Status: Week 5/10 of #ProjectFatloss

Back to the barbell + Netflix anbefaling

photo-29-10-2016-5-37-26-pm

Lørdag er min ugentlige fridag, og jeg endte med at bruge det meste af dagen i Crossfit Metalize hvor jeg lavede vægtløftning for første gang i mange måneder.

Der blev testet 1RM (max vægt i én gentagelse) i både snatch og clean & jerk. Jeg var glædeligt overrasket over at det lykkedes mig at snatche 43 kg (gamle max 47,5 kg.) og clean & jerk’e 62 kg. (gamle max 65 kg.)

Derefter stod den på en 10 min AMRAP med 1 snatch m. 3 sek. pause og 1 hang cluster.

Til sidst sluttede jeg af med 4 lækre glute-øvelser og 3 mave-øvelser.

Dejlig træningsdag, og virkelig en fornøjelse igen at bruge maaaange timer i et center. Mine workouts for tiden er jo kun på omkring 1 time (måske halvanden hvis jeg har god tid) så det var skønt bare at have en hel dag til rådighed.

Her til aften hygger jeg bare hjemme med dynen og Netflix dokumentaren “Tony Robbins: I Am Not Your Guru.”

Jeg har efterhånden lyttet til samtlige af Tonys podcasts når jeg kører rundt dagen lang, og den mand er så fantastisk inspirerende. Efter jeg begyndte at ændre min tankegang omkring tingene ud fra nogle af de ting han siger, er min hjemve eksempelvis næsten forsvundet. Jeg savner stadig mine venner og min familie, men det er meget mindre end før og det dominerer ikke mine dage, fordi det er lykkedes mig at flytte fokus.

Kan bestemt anbefale både dokumentaren og hans podcasts! Måske mest podcasts’ne, da jeg nok ikke havde synes om det setup der vises fra hans seminarer i dokumentaren, hvis ikke jeg var så vild med manden allerede. Det fremstår lidt “guru”-agtigt, synes jeg. Men manden er fantastisk og hans ord kan virkelig ændre folks liv.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status: Week 5/10 of #ProjectFatloss