Anbefaling: Mild daglig salicylsyre peeling til uren hud (elsker effekten!)

Fit Republik… Nyt gym? Nah.

Photo 02-10-2016, 2.46.21 PM

Jeg trænede quads, abs og glutes i et nyt gym i dag. Det hedder Fit Republik og ligger i Sports City, meget tæt på IMPZ hvor jeg bor.

Centeret er ENORMT og har udover en kæmpe 50 meter swimming pool også: racks til powerlifting, platforme til vægtløftning, funktionelt område, område til styrketræning med frivægte og maskiner, cardioområde, kampsportsområde samt et stort udendørs crossfitområde (sikkert også et indendørs, men det så jeg ikke), fodboldbaner, gymnastikhal med alt muligt udstyr til springgymnastik osv. og endda en restaurant.

Jeg kender en del der træner der, og havde hørt rigtig eget godt om det, så havde nok også ret høje forventninger… Og blev desværre rigtig skuffet!
Stadig har så meget potentiale, men der var slet ikke nok af de helt basic ting som frivægte og bænke eller maskiner. Ikke et ondt ord om kommercielle centre, men stedet mindede mig om et stort Fitness World center, og det er bare ikke et miljø der motiverer mig synderligt meget. Specielt ikke, når der her i Dubai er SÅ mange fantastiske centre med dedikerede atleter, serviceminded personale og god stemning. Fitness HQ og Train Strength & Fitness er meget mere mig, så kommer nok ikke forbi Fit Republik igen.

Lidt sjov havde jeg dog da jeg fandt en Jacobs Ladder. Sådan én har jeg altid gerne ville prøve, så tog den ind som en lille del af min cardio efter styrketræningen.
Jeg troede stairmasteren var god til at få pulsen op, men denne maskine er for vild. Man klatrer på den som hvis man kravler op ad en stige, og jo højere man klatrer op, jo hurtigere kører den. Jeg lavede 4 x 1 min all out med 30 sekunders pause mellem hvert interval og det var HÅRDT!

Så smuttede op i cardiorummet og cyklede stille og roligt i 25 minutter for at nå den sidste del af mine 30 minutters daglige cardio.

Er der nogen der ved, om der findes sådan en Jacobs Ladder et sted omkring København? Har kun set den på sociale medier tidligere.

Photo 02-10-2016, 2.47.48 PM

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling: Mild daglig salicylsyre peeling til uren hud (elsker effekten!)