Søndagens løbetur (noget med 21,1 km...)

Protein Food: Frisk & sund take away i Magasin!

 photo 2ED27378-C5B5-45FF-9859-FB190887DE8D_zps2piqabew.jpg

I går var jeg forbi Magasin du Nord på Kongens Nytorv til pre-launch på et nyt, friskt, sundt og lækkert koncept!

Cecilie Lind som er kvinden bag bogen “The Protein Kitchen” (og hvis opskrifter jeg tidligere har delt her på bloggen) åbner nemlig “Protein Food” i dag! En café som tilbyder lækker, frisklavet take away og proteinrige treats.

 photo 87bb9d6b-da70-4d4c-b393-6f777a6b371b_zpsag7brwqt.jpg

Og det er ikke bare standard “sund” mad fuld af konserveringsmidler, sukker og kunstige sødemidler som man finder så mange steder rundt omkring… Hos Protein Food laves maden frisk hver dag, med det formål at det skal spises samme dag, eller snarest derefter. Til gengæld er det “what you see is what you get” – ligesom hvis du havde stået og lavet maden hjemme i dit eget køkken.

Personligt laver jeg stort set al min mad selv, og specielt når jeg er på diæt begrænser jeg mig i forhold til at spise ude, fordi man simpelthen ikke ved, hvad der præcis puttes i den mad man køber rundt omkring. Det er helt normalt at der tilsættes diverse saucer (fulde af olie/sukker og andet) eller konserveringsmidler, til helt almindelig og tilsyneladende sund mad… Prøv bare at vende en pre-packed pastasalat på hovedet og læs ingredienslisten :O
… Så jeg er meeeeget begejstret for muligheden for endelig at kunne få hjemmelavet, frisk og sund mad, midt inde i byen! :)

Der kan vælges imellem 20 forskellige lækre, sunde retter og de er alle med et lavt indhold af gluten og med en afbalanceret fordeling af fedt/protein/kulhydrat.

Til priser mellem 55-70 kroner pr. ret kan alle være med og jeg håber (og tror) virkelig at konceptet bliver en stor succes, så der snart bliver udvidet til alle andre afdelinger af Magasin rundt om i landet (og måske liiiiige en afdeling i København NV også…? Pretty please with sugar on top! ;) )

 photo 49C8B4CC-1DE3-4DAD-9415-0659EEBC9CA5_zpsr7vsxqrz.jpg

 photo 9AC2AC53-E190-46F3-8376-A7D81E01528D_zpsaogtat5v.jpg

1 Kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagens løbetur (noget med 21,1 km...)