En presset bikinipige…

Diæten og den hårde træning begynder virkelig at kunne mærkes. Har ellers haft det overraskende godt og været ok på overskud og energi… Lige indtil i fredags. Oveni min normale træning og cardio skulle jeg nemlig til Bodyfit-audition om aftenen, da jeg gerne vil uddanne mig som instruktør.

Denne audition bestod af deltagelse på en holdtime og derefter en masse squats, som smagsprøve på, hvordan selve undervisningen kommer til at foregå. Det var hårdt, men jeg sparede mig selv hvor jeg kunne, og kom da igennem :)
Næste morgen skulle jeg så op kl 6 og lave cardio, derefter på job og så styrketræning og cardio igen om aftenen. Søndag startede med en bentræning kl. 6, derefter job og endnu mere cardio om aftenen.

Fra søndagens tidlige bentræning. 21 days out.

Mit job er ret fysisk, da der er en del rengøring, og jeg blev virkelig dårlig lørdag formiddag, så måtte tage den lidt med ro med støvsugeren (sorry chef).
Søndag “tog jeg mig sammen” og fik gjort det jeg skulle, men ud på eftermiddagen fik jeg det dårligt igen. Heldigvis ikke med kvalme som dagen før, men derimod følte jeg mig svimmel og omtåget. Begge dage endte jeg med at bytte en af mine lowcarb frokoster ud med lidt skyr og hindbær, og de ekstra kulhydrater hjalp mig igennem.

Der er vist ingen tvivl om at jeg har presset kroppen for meget her i weekenden. Og da mit vækkeur ringede i morges kl. 05:30 og den stod på 60 min. cardio inden skole, valgte jeg at lytte til kroppen, i stedet for at være en pligtopfyldende studerende… Jeg blev under dynen og sov helt til kl. 10.

Front-pose er min dårligste vinkel. Stadig lang vej før fysikken sidder i skabet. 21 days out.

Da jeg endelig stod op, kunne jeg desværre stadig mærke, at dagen ikke bliver en af de gode.. Ryster en smule på hænderne og synes at aaalt går galt. Kunne ikke få min iPad til at streame serier eller videoer da jeg var nede i fitness for at lave cardio, så det var 60 meget lange minutter.. Da jeg kom hjem og skulle lave min morgenmad tabte jeg et helt æg ned i mine æggehvider, det regner, vægten er gået op (!!!), der var hul i skraldeposen da jeg skulle bære den ud og ja… Jeg kunne blive ved!

Små problemer, men jeg er vist tilpas presset til, at det føles meget stort det hele.
For at gøre ondt værre skærer jeg i dag ned fra 1600 til blot 1500 kalorier. FML.

Det er på dage som denne at jeg slet ikke forstår hvorfor jeg udsætter mig selv for det her. Har jo endda ingen forventninger til at klare mig godt på scenen, min kamp er udelukkende med mig selv, og hvor meget jeg kan opnå i forhold til mig selv.

På en eller anden måde hjælper det mig at tænke postivt omkring det hele. Simpelthen at tænke at jeg elsker min træning, min mad og at det hele er pisse fedt… Selvom det måske ikke helt er sandheden ;)

Jeg bestemmer jo selv at jeg fortsætter, det er helt mit eget valg. Kroppen siger fra, men det gør den jo kun, fordi den går i panik over hvad jeg byder den. I mit hoved ved jeg bedre, jeg ved at jeg gik stregen i denne weekend, men jeg ved også at kroppen nok skal få tid til at komme sig, så snart det her er overstået. Det er jo en naturlig og sund reaktion at have en krop der siger fra… Alt er jo egentlig som det skal være.

Så nu har jeg besluttet at jeg vil prøve at vende dagen til noget positivt. Det skal nok gå det hele, der er under 3 uger tilbage, og denne gang vil jeg gerne kunne være stolt over min egen indsats.

20 days out. No excuses!