Dagens træning

Jeg “kom til” at give mig selv en lille udfordring…

 photo CBECDC28-2124-4A75-90F0-B9491E8DF223_zpspu7qsunb.jpg

Ja, i mandags var jeg lidt rastløs ovenpå weekendens begivenheder. Der skulle ske noget!

Så jeg tilmeldte mig Nike Marathontest 4.
Et testløb på halvmarathondistancen – altså 21,1 km. Og det skal løbes allerede d. 19. april! Yikes!

Så i dag måtte jeg ud på en mellemlang tur, for lige at teste benene og formen af :)
Det endte med en tur på 12 km. i tiden 1 time, 4 min. og 36 sek. Og der var stort overskud hele vejen igennem! Klarede 10 km. på 54:45 min., og så satte jeg farten lidt op de sidste 2 km.

Følte jeg kunne have løbet alle 21 km. i dag, men tænkte, at jeg hellere måtte holde lidt igen, så jeg ikke kommer til skade ;)

Kondition er én ting, men led, muskler og sener skal også lige kunne holde til det.

 photo BC896816-3642-4923-82AA-A6399BAF7BE2_zps3yi0wbja.jpg

Jeg har jo dog lavet virkelig meget cardio hver eneste dag, i de sidste mange måneder. Mit program frem imod Loaded Cup bød på 30 min. intervalløb (1 min. løb, 2 min gang x 10), 1 times powerwalk, 50 min. cykling og 10 min. generel cardio – 6 gange om ugen.

Og dertil kom min daglige styrketræning.

Derfor giver det god mening, at konditionen er helt i top, og sandsynligvis er led, sener og muskler også fint i stand til at håndtere den belastning de udsættes for ved løbet. Jeg kan i hvert fald ikke mærke det mindste her til aften. Nu må vi så se hvor øm jeg bliver de kommende dage… ;)

Det bliver mit 5. halvmarathon i løbet af de seneste 5 år, og jeg håber lidt at kunne sætte personlig rekord på distancen. Under 1 time og 50 min. er min drømmetid. Under 2 timer er mit mål. Jeg glæder mig!

 photo 1847FE08-16A5-46FD-959B-D365D436A3AC_zpsmqykwrtd.jpg

Andre der skal løbe med d. 19.? :)

3 Kommentarer

  • Camilla P

    Jep det skal jeg :o) Bliver en lækker tur, hvor jeg selv regner med at sætte rekord. Glæder mig helt vildt. Dog bliver den 24. maj det fedeste ;o)

    Pøj pøj med den 19. april.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Hej Amanda
    Hvor lang tid brugte du på styrketræning oveni? Vil meget gerne høre lidt om dit program og hvilke øvelser hvis du har lyst til at fortælle om det?
    Mvh Kristine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Omkring en time :) Jeg har skrevet rigtig meget om min træning under diæten. Læs indlæggene i menuen “Træning” fra 13. oktober 2014 og frem til i dag hvis ud er nysgerrig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning