Solskin over København

Dagens træning: Intervalløb omkring mosen

 photo F004E514-B825-4380-A49C-C4FF1BB32F10_zpsdiwg0cnt.jpg

Jeg har fået et vildt lækkert, sporty headset fra Jabra. Det hedder Jabra Sport Coach, og er optimeret til cross training og lignende, men kan også fint bruges til eksempelvis løb. Det er trådløst, “intelligent” og kan coache en undervejs ved at holde styr på hastighed, distance og intervaller og fortælle om man skal løbe hurtigere eller langsommere for at ramme den planlagte hastighed.

I dag var jeg så ude og teste det rigtigt for første gang.
Træningen stod på 10 x 2 min. gang : 1 min løb i pace 4:45 min/km.
+ 2 min opvarmning og cooldown i pace 10:00 min/km.

Totalt 34 min.

Jeg løb afsted uden mit Garmin-GPS-ur som jeg ellers har brugt i årevis, og er temmeligt afhængig af.

En af de ting der irriterer mig ved intervalløb udendørs er, at man skal holde øje med uret undervejs. Det forstyrrer mig helt vildt at skulle rende rundt og løfte armen hele tiden. Jeg kan ikke fokusere ordentligt på at presse mig selv samtidig. Og til at løse dét problem, er Jabra Sport Coach altså virkelig smart! Man indstiller blot intervallerne til den ønskede hastighed og varighed, og så er der en stemme der fortæller hvornår man skal løbe hurtigere, og hvornår man skal sætte farten ned. Så det eneste man skal imens man løber er, at styre sine ben og huske at trække vejret.

Jeg er allerede lidt fan, kan i måske nok høre! ;)

I morgen regner jeg med at teste headsettet til en crossfit-lignende workout, som jeg nok skal smide op her på bloggen til inspiration.

I næste uge bliver det gennemtestet på Ibiza med både intervalstyrketræning og længere, jævne løbeture. Man behøver jo i princippet ikke andet end sin smartphone og sådan et headset, for at kunne presse sig selv igennem nogle virkelig lede workouts på ferien! :)

Headsettet er sponsoreret.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Solskin over København