Nike Marathontest 2 – done!

Resultatet: 01:22:21. Jeg er fint tilfreds :)

Jeg vågnede i morges og kunne høre hvordan det stormede ude.. Og da jeg kiggede ud så jeg at det sneede! Nej nej nej. Jeg var ikke fan af at skulle ud i det vejr!

Men afsted kom jeg, og det var pissekoldt og blæsende som jeg havde frygtet.

Havde oveni bestemt mig for at lave en lille ekstra-challenge ud af det, så spiste et kulhydrat-rigt måltid i går aftes kl. 20, og ville så løbe de 15 km. uden at spise morgenmad eller indtage andet end vand undervejs.
Det er ikke sådan et koncept jeg generelt vil anbefale andre at prøve af, men jeg kan godt lide at teste mig selv lidt og jeg tænkte; hvad er det værste der kan ske? Skulle jeg gå sukkerkold er der jo væskedepoter med energidrik undervejs, og det er ikke værre end at kan man lunte eller gå det sidste, hvis det skulle gå helt galt.
Og – det er jo maraton jeg træner til, så skulle gerne være i stand til at løbe relativt langt på halvtomme depoter.

Da jeg stod i start-området og skulle aktivere mit GPS-ur opdagede jeg at det var løbet tør for strøm. Bum.
Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har løbet uden det ur på armen, og det er jo blevet en vane lige at kunne tage et kig og holde øje med hastighed, distance, puls osv. Men nu måtte jeg stole på at jeg selv kunne fornemme om jeg løb med den rigtige hastighed og intensitet – heldigvis var der jo fartholdere og skilte for hver kilometer, så det var ikke sådan helt kritisk, men alligevel… Irriterende ;)

Selve turen gik egentlig fint, bortset fra at det er virkelig ubehageligt at løbe i så stærk vind! Specielt de sidste 6 km. var hårde og med en del modvind, men ellers havde jeg overraskende god energi. Og er faktisk lidt stolt af mine første mellemtider, nu hvor jeg ikke selv rigtig kunne holde øje med tiden og hastigheden undervejs.

Maraton, du kan bare komme an!
Jeg har for resten fundet den perfekte mentale motivation…

Det virker for mig! ;)