I'm not dead

Dårligt nyt

Ja, jeg har desværre fået nogle dårlige nyheder. Jeg har jo ligget syg med halsbetændelse og høj feber siden søndag. Jeg har endnu ikke fået det bedre, på trods af at jeg har været på penicillin, og har derfor fået taget nogle nye prøver.

Men al sandsynlighed har jeg mononukleose (kyssesyge). Det er en virusinfektion der giver halsbetændelse og høj feber i 2-4 uger. Desværre påvirker den også leveren og milten, hvilket betyder at man i nogle tilfælde ikke må træne i 4 uger efter at man er blevet feberfri. Denne diagnose forklarer også hvorfor jeg var så sløj og træt op til at jeg blev syg, da man normalt oplever dette, i ca. to uger inden sygdommen bryder ud…

1609983_10151942771574632_448647405_n

Tror at alle der har prøvet at have denne virus kan nikke genkendende til at man har det virkelig skidt og er utroligt træt. Og når det så varer i flere uger, så er det virkelig op ad bakke…

Jeg tager naturligvis hensyn til min krop og lytter til lægerne angående træning. Med al sandsynlighed betyder dette altså at Loaded Cup og Sweden Grand Prix må aflyses for mit vedkommende. Jeg har ikke truffet nogen endelig beslutning endnu, det er lidt svært når ens hjerne er én stor tåge og man har 40 i feber, men det er nok desværre sådan det ender.

Jeg lover at bloggen og min instagram vender tilbage for fuld styrke så snart jeg er rask, og jeg vil også prøve at få lavet et par indlæg til jer ind imellem, indtil da. Men det næste stykke tid vil her fortsat være ret stille. Jeg har simpelthen ikke energien til at skrive ret meget.

Dog har jeg en lille konkurrence på vej! Min venindes skønne webshop Nevery’s åbner i dag med 25% på alle varer, og hun har valgt at udlodde en lille præmie til en af jer, mine søde (og meget tålmodige) læsere. Mere om det lidt senere i dag. Stay tuned ;)

11 Kommentarer

  • Caroline

    Puha, jeg havde selv kyssesyge i 2012. Jeg fik det lige i starten af sommerferien, men kunne desværre ikke få hold på min træning. Efter cirka 2 måneder fik jeg af vide af min læge, at nu skulle jeg virkelig stoppe. Jeg måtte ikke træne indtil jul. Jeg havde kyssesyge i 6 måneder fordi jeg ikke lyttede til min krop – og i forvejen er kyssesyge det værste jeg kunne forestille mig for nogen. SHIT en forfærdelig sygdom. God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke noget :O Kunne heller ikke forstå hvorfor der var så stille på bloggen og instagram, men det er jo meget forståeligt og du ønskes alt mulig bedring herfra!
    Kan godt forstå dine overvejelser omkring konkurrencerne, måske kunne du godt gøre det, men du skal jo helst være tilfreds og ikke mindst passe på dig selv!

    Håber du snart bliver rask, sender gode tanker afsted ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Øvøvøv rigtig god bedring og massere af positiv energi herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene K

    Nej, hvor er det ærgeligt for dig! Du som var så motiveret og målrettet. Jeg har aldrig prøvet at have mononukleose, men håber bare du får den rigtige behandling og snart blir frisk igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, det er jeg virkelig ked af at høre Amanda! Hvor må det være hårdt for dig at kroppen sender dig til tælling så kort før Loaded. Men der er ikke noget at gøre; du må lytte til dig selv, lægerne og tage det en dag af gangen. Jeg ønsker dig rigtig go bedring :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • God bedring!
    Som opmuntrende bemærkning, havde jeg kyssesyge engang tilbage i 2009. Det startede som det værste sygdom – ondt overalt – selv i lænden, som hvis man virkelig har trænet hårdt! ;-)
    But the good thing: Jeg var på benene igen efter tre uger – som i tilbage på arbejde og til træning :-)
    Håber ikke din omgang bliver langvarig :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Med ønske om rigtig god bedring.

    Nu er det bedste du kan gøre, at lytte til dig selv (sagde sygeplejersken og hende vil du ikke sige imod ;)).

    Og så er vi her – med spænding – til du vender tilbage.
    Har kigget ind på bloggen flere gange dagligt, også i de her dage, og blev helt glad, da jeg så der var nyt indlæg – mindre glad, da jeg fandt ud af hvad det omhandlede :(

    Rigtig god bedring…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Fy for den da.. Jeg har også haft det og det var ikke en sjov omgang :( men det er super vigtigt at du ikke træner da det kan være meget farligt.. Det er noget lort når man har sat sig mål men ens helbred er trods alt vigtigere end noget andet.. Der kommer heldigvis nye konkurrencer.. Det er straks sværer at få en ny lever hvis den står af.. Men krydser fingre for at du snart er ovenpå igen :)
    God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv øv Amanda :(
    Rigtig god bedring, håber du hurtigt kommer over sygdommen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Øv, god bedring! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Åhh nej … Men gudskelov du fik det tjekket, så du fik svar og nu kan agere efter lægens anvisning: hvile. Jeg har også selv været det igennem og det er virkelig noget af en omgang, sygdommen tærer max på kroppen og det er altid når det matcher max elendigt ind i ens planer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I'm not dead