Dagens træning: "Filthy 25"

Uge 1: Minus 500 g.

20140705-164103-60063529.jpg

Så er første uge gået, og resultatet var -500 g. på vægten, samt en lille bitte synlig forskel. Jeg har forsøgt at nå de 200 g. protein dagligt som planlagt, men det har faktisk været ret svært for mig. Desuden har jeg manglet energi, både til mine mere intensive, cardio-baserede workouts og på mine løbeture.

Jeg kiggede nærmere på mine macro’er, og lagde mærke til at jeg har ligget på max. 200 g. kulhydrat pr. dag – nogle dage endnu lavere. Og jeg tænker at det er her årsagen skal findes. Tidligere har jeg på diæter ligget omkring 100 g. dagligt, men i de tilfælde, har mit fokus også ligget på styrketræningen. Og min cardio har i de perioder primært bestået af powerwalks, som ikke kræver samme hurtigt tilgængelige energi.

Nu hvor jeg ønsker at arbejde med mit tempo og min stamina, så giver det måske mening at skrue yderligere op for mit kulhydratindtag. Jeg vil i hvert fald gøre et forsøg, og se hvordan det går.

Så fra næste uge skruer jeg op, så jeg ligger på 300-350 g. kulhydrat pr. dag, og jeg skruer lidt ned for proteinerne så jeg ligger på 100-150 g. pr. dag. Sørger naturligvis stadig for at få mit sunde fedt og mit Omega 3-tilskud, så jeg lander på de planlagte 2200 kalorier.

Uh, og så fandt jeg lige denne søde sang, som jeg synes i skulle have med til weekenden. Endnu en booty-loving sang til samlingen. Enjoy! ;)

1 Kommentar

  • Michelle Barløse

    Den mand kan jo danse!! Haha. Hyggelig sang :-D
    Det bliver spændende at følge din macro-justering!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning: "Filthy 25"