Intervaller på løbebåndet

Diæt: 4. status

Så er de første knap 4 ugers diæt gået. Morgenvægten er gået fra 82,8 d. 13/10 til 80,9 kg. i dag.

Det er et vægttab på 1,9 kg. i perioden, og med en målsætningen om at smide 500 g. pr. uge, er det lige i øjet :)

På InBody målingen her, kan i se udviklingen fra d. 21/10 (82,3 kg fra morgenstunden) til i dag (81,2 kg., målt et par timer efter jeg stod op)

IMG_3481.JPG

Den viser at jeg har tabt et kilo på vægten i perioden, hvilket stemmer med min vægt derhjemme.
Men se lige forskellen på “Body Fat Mass”: fra 19,1 kg. til 16,3! Dvs. 2,8 kilo fedt!
I samme omgang som muskelmassen er steget/bevaret. Det betyder at min fedtprocent er gået fra 23,2 til 20,1%.
… På tre uger!

Udviklingen i billeder:

IMG_2790.JPG
Ved diætstart 13/10: 82,8 kg.

IMG_3468.JPG
I dag: 80,9 kg.

Jeg har det bedre på denne diæt end nogensinde før. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke kan mærke jeg er på diæt – det kan jeg godt – men mit humør er ikke påvirket, mit overskud er stadig ok, energien til træning er ok og jeg har ingen cravings. Det er helt magisk at opleve, for det har virkelig plaget mig før i tiden.

Hvad gør jeg rent praktisk med kost og træning?

Jeg får 2000 kalorier om dagen fordelt på cirka:
180 g. protein
160 g. kulhydrat
70 g. fedt

Hver lørdag har jeg “spisedag” og her må jeg spise op til 4000 kalorier. I princippet må jeg spise hvad jeg vil, men jeg holder det til gode stivelsesholdige kulhydrater, protein af høj kvalitet og sundt fedt.

Får jeg semi-cravings i løbet af ugen, fx. efter en bestemt type kød/nødder/mørk chokolade el. lign., så tilpasser jeg min kostplan sådan, at jeg kan få det. Konceptet hedder “If It Fit Your Macros”/ IIFYM og fungerer rigtig godt for mig.

Træningen består af 6 x morgencardio á 1 times varighed og derudover 5-7 træningspas med fokus på styrke/konditionering/teknik. Det er ret varieret hvad jeg laver, men det spænder fra vægtløftning over styrkeløft til crossfit workouts og alm. styrketæning.

Det kræver en stor indsats at nå al træningen og forberede al maden og taste det hele ind, men for mig er det virkelig den indsats værd!

Det betyder blandt andet, at jeg i dag kan tage med til pigehygge med min gamle gymnasieklasse, uden at være nervøs for at jeg bryder diæten. Og uden at jeg kommer til at være træt og sur eller kun i stand til at tænke på mad. For jeg har det godt som jeg har det. Og i morgen er det jo spisedag, det kan jeg sagtens vente på :)

Diæt behøver ikke at være så slemt, hvis man er indstillet på at gøre det til en livsstil, i jagten på at nå sit mål! :)

6 Kommentarer

  • Charlotte

    Hej Amanda!

    Hold OP en fremgang – hvor er du sej! Jeg er selv der, hvor jeg ville ønske, at jeg kunne komme ind i bedre ‘spisevaner’, men med de 5 kg mere jeg har taget på, på vægten, gør at jeg i løbet af meget kort tid er nået kæmpe forbedrnger med fx max-dødløft, og er kommet ud af hjælp fra elastikken i pull-ups, finally! :)
    Jeg ville dog gerne gå lidt ned i vægt, da det er en fordel, når keg løber. Anyways, hatten så meget af for de tydelige fremskrid der er at se på din krop :)
    InBody-måling? Er den mere præcis end Tanita? For den synes jeg virkelig ikke er præcis på nogen måde overhovedet..
    Må lige indskyde, at da jeg skulle skrive Tanita, der skrev jeg først Tabata.. :)
    Så har crossfitten altså sat sig fast i hjernen ;)
    God aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er pisse rocker sej :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia

    Flot krop! Du er for cool!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg ville høre hvor præcise du føler at de der InBody målinger er? Er de troværdige mht. fedt% og lign? Overvejer selv at få lavet en måling nemlig, så ville lige sikre mig troværdigheden inden jeg giver 149 kr for en kropsanalyse :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Hej Louise
      Jeg har jo ikke nogen andre målinger at sammenligne med, men jeg føler at de er ret nøjagtige. Der er god sammenhæng mellem målingerne og hvad jeg ser i spejlet og kan måle med målebåndet.
      Mvh. Amanda

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intervaller på løbebåndet