Update på formen, kost & træning // Ørkensafari på hesteryg

En dag i mad

For English: Choose your language by clicking on the “translate” flag in the top right corner of your screen.

– – – – – – – – –

Men ny uge er starter, og for mig har den stået på mange timers arbejde i dag. Normalt er mine søndage stille, men i dag har jeg haft 6 klienter igennem.
Jeg er i en periode nu, hvor jeg nyder at have travlt og komme ud af lejligheden, så det er perfekt!

Fik apropos lejlighed nogle rigtig gode nyheder i dag. Min udlejer er gået med til at nedbringe min husleje ganske betragteligt (over 15%) næste år. Så jeg kan blive boende i min lille, hyggelige lejlighed uden at skulle tænke på en masse besvær og udgifter i forbindelse med flytning OG jeg sparer penge næste år i forhold til nu. Jubii! :)

Jeg tænkte, at i dagens indlæg jeg ville give jer et lille overblik over min kost i disse dage. Jeg har jo skrevet et par indlæg i løbet af den sidste uge om, at jeg har ændret på min måde at spise på. Eksempelvis her og her.

– – – – – – – – –

Men hvordan ser det så ud i praksis? Lad os tage dagen i dag som eksempel:

Morgen:

Smoothie af 1 hel banan, 200 g. frossen spinat, 1 scoop Whey 100 Vanilla Milkshake fra Bodylab (reklamelink), et skvæt flydende sødemiddel og 1/2 tsk. stødt kanel.

Dertil en kop kaffe med mælk og mine faste kosttilskud.

img_3793

Frokost:

Jeg trænede mellem morgenmad og frokost, så min frokost var også mit post-workout måltid og jeg ville gerne have godt med energi. Det blev en færdigblandet quinoa-salat med grønt, røde bønner, majs og oliven som jeg supplerede med friske ananastern og et helt æg, stegt på panden.

Som dressing brugte med en medfølgende honning/sennepsdressing.

Til dessert 200 ml. 2% mango-yoghurt.

img_4074

Mellemmåltid:

1 kop kaffe med mælk.

Snackede mellem klienter i alt 5 store kanel/rosin småkager og 2 små kinder bueno æg (min yyyyndlings chokolade!)

Aften:

Hjemmelavet wok-ret af grønt og kyllingebryst stegt i kokosmælk med tilbehør af brune ris.

En Venti Mint Green Tea fra Starbucks.

– – – – – – – – –

Ovenstående er som sagt et meget godt eksempel på, hvordan jeg spiser for tiden. Nogle dage får jeg slet intet sukker, andre dage får jeg væsentligt mere ind i dag. Måske jeg også napper et par småkager mere inden sengetid, hvem ved? ;)

Jeg forsøger at være opmærksom på hvad jeg spiser, og at stoppe når jeg er mæt. I går var jeg eksempelvis ude og spise burger med en veninde. Og da jeg kunne mærke at jeg var mæt var jeg liiiige ved at prøce at klemme det sidste ned, men i stedet stoppede jeg med at spise og lod tjeneren tage min tallerken væk.

Det lyder så simpelt, men det er ret langt fra hvordan jeg rent faktisk tidligere har spist når det handlede om den slags mad. Det har naturligvis været en gradvis proces over lang tid og jeg er slet ikke der hvor jeg gerne vil være endnu, men det er rart at jeg endelig har sluttet fred med, at det er sådan her det skal være for mig det næste stykke tid. Ingen strikse regler, bare god, sund mad og plads til det jeg har lyst til :)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på formen, kost & træning // Ørkensafari på hesteryg