Så er det tid til morgencardio igen...

Vejedag

Jeg har været virkelig dårlig til at lave de her status-updates på diæten indtil nu. Det skyldes nok at det egentlig bare er gået rigtig godt, så har ikke tænkt ret meget på det.

Vægten i dag siger 77,1. Lidt skuffende, havde håbet at der stod noget med 76 i dag, men man kan jo ikke få det hele. Det er helt passende i forhold til vægten i sidste uge.

20130705-092235.jpg

Jeg har øget min cardio en hel del, og det har gjort mig ret træt til træning om eftermiddagen. Kæmper også med småskader der kommer og går (knæ og skulder), men nu har jeg givet mig selv et spark og så kører max vi på til alle træninger.

Der er 13 uger tilbage og 7 kg fedt der skal smides, så jeg har ikke tid til at komme med undskyldninger.

Siden diætstart for 7 uger siden har jeg smidt 3 kg, så er ret godt med. Tempoet skal bare holdes :)

5 Kommentarer

  • Manuela

    Hej Amanda..
    Jeg har lagt mærke til at du er begyndt at bruge en del produkter fra FitnessGuru og jeg har lige været inde på hjemmesiden og kigge:) MUMS de har meget lækkert;)
    Jeg har lige et spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med:) Jeg kiggede på Protein Pulver derinde.. Og de har både noget der hedder: Whey og Whey Isolate! Hvad er forskellen på de to produkter??? Altså udover prisen og de forskellige smagsvarianter! ;)

    Tak for en god blog og god weekend:)

    Mvh Manuela..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Hej Manuela

      De har nemlig rigtig meget lækkert ja! :)

      One Whey Isolate er kulhydratfrit. Dette pulver er det mest alsidige valg. Efter træning kan du drikke et scoop blandet op i vand + spise et stykke frugt eller 2 riskiks, eller du kan bruge det alene som mellemmåltid eller til dessert om aftenen. Det fungerer også fint i morgenmaden tilsat i havregrød så du får en ekstra-sund og mættende proteingrød.

      Det billigere alternativ One Whey ville også være fint til de fleste. Kulhydratindholdet er lidt højere, og derfor behøver du ikke supplere med frugt og riskiks hvis du drikker One Whey efter træning. Ulempen er dog at One Whey ikke er helt så velegnet som dessert/sent om aftenen, netop pga. det lidt højere kulhydratindhold. Det er dog rigtig godt både som mellemmåltid, tilskud til morgenmaden og efter træning.

      Mvh. Amanda

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Manuela

      Fedt du svare:) Tak for det..
      Så blev jeg lidt klogere;)
      Tror jeg vil prøve deres Isolate når jeg har kæmpet mig igennem min Dymatize Elite Rich Chocolate som jeg har nu.. (Og som jeg virkelig har svært ved at få ned)
      Needless to say at jeg ikke er den store fan af smagen af protein pulver;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Amanda
    Jeg har for nylig fundet din blog og den er nu læst fra ende til anden:)

    Jeg overvejer at bestille program ved dig både mht. Kost og træning, men er lige nu i en sparerunde pga. forestående bryllup og lidt ferie…

    Jeg har i et stykke tid været i gang med et vægttab, men er slet ikke færdig endnu. Har et stykke tid fulgt forskellige på instagram og ud fra hvad de skriver skal man træne vægte for at tabe sig, men hvis jeg gør det rykker vægten sig ikke en meter. Så vil høre dig om hvad er mest hensigtsmæssigt hvis man vil tabe fedt? Er det cardio eller styrketræning? Ud fra hvad du skriver virker det til at være cardio, men jeg er forundret at du kan tabe dig ved også at styrketræne så meget.
    Og jeg ved godt at man ikke skal fokusere så meget på tallene fra vægten, men det er nu meget motiverende:)

    Med venlig hilsen
    Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Hej Rikke

      Hvis du vil tabe fedt er du nødt til at sætte ind med en kombination af korrekt kost, styrketræning og kredsløbstræning.
      Skal du kun vælge et fokuspunkt skal det være kosten, næstvigtigst er styrketræningen og til sidst kommer kredsløbstræningen.
      Man kan sagtens tabe fedt kun ved kostomlægning og styrketræning, det kræver bare at man er konsekvent med kosten :)

      Jeg kan jo kun anbefale dig at bestille kost- og træningsprogram ved mig ;) Men alternativt kan du bruge søgefunktionen på min blog her og se nogle af mine forslag til/indlæg om min diæt, og måske prøve dig lidt frem ud fra det.

      Derudover har du helt ret mht. vægten ;) Et fedttab kan jo ikke nødvendigvis ses på vægten, men derimod i spejlet og mærkes på tøjet.

      Håber det hjælper lidt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er det tid til morgencardio igen...