Mine tanker efter Loaded Cup
Loaded Cup 2015 var en stor oplevelse! Også selvom jeg desværre ikke faldt i dommernes smag, og der ikke blev nogen finale til mig. Føler mig selvfølgelig lidt skuffet, for jeg synes virkelig at jeg kom med nogle gode ting, men samtidig havde jeg opnået det jeg ønskede, allerede længe inden jeg trådte ud på scenen! For mig var Loaded Cup et skridt på vejen.
Jeg har lært SÅ fra jeg stillede til DM første gang i 2012, til DM i 2013 og frem til nu. Men det har været en lang rejse med op- og nedture, og jeg var slet ikke tilfreds med mit forløb eller min sceneform de to forrige gange. Hverken op til, på scenen, eller bagefter.
Og det har irriteret mig, for jeg vidste, at jeg kunne gøre det bedre! Jeg vidste, at jeg sad med redskaberne til at have et godt forløb og ende på scenen i den rette form for mig. Men i denne verden, er der stor forskel på at sidde med al denne viden, og så på rent faktisk, at kunne føre den ud i praksis…
Mit mål med denne diæt var først og fremmest at komme tilbage i form, efter et år hvor min krop havde givet mig big time payback, for hvordan jeg havde behandlet den i alt for mange år forinden. On/off season, cheatDAYS, nemme løsninger, for lidt søvn, for meget arbejde og stress… Alt det man nu gør, fordi man ikke vil acceptere at man ikke kan ALT på én og samme tid.
Undervejs i min diæt følte jeg, at jeg var så godt med fysisk og mentalt, at det kunne være fedt at slå to fluer med ét smæk, og få opfyldt en anden drøm jeg havde: At stå på scenen til Loaded Cup. Jeg tror, at de fleste danske atleter kan nikke genkendende til, at det er er drøm for mange af os. Den konkurrence er bare symbolet på noget stort :)
At jeg ikke faldet i dommernes smag er som det nu er. Det er en del af det, at konkurrere i en sport som denne. Jeg føler mig som en vinder alligevel :)
Denne gang var jeg nemlig fuldt ud tilfreds med min egen form, og på scenen havde jeg det rigtig godt med at vise den frem! Jeg har gennem dette forløb opnået den krop og det mindset ønsker. Kan ikke udpege én væsentlig ting jeg ville ændre ved mig selv, og selvom min fysik ikke faldt i dommernes smag, ville jeg ikke bytte det jeg har for noget.
Idealer kan heldigvis være mange ting, også når det kommer til vores kroppe. Hvis jeg kan stå som symbol for at være sund, stærk og få det bedste ud af det man har, så gør jeg det med glæde!
Jeg har arbejdet knaldhårdt, haft mig selv med hele vejen og haft det så godt som man overhovedet kan have det på diæt. Og jeg endte på scenen i præcis den form jeg havde ønsket mig, med en fedtprocent på 11 og følelsen af virkelig at være SUND og I FORM.
Men jeg elsker også at træne. Hårdt. Mine lår er store og stærke, fordi jeg tvinger dem til at være det. Fordi det gør mig glad at være stærk. Og jeg vil ikke bytte den glæde for en medalje.
Samtidig vil jeg ikke kritisere mine konkurrenters arbejde eller dommernes måde at dømme på. For vi har nok bare forskellige kropsidealer, og det er helt ok :)
Som min kære Anna Warrington altid siger: “Bare fordi nogen bedre kan lide æbler, er der jo bestemt ikke noget galt med at være en pære” :) ❤️
Loaded Cup var bare et skridt på vejen for mig. Jeg har sat mig nye mål, fordi mål motiverer mig og driver mig fremad. Det vigtigste mål er, at jeg vil beholde min flotte, sunde krop. Jeg regner med at komme lidt mere i kageform som ugerne går, men der er ingen off-season her. I dag gør jeg som jeg har lyst til: spiser en masse havregryn og sover igennem ;) Fra i morgen er jeg tilbage i træningscenteret.
Det er en livsstil, og jeg glæder mig til at fortsætte med at sprede budskabet om sundhed og balance i krop og sind. Det behøver ikke være enten eller, og det føler jeg, at jeg har bevist i weekenden. Finale eller ej!
I mine øjne er du en kæmpe vinder! Du står SÅ skarpt! Kæmpe respekt herfra!