Powerwalk & nye hovedtelefoner

Tid til at stramme op

blog1

I dag stod den på 20 min. roligt løb plus opvarmning og cooldown ifølge mit løbeprogram, men jeg havde taget en Bodyfit-vikartime oveni, så alt i alt blev det til næsten to timers træning. Det er jeg vist ikke lige i form til!

Min vejrtrækning giver stadig en del problemer, så det var bestemt en hård omgang, men jeg kom igennem! Jeg nægter at lade en omgang allergi/astma stoppe mig! Jo hårdere det er, og jo mere jeg skal kæmpe for bare at lave ting som normalt er lette for mig, jo mere stædig bliver jeg. Skal bare tilbage i topform!

Jeg har derfor også besluttet at det er på tide at jeg begynder at stramme mere op på min kost. Har allerede lavet små justeringer i kosten og skruet langsomt op for træningen over de sidste par uger, og nu er det på tide at jeg går rigtigt tilbage til mine gamle sunde kostvaner, hvor jeg holder lidt mere øje med hvad jeg spiser og hvordan jeg kombinerer maden.

Strukturen er simpel og ikke specielt restriktiv udover nogle enkelte regler:

  1. 6 måltider dagligt
  2. Grønt og protein til alle måltider
  3. Stivelsesholdige carbs kun pre/post workout
  4. Sundt fedt til måltider uden stivelsesholdige carbs
  5. 1 refeed dag pr. uge med flere carbs og mindre fedt end til hverdag
  6. Forgrenede aminosyrer (BCAA) pre/under workouts og L-Leucin samt ZMA inden sengetid for at booste muskelopbygning og restitution.

Jeg måler og vejer ikke min mad, men prøver at holde mine portioner af kulhydrat, protein og fedt relativt små. Til gengæld fylder jeg godt op med grøntsager :)

blog2

5 Kommentarer

  • Simone

    Hej!

    Jeg tænkte på, om du havde lyst til at lave et indlæg omkring dine kosttilskud, her tænker jeg især i forhold til træning.
    Min kæreste prøvede at forklare mig en masse om proteinshakes, bcaa og kreatin, men jeg forstår det ærlig talt ikke helt.
    Jeg synes det kunne være spændende at høre hvad du tager og hvorfor du tager det, altså hvad det hjælper med osv. + om der er nogle bivirkninger derved.
    Håber du kan forstå mit spørgsmål :)

    Ha’ en dejlig dag!
    Vh Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Amanda!
    Jeg er fast følger af din blog, men det er første jeg at jeg rent faktisk kommenterer et af dine indlæg.
    Altså, jeg er enormt inspireret af din passion for træning, sunde selvbillede og ikke-hypede tilgang til hele sundhedsbølgen. Desuden har du den smukkeste krop, med den perfekte balance af markering uden at feminiteten ryger. Jeg har ikke set NOGEN med en krop som din – og det er ikke din skarpeste konkurrencekrop, men din offseason. Wow Amanda! Ja undskyld, men det var jeg altså lige nødt til at sige først :-P
    Jeg er meget interesseret i, hvorfor du kun spiser stivelsesholdige kulhydrater før/efter træning? Det er for mig lidt en jungle med hvad man skal spise og hvornår, da der tit er mange meninger og udmeldinger om dette. Jeg er vild med at du har lavet et indlæg her hvor du forklare dine retningslinier, og det er mit klare indtryk at du ved PRÆCIS hvorfor du har valgt at gøre det sådan. Måske du vil lave et indlæg om hvorfor også? Jeg tror ikke du skal være bange for at tabe læsere på at være “for teknisk” :-D
    Hav en dejlig aften!
    – Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Hej Julie

      Tusind tak for de pæne ord! Det varmer meget og gør mig rigtig glad at min “offseason” form også kan være en inspiration :) Så rigtig mange tak skal du have!

      Jeg er en lille bitte inde på årsagen i mit seneste indlæg her: https://amandalouise.dk/mine-preintrapost-workout-kosttilskud/
      Men jeg vil gerne overveje at lave et indlæg hvor jeg går lidt mere i detaljer med det :)

      Rigtig dejlig aften til dig!
      Hilsen Amanda

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Powerwalk & nye hovedtelefoner