Rabatkode: 15% rabat på smukke ure fra Daniel Wellington

Fredagsupdate

 photo D5F338CB-548D-4FD8-B119-6E1F1F3E0598_zpsexizlti8.jpg

Sygdommen er endelig ved at være nogenlunde ude af kroppen, og jeg har de sidste par dage kunne genoptage træningen på fuldt niveau med både løb og ordentlig styrketræning.

Fik målt fedtprocenten til 13,4% i dag og fedtmassen til 9,8 kilo, hvilket er ca. 1,5 kilo lavere end ved sidste måling. Så det går den rigtige vej, selvom der har været lidt hurdles på det seneste.

 photo 1EB6EA8E-8CD3-49D8-BBD4-6E918153404A_zpsorheyhlo.jpg

Min plan de sidste 2 uger af diæten er, at jeg løber næsten dagligt, så jeg kan få trimmet og tonet mine lår så meget som muligt. For at motivere mig lidt ekstra for det, har jeg købt et par flooootte nye løbesko hos Loebeshop.dk – en side som bestemt er en anbefalelse værdig! Gode priser og lynhurtig levering. (Og ja, skoene købt og betalt for mine egne penge!)

 photo A85DCAAE-20BE-497F-9A43-7866B0D69C4C_zpsdlsxkta7.jpg

Mærket er Asics og modellen hedder Gel-Kayano 21 NYC Edition. Det er mit 4. par Kayano-løbesko, og jeg sværger til dem når jeg skal løbe langt og/eller ofte.
Trods 1,5 times kredsløbstræning (løb/gang) hver dag i ugevis, har jeg ingen gener fra overbelastningsskader i knæ/ankel/hofte, og jeg er overbevist om at disse sko bærer en del af æren :) Man bør naturligvis altid få lavet en grundig løbeanalyse inden man køber nye løbesko, da det rette valg afhænger af hvordan man er bygget og bevæger sig.

 photo E0F44301-8FBF-4EBA-B85A-B72665F63B47_zps0kvko9di.jpg

Hvordan er status på formen? Billedet til venstre er nogle uger gammelt, og billedet til højre er fra DM i 2013. Udover at jeg er mega-bleg på det nyeste, så er der virkelig sket noget med formen, og jeg glæder mig til at træde på scenen i min bedste form nogensinde om blot 3 uger!

Jeg træner stadig 3xdagligt og spiser cirka 1750 kalorier om dagen. Spisedag er nedjusteret til 1700 kcal + 2000 kcal, og ikke mere, men derudover har jeg endnu ikke planer om at foretage yderligere ændringer. Det kommer selvfølgelig helt an på hvad vægten og mine status-billeder fortæller i morgen. Håber på at være nede under 72 kilo, men nu må vi se.

4 Kommentarer

  • Christina

    Jeg har længe tænkt på, hvad meningen med en spisedag? Taber man sig mere på det end at få lidt flere kalorier hver dag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Nej, det er det samlede antal kalorier over dage/uger/måneder/år der bestemmer vægttabet eller vægtøgningen. Men mentalt er det rart at have noget at se frem til :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anina

    Hej Amanda – sikke en fantastisk form du er i.. Stor respekt!
    Jeg har dog lige et dumt spørgsmål – da jeg ikke er vant til at være i “denne trænings- og kostverden”. Du skriver at din hverdag består af 1750 kcal men at din spisedag består af 1700 kcal + 2000 kcal – hvad betyder det? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Det betyder bare det der står. At jeg på min spisedag får 1700+2000 kalorier = 3700 kalorier :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabatkode: 15% rabat på smukke ure fra Daniel Wellington