Hurtig og effektiv morgencardio

Begræns begrænsningerne!

Spørgsmål: “Hvilke kulhydrater spiser du?”
Mit svar: “Dem alle sammen!”

Hele ideen med at jeg tæller macros er, at jeg ikke behøver at begrænse mig. Jeg har levet længe nok på kylling og ris til at vide at det IKKE er livskvalitet for mig! Igår havde jeg en lang kaffedate med Anneli fra etskridtadgangen.dk og vi snakkede blandt andet om, at vi ser en tendens til, at mange (specielt unge piger) indretter deres kost efter en liste med “gode” og “dårlige” fødevarer. Ting der er gode at spise, og ting der bestemt ikke er. Disse lister har desværre ikke meget hold i virkeligheden, og bidrager måske mere til at øge frygten for bestemte madvarer, end det bidrager til fysisk og mental sundhed. Og det er jo ofte det der er målet med alle restriktionerne. Vi vil så gerne være sunde.

Jeg holder mig på ingen måde til pasta, ris, havregryn og rugbrød når jeg skal vælge mine kulhydratkilder. Der er så mange fantastiske, næringsrige, kulhydratkilder derude, så hvorfor skære dem fra? Når jeg laver kostplaner til mine kunder, giver jeg altid et nemt og velsmagende forslag til hvordan måltidet KAN se ud, men jeg angiver også macros for måltidet, så det altid er muligt for modtageren at eksperimentere med andre typer mad.
Tanken var oprindeligt, at hvis det fungerer for mig, så fungerer det nok også for andre!

IMG_1390.JPG

Og hvad giver det så mulighed for? Måltider som dette som stadig passer ind i “diæten” :)

Det består af kulhydrater fra blandet salat, kikærter, blåbær og æbler. Efter min mening er det et fantastisk alternativ til brune ris, der godt kan blive kedelige i længden. Endnu bedre er det, at det også giver kroppen en meget større variation af forskellige mikronæringsstoffer.

Udover kulhydrater, indeholder måltidet ovenfor også proteiner fra laks, kikærter og gedeost samt fedt fra kokosolien som laksen er stegt i, laks, solsikke- og olivenolie og gedeosten. Der er selvfølgelig overlap, da mange fødevarer indeholder både det ene, det andet og de tredje – men ovenstående er de primære kilder.

2 Kommentarer

  • Ja, begræns begrænsninger! Godt skrevet. Og udover en hyggelig kaffedate så fik vores dialog sat gang i tankerne som altid. Kys og klap og på gensyn ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtig og effektiv morgencardio