Low Carb morgenmad
Min nuværende diæt er bygget op omkring carb cycling. Dvs. at jeg har 2-4 dage med lavt indtag af kulhydrat, højt indtag af protein og højt indtag af fedt.
Derefter har jeg 1-2 dage hvor jeg drastisk øger mit kulhydratindtag, og stort set ikke får noget fedt. Proteinindtaget holdes omkring middel.
Samlet set får jeg lidt flere kalorier på min “high carb” dag.
Denne måde at spise på giver mig masser af variation, samtidig med at min krop reagerer rigtig godt på det. Jeg kan spise meget uden at tage på i fedt, jeg er sjældent sulten og har altid energi til træningen.
I dag er en “Low Carb”-dag og dagen morgenmad bestod af:
Laks, 1/4 avocado, kalkunbacon, Cheasy-ost og asparges.
Skyr rørt med 1 scoop One Whey Isolate Melon Yoghurt og lidt flydede sødemiddel.
Denne kombination smager lidt som de der lækre, små Petit Danone yoghurter jeg elskede da jeg var lille :) Mums!
Selvfølgelig sørger jeg også for at få mine daglige vitaminer, mineraler og Omega3-tilskud i form af One Pak fra Fitnessguru. Den indeholder alt hvad man behøver i ét produkt.
Hvad er der i vejen med både at spise kulhydrater og fedt (altså sammen/i samme måltid)? :)