The Protein Kitchen opskrift: Banana Nut Muffins
Jeg kom hjem fra ferie natten til søndag, og startede på studiet i dag kl 12. Fra morgenstunden var jeg inviteret til “Nutramino Cooking Class”, et protein-bagnings-event afholdt af Nutramino i samarbejde med Cecilie Lind og ud fra opskrifter i hendes nye bog The Protein Kitchen.
Vi afprøvede nogle af de skønne opskrifter fra bogen, bla. disse Banana Nut Muffins, som jeg vil dele med jer, for de er virkelig lækre!
Opskrift på 6-8 muffins:
Tilberedningstid: 5-10 min.
Bagetid: 25-30 minutter.
Ingredienser:
- 60 g. vanilje proteinpulver
- 2 hele æg
- 2 æggehvider
- 100 g. fedtfattig hytteost
- 1 tsk. vanilje ekstrakt
- 5 g. flydende sødemiddel
- 40 g. havregryn
- 2 små/mellem bananer
- 1 tsk bagepulver
- 30 g. hakkede mandler (15 g. til dejen, 15 g. til toppen)
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 180 grader
- Blend alle ingredienserne pånær mandler. Bland den ene halvdel i dejen efter den er blevet blendet. Bland det rundt med en ske.
- Fordel dejen i en fast muffin form.
- Drys resten af mandelstykkerne ud over de ophældte muffins. (Vi toppede også med kokosmel og friske blåbær)
- Bag dem i midten af ovnen i ca. 25-30 minutter.
- Tjek om de er færdige, ved at stikke en maffel ned i en muffn. Når dejen ikke længere klæber til gaflen, så er de færdige.
Tip: Giv dine muffins 5-8 min grillprogram sidst i bagetiden. Det giver en smule mere sprød overflade.
Udover muffins lavede vi også lækker protein iskaffe og cookie dough kugler. I kan finde en masse nemme, lækre og proteinrige opskrifter i bogen The Protein Kitchen, som bla. forhandles hos Loaded. Cecilie har også lovet at tage nogle bøger med til Newcomers i Herning som afholdes første weekend i September :)
Hej Amanda :)
Ikke for noget – men det er ikke den opskrift hun har i sin bog. :)