MORGENKAFFE PÅ ALTANEN

HVAD ER FORDELEN VED EN TRÆNINGSPARTNER?

For English: Choose your language by clicking on the “translate” flag in the top right corner of your screen.

– – – – – – – – –

Sponsoreret indlæg.

Jeg husker tydeligt da jeg selv begyndte at eksperimentere med styrketræning tilbage i 2010 og ikke anede hvordan jeg skulle løfte vægte og ikke rigtig kunne fornemme om jeg holdt vægtene lige eller hvad jeg egentlig havde gang i. Jeg var rigtig ked af min krop og virkelig usikker med vægtene, så jeg havde ikke lyst til at stå dér midt i det hele, helt alene, og gøre noget forkert. Men dengang havde jeg bestemt ikke råd til en personlig træner! Det var lidt et problem, og holdt mig meget tilbage.

Heldigvis fik jeg i slutningen af 2010 arbejdede et fitnesscenter. Her blev jeg gode veninder med to af de andre ansatte og pludselig havde jeg de bedste træningspartnere! Det er meget nemmere at prøve ting af hvis man er to om det, og det var mit afsæt til at begynde at eksperimentere med styrketræningen for alvor!

Min ene veninde lavede endda et træningsprogram og en kostplan til mig, og til gengæld tog jeg med hende til træning og pressede hende på de dage hvor hendes energi var lav. En ren win-win og vi udviklede os begge to meget positivt i den periode.

En træningspartner kan gøre SÅ meget for motivationen, og selvom jeg nu har styrketrænet i knap 7 år, så kan jeg i perioder stadig have brug for det skub og motivationsboost det giver, at have træningsaftaler. Hvis man finder den rigtige partner, så kan det være ligeså effektivt og bindende, som hvis man betaler en personlig træner, bare fordi man har brug for at have en fast aftale og nogen der står og venter på én.

Den anden dag lavede jeg morgen yoga på stranden med 3 venner kl. 06:30, senere på dagen trænede jeg ben med min veninde Tina, og her til morgen havde jeg aftalt en powerwalk på stranden med min veninde Andrea. Især da jeg vågnede 05.30en tidlig morgen havde jeg næsten stensikkert trykket “snooze”, hvis ikke jeg vidste at de tre andre ville stå og vente forgæves på mig, hvis jeg udeblev. At laver aftaler om træning med venner sikrer, at jeg kommer afsted!

Jeg tør dog slet ikke tænke på, hvordan jeg skulle have fundet en træningsparter, hvis jeg havde haft en anden karriere og skulle lede efter en ude i virkeligheden…

Det er der heldigvis nogen der har tænkt på! Hos Sportspartner kan du finde den helt rigtige træningsmakker i dit lokalområde, som passer til dine interesser og dit niveau. Der er nemlig mange andre, der også er på jagt efter en træningspartner!

img_5519

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MORGENKAFFE PÅ ALTANEN