Tanker efter Debutantstævnet
Så er Debutantstævnet overstået og jeg er kommet hjem med en hel masse oplevelser og tanker. Ville gerne skrive en masse om alle de smukke atleter jeg har set, og om hvor glad og stolt jeg er på deres vegne – for det er jeg! Alle der har stået på den scene er vindere i mine øjne! I, der nu har prøvet det på egen krop, i ved hvad jeg mener :)
Men mit fokus er nu 100% på min egen klasse og min egen form til DM om små 4 uger.
Jeg vil være helt ærlig og indrømme, at jeg er lidt ked af den vej dommerne går i den høje bikiniklasse. Pigerne i finalen var fantastisk smukke og i rigtig god form – ingen tvivl om det! Men jeg ville gerne have set nogle lidt mere fyldige/muskuløse piger gå videre. Der var trods alt et line-up på 32 piger at vælge imellem. Efter min mening var pigerne i klassen +163 generelt langt mere “fitness” end pigerne i +168.
Jeg vil lige understrege at det jeg siger ikke er, at pigerne i den høje klasse ikke var virkelig smukke og i fantastisk form! Slet ikke. De så alle sammen brand-godt ud og har fuldt fortjent deres placeringer!
Men med de udtalelser jeg selv fik fra dommeren sidste år, når jeg ser på sidste års vinder, samt hvad der bliver dømt efter til de udenlandske mesterskaber osv… Så har jeg svært ved at se, hvorfor dommerne vælger ud som de gør.
Jeg er selv aaaaaaaaalt for stor og blød til den klasse, som det ser ud.
Så hvad gør man lige? 4 uger inden. Efter at have kæmpet i et helt år, med fuldt fokus på at tage kvalitetskilo på, i form af muskler. Heldigvis har jeg da nydt forløbet det meste af tiden og: “Time you enjoy wasting is not wasted time”… Meeeen alligevel ;)
Nå, jeg giver ikke op så let ;) Men det betyder at jeg ændrer lidt i planerne. Beholder min basale struktur på både træning og kost, men ændrer sammensætning og mængder.
Kostplanen hedder stadig 3 dage low carb med nu 1600 kcal fra fortrinsvis fisk, nødder, proteinpulver og grøntsager, efterfulgt af 1 dag high carb fortrinsvis brune ris, fisk/kylling og grøntsager.
Træningen ændres også. Der bliver flere superset og lidt mere cardio (primært i form af løb og incline walk på løbebånd + evt. powerwalks). Desuden ændrer jeg strukturen sådan at det bliver et 3-split fremfor det nuværende 4-split.
Vil gerne prøve at skrive mere om min trænings- og kostplan op imod konkurrencen, men i kan godt forberede jer på, at der måske bliver lidt stille de næste 4 uger. Det bliver hårdt det her, og jeg er langt fra sikker på at det lykkes i tide. Men nu har jeg jo bestemt mig for at jeg skal på scenen, og så er det sådan det bliver :) Hvad resultatet så ender med at blive.. Tja. Må tage det som en oplevelse.
Lidt billeder af formen fra morgenens skulder/cardio session:
Glæder mig til at følge dig de næste uger – er sikker på du kommer til at stå knivskarp :)