What defines us is how well we rise after falling

Dette indlæg er hudløst og ærligt. Det beskriver hvad jeg går og kæmper med for tiden… Det er ikke skrevet for at få sympati, men for at involvere jer i hvorfor jeg pt. ikke skriver ret meget om særligt min træning. Der er nogle ændringer på vej i mit liv. Bloggen vil bestå, men jeg ved endnu ikke helt hvilken retning den kommer til at tage. Det kommer an på hvor jeg selv ender henne.

“What defines us is how well we rise after falling.”

De af jer, der følger mig på Instagram, har måske lagt mærke til at jeg lige har været syg. Igen igen. Jeg føler ikke at jeg har været på toppen på noget tidspunkt i 2014, og det begynder at gå mig meget på. Hvis jeg skal være ærlig, så gjorde det mig faktisk ret nervøs, da det er 3. gang jeg er syg indenfor meget kort tid.

Jeg har været ved lægen og fået taget en masse prøver (ligesom alle de foregående gange) men umiddelbart er der intet der tyder på at jeg rent faktisk fejler noget mere alvorligt end endnu en virus. Til gengæld snakkede min læge og jeg om, at jeg har været syg flere gange siden sommeren 2012, end i hele mit liv op til det tidspunkt. Det passer lige med, at første gang jeg blev syg, var efter jeg begynde at træne langt mere end nogensinde tidligere…

Lægens anbefaling var, at jeg tager to uger helt træningsfri, og derefter skærer markant ned for min træning… Jeg har vel i gennemsnit trænet 8-10 gange om ugen i de sidste par år, og udover at jeg virkelig holder af at træne, så hjælper det mig også i forhold til alle de ting jeg tidligere har kæmpet med. Træning er min terapi. Jeg havde selv en fornemmelse af at kroppen igennem længere tid havde været under for stort pres, og det var også en af grundene til at jeg trak mig fra at skulle på scenen her i foråret. Men når ordene kommer fra lægen, og ikke bare et en fornuftig beslutning jeg selv har truffet, så slår det lidt hårdere.

Jeg blev meget frustreret, krævede at få taget flere prøver og at blive henvist til nogen der kan undersøge mig grundigere – de må jo for fanden kunne fortælle mig hvad jeg fejler, og gøre noget ved det, så jeg kan få lov til at træne! Men jeg ved også godt, at det ikke altid er sådan det hænger sammen. Jeg skal for en sikkerheds skyld til en speciallæge i næste uge, som kan undersøge mine luftveje, og selvfølgelig håber jeg at han finder ud af hvad der er galt, giver mig en pille og så bliver jeg aldrig syg igen. Men jeg er også ved at indstille mig på det andet…

Den første træningsfrie uge er allerede gået, og det har været endnu hårdere end jeg havde troet. Udover at jeg ikke får mit daglige “kick”, føler jeg mig også generelt mere træt og endnu mere sulten end ellers. Det giver mig også 2-3 timer ekstra til at kunne spise og være sulten, og jeg har konstant lyst til at spise alt muligt. Også selvom jeg kan mærke i maven at den egentlig er mæt. Jeg kæmper virkelig med den der #sukkerfriaprilchallenge, og må indrømme at jeg ikke har været helt fejlfri, selvom jeg prøver at holde den.

Jeg har valgt ikke at gå på diæt (monitorere mit kalorieindtag) i disse to uger. Jeg bryder mig ikke om at mit hoved reagerer så meget som det gør på to ugers træningsfri, og jeg føler at det er på tide at finde en naturlig balance i tingene. Ja, jeg tager nogle kilo på i disse to uger. Jeg kan allerede se det nu, omkring maven. Men når jeg forsigtigt starter min træning op igen, finder jeg forhåbentlig en balance mellem appetit og kalorieforbrug, og så udligner det sig igen.

Måske satser jeg også på mere balance mellem forpligtelser og fornøjelser i fremtiden. Jeg føler lidt at jeg er på vej ind i et nyt kapitel. Det er ekstremt udfordrende for mig, og jeg frygter virkelig at blive tyk igen. Men jeg har også en trang til at give min krop ro og hvile, og til at finde en (bedre) balance mellem sundhed, studie og arbejde. Dog fungerer jeg også bedst når jeg har en vis struktur i hverdagen og et mål at arbejde hen imod. Vi må se hvor det ender :)

“My strength didn’t come from lifting weights. My strength came from lifting myself up every time I was knocked down.”