Nike Marathontest 1 – done!

Jeg klarede turen, og knæet overlevede :)

Det var vildt irriterende at løbe med det der elastik-bind på, for det blev ved med at glide ned, og hver gang det gjorde det, kunne jeg mærke knæet brokke sig. Så jeg måtte rette på det 117 gange undervejs – og det er altså lidt svært at nå sit knæ imens man løber…

Mit mål var at løbe turen på under 55 min., og med en nettotid på 53:51 lykkedes det ret fint. Da jeg sidst løb et 10K-løb i juni sidste år var min tid så vidt jeg husker ca. 51:52. På det tidspunkt vejede jeg 8 kg. mindre end nu og havde løbet en del mere op til, så er faktisk ret godt tilfreds.

Kunne uden tvivl godt mærke at formen ikke helt var i top, og havde rigtig svært ved at finde en god rytme. Normalt kan jeg let finde et tempo hvor jeg føler at jeg kan blive ved for evigt, men sådan havde jeg det på intet tidspunt i dag. Det var en kamp fra start til slut, og følte slet ikke at min teknik fungerede. Men mine split-tider viser at jeg løb både de første og de sidste 5 km. i stort det samme tempo, så det gik jo åbenbart ret fint alligevel.

Pulsen var høj hele vejen. Da jeg nåede målstregen var den helt oppe på 199.. Blodsmag i munden? Ja tak!
Med en gennemsnitspuls på 185 har jeg vist bevist at jeg godt kan presse mig selv når jeg skal…

Konklusionen på i dag må være at der skal en hel del løbetræning til før jeg er klar til marathon, men hvis det her er udgangspunktet (på trods af dumt knæ) så er jeg ikke nervøs for om jeg når det.

Nu skal der bare en masse kilometer i benene og smides et par kilo! Næste løb er 15K d. 10. marts, og jeg kunne godt tænke mig en sluttid mellem 1:20-1:25…. Let’s go!