Opskrift: Spinat-Blåbær Proteinpandekager
Små, tykke pandekager fulde af sundhed og proteiner.
De kan udgøre et velsmagende alternativ til morgenmad eller mellemmåltider.
Ingredienser til 5 små pandekager (1 portion):
- 50 g. spinat
- 1/2 scoop (15 g.) One Casein Cookie Dough
- 50 g. skyr
- 2 hele æg
- 12 g. affedtet kokosmel
- 1 tsk fiberhusk
- Et drys ren vanillepulver
- 2 spsk. vand
- Evt. sødemiddel
- 25 g. blåbær
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser undtagen blåbær hældes i en blender eller foodprocessor og blendes til en tyk pandekagedej. Inden de kommes på panden røres blåbærrene forsigtigt i.
Dejen skal være ret tyk, da pandekagerne helst ikke skal flyde ud, når de placeres på panden. Jeg brugte ca 1 1/2 spsk. dej pr. pandekage, og havde plads til 3 stk. på panden ad gangen. Steg dem ved medium varme i 2-3 minutter, eller indtil de er gyldenbrune på begge sider. Så er de klar! :)
Tip: Server dem med din favorittopping, fx. peanutbutter, friske bær eller nødder.
Makroer pr. portion:
Kalorier: 326
Protein: 35
Kulhydrat: 10
Fedt: 15
Kommentarer