Den sidste ferie-morgen

Dagens træning

20130823-194103.jpg

I dag stod den på rygtræning i Fitness World :)

I den sidste tid er jeg steget nærmest eksplosivt i styrke, så træningen er en ren fornøjelse. På trods af at jeg har haft det lidt dårligt de sidste dage, har alle mine træninger faktisk været rigtig gode. Og i dag har jeg bare været helt på toppen :)

Programmet så således ud:

  • Wide-grip pullups m. elastik 4*max (7-8 reps)
  • Reverse grip B.O. barbell rows 4*10
  • One-arm DB rows 4*10
  • Machine pulldown 4*10
  • DB pullovers 4*10
  • Facepulls 4*10
  • Cable curl dropset (30 reps)

Derudover var jeg, som tidligere skrevet, oppe og lave cardio i morges. Og så tog jeg 10 min. på crosstraineren og 5 min. roning som opvarmning til eftermiddag.

20130823-194115.jpg

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg er blevet så meget stærkere i de sidste uger, men det er ret vildt. I “Reverse grip B.O. row” er jeg gået fra 35-40 kg., og jeg har faktisk stadig overskud, så der skal nok endnu mere på næste gang. Da jeg kørte skulder igår steg jeg også fra 20-25 kg. i “BB military press”. Normalt er jeg meget presset ved “DB shoulder press” med 14 kg. håndvægte, og må altid gå ned til 12 kg.’s undervejs for at få de sidste reps med. Men igår kørte jeg alle reps med 14 kg.
Styrkeforøgelsen gælder også underkroppen, hvor jeg squattede 80 kg. den anden dag – dog kun 5 reps, men alligevel. Det er mere end jeg selv vejer!
I lang lang tid har jeg været presset på 45-50 kg., men nu er 60 kg. blevet standarden.

Inden træning tager jeg altid et scoop One Power og yderligere 5 g. kreatin, samt drikker en kop kaffe. Om det er det der er en konge-kombinationen ved jeg ikke, men resultaterne taler i hvert fald for det!

Når nu træningen går så godt, så går det mig ikke helt så meget på, at vægten sagde 78 kg. i morges. Ja, 78 kg.
Som i 3,1 kg. mere end i lørdags. Jeg bliver aldrig venner med den vægt.

Men ærlig talt, så orker jeg ikke at stresse over det. Jeg ved at der er meget arbejde endnu før jeg er klar til scenen, men jeg har det så godt, og føler at jeg er i fantastisk form. Jeg har ingen cravings, udover at jeg ind imellem længes efter Cheasy’s hytteost og et stykke 86% chokolade. Og når det sker, så giver jeg sgu mig selv lov til sådan en lille snack, og indregner det i kalorieregnskabet.

Jeg synes fortsat at jeg ser små forandringer i spejlet, og folk omkring mig påpeger at der sker fremskridt, så hvorfor stresse over vægten?
Jeg har haft en fantastisk off season med sund mad og timevis af hårdt arbejde i træningscenteret. Kroppen er i form, jeg spiser sundt 100% af tiden, holder styr på mine kalorier, stiger i styrke, springer aldrig et træningspas over, løber 8-10 km. hver anden morgen (også selvom benene er trætte).. Og jeg nyder hvert sekund.

Selvfølgelig vil det blive rigtig hårdt på et eller andet tidspunkt, men jeg føler lidt at jeg har fundet noget “helligt” – en balance jeg ikke vil ødelægge før højst nødvendigt.

Så længe jeg kommer på scenen i en form jeg selv er tilfreds med, og så længe jeg ved at jeg virkelig har nydt processen, så er jeg egentlig lidt ligeglad med min placering.

Forstå mig ret, selvfølgelig vil jeg gerne klare det godt. Men jeg tror det er sundt at vide hvor ens “drive” kommer fra – og jeg tror endelig at jeg har fundet mit.
Det er hele livsstilen. Det er det jeg ka’ li. Det hele. Det skal ikke “overstås” for mit vedkommende. Konkurrencen er et ekstra krydderi og en motivationsfaktor der holder mig til ilden, men jeg har ikke lyst til at leve specielt meget anderledes end jeg gør lige netop nu.

20130823-194110.jpg

2 Kommentarer

  • Christine

    Hej. Hvorfor udelader du at spise mælkeprodukter? ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amandalouise

      Jeg spiser skyr og hytteost samt valleprotein hver dag, så det gør jeg bestemt heller ikke :)

      Men almindelig mælk drikker jeg ikke på diæt, da der er højt indhold af laktose og mange kalorier for en ringe mæthed.

      Håber det opklarede lidt :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sidste ferie-morgen