Cardio: Pyramide-intervaller

Min booty i avisen, halvmarathon på romaskinen og meget mere…

Det har været en virkelig travl og fantastisk uge! :)

Onsdag og torsdag blev jeg interviewet og fotograferet til artiklen “Nu ønsker piger smal talje og store baller“. Artiklen blev bragt i Jyllands Posten i går og i finder den her. (Det kræver desværre et abonnement hvis man vil læse den, men har i lyst, så kan man oprette sig og få 30 dages adgang helt gratis.)
Det var super skægt at få lov til at snakke så meget om glutes og bootytræning (det kan jeg vist aldrig få nok af), og personligt synes jeg, at artiklen blev rigtig god.

I fredags roede jeg så et halvmarathon sammen med nogle venner. Der var ingen bestemt grund til det, og jeg havde ikke trænet specifikt op i forvejen. Men jeg havde aldrig gjort det før, og tænkte at det kunne være sjovt at prøve.

 photo 37502D21-74D9-4FE6-975D-81A689322229_zpssqgurmnp.jpg

Tiden blev knap 1 time og 38 minutter. En del hurtigere end da jeg for ikke så længe siden løb de 21,1 km. ;) Min krop har været lidt smadret her efter, jeg har fået nogle vabler og et par slidsår midt på ballerne… Men ellers gik det fint! :D

 photo 7413496C-90CA-4D28-BD94-C29463F7E617_zps3umr3knv.jpg

Udover en hurtig omgang foamrolling og stræk, stod hele lørdagen på bryllup hos et vennepar. Fest, dans, god mad og maaaasser af kage! Der var ikke meget fitnesspige over mig, og jeg ramte vist først min seng omkring kl. 5 søndag morgen ;)

I dag stod jeg derfor sent op, og jeg har ikke haft det sådan helt optimalt. Jeg drikker så sjældent, og er virkelig dårlig til at håndtere tømmermænd og træthed. Dog havde jeg en PT-time kl. 15, så jeg stod op lidt op ad formiddagen og lavede en stor, sund brunch for at blive klar.

Jeg lavede:

  • En stor kop kaffe med mælk, en kop grøn the med ingefær og maaaasser af koldt vand
  • Skyr med proteinpulver, bær, nødder og sukrin melis.
  • Proteinpandekager af spinat, æg, proteinpulver og affedtet koskosmel.
  • 2 skiver rugbrød med pesto, kalkun og ost

 

 photo C6F18511-98F4-40D0-B91D-133A93B1080B_zpsab9baviv.jpg

Derudover gik jeg også en lille tur på omkring 30 minutter i det gode vejr :) Tror jeg supplerer med en endnu en tur i aften, hvis ikke jeg er for træt.

Det har været nogle virkelig travle dage, og jeg har derfor slet ikke fået besvaret mails i den grad jeg plejer. Det vil jeg gerne undskylde, overfor alle jer der afventer. Jeg er begyndt at arbejde mig igennem bunken der venter, og har svaret på alt senest i morgen. Tak for jeres tålmodighed! :)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cardio: Pyramide-intervaller