Til PUMA event i Burj Khalifa

Ny start & Dagens træning

Ind imellem må man bare tage en dyb indånding, erkende at man ikke har gjort det godt nok hidtil og så starte på en frisk.
Det er det jeg gjorde i dag.

I samarbejde med coach prøver jeg lidt nye ting af med diæten og jeg får blandt andet et food-prep firma til at lave maden for mig de dage hvor jeg har ekstra travlt. Og derudover tager jeg mig sammen og gør det der skal til.

Jeg kan godt have lidt ondt af mig selv for tiden, fordi jeg stadig har ret meget hjemve og mine dage er lange. Misforstå mig ikke, jeg elsker Dubai, livsstilen og oplevelserne, men jeg savner også en masse ting ved mit “gamle liv”. Jeg ved dog også, at hvis man fokuserer på det negative eller alt det man mangler, så bliver man bare endnu mere ked af det. Så det vil jeg ikke gøre :)

I stedet prøver jeg at gøre hverdagen nemmere for mig selv, blandt andet ved at få andre til at klare maden for mig. Det er noget af det der tit stresser mig rigtig meget midt på ugen hvor jeg har mine længste dage, og er ved at være træt og klar til weekend.

Desuden bytter jeg lidt rundt på mine træningspas, så jeg nu har ugens hårdeste pas: Glutes & Hammies på Dag 1 og ikke først midt på ugen, hvor mit overskud er mindre.

Jeg tror på, at det bliver godt nu!

photo-16-10-2016-21-29-13

Dagens træninger:

Morgen: 40 min. (4 km.) powerwalk i 30 grader og sol :)

Eftermiddag: Glutes & Hammies

  • 10 min opvarmning på crosstrainer lvl. 10
  • Superset:
    – Good mornings 4×10
    – Walking lunges med 8 kg. KB over hovedet og glute kick backs for hvert skridt 4×10
  • 1-leg leg curls 4×10 til hvert ben
  • Superset:
    – Hyperextensions m. 5 kg. vægtplade bag nakken 4×10
    – “Frog” glute bridges 4×50
  • Machine glute kickback 4×10
  • 2 min. cooldown på løbebånd (alm. gang)

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til PUMA event i Burj Khalifa