.

Derefter stod den på 6 km. løb rundt om mosen til mig. Så langt så godt :)

 photo 91DA21DD-DEE8-474F-A706-B8EAA0D4E0F1_zpsgdjqueqb.jpg

 photo DAEFA5EF-74DE-4A5A-B4DF-6A830049E887_zpszc5pbjpu.jpg

Men så valgte batteriet på min kære iPhone at dø! Helt dø. Ingen kontakt på nogen måde. Jeg var mildt sagt lidt i panik, men skyndte mig ned til iRep.dk så snart de åbnede. Og det var heldigvis meget søde og hjælpsomme og kunne skifte batteriet for mig på en halv time <3 Havde ellers allerede forberedt mig på, at jeg var nødt til at løbe ned i telefon-butikken og købe en ny, haha! 17 dage i udlandet uden mobilos var mere end jeg kunne bære. Man er vel blogger med hjertet ;)

Det nye batteri nåede desværre ikke at blive ladet op inden jeg måtte afsted til lufthavnen, men heldigvis er jeg den heldige ejer af en Style Charger – en finurlig lille batteribombe. Den fylder og vejer ingenting, men indeholder strøm til 5 hele opladninger af mobilen. Et lille tip fra mig til jer, der også hader hader hader når jeres telefon går ud. Den er sikkert også ganske praktisk på sommerens festivaler. Vejl. udsalgspris er 379 kr. :)

 photo CE18E310-68F8-49C0-BC5C-C1C523623F09_zpscjjbw23f.jpg

Men ak ja, heldigvis endte det hele lykkeligt, og nu hopper jeg ombord på flyveren. Ha’ det godt herhjemme i sommervarmen :)

(min Stone Charger er sponsoreret – det gør den dog ikke mindre fabelagtig!)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning: WOD & ro-intervaller