Hvornår er det overspisning?

De 5 typer af trøstespisning (og hvordan du stopper)

Når vi ønsker at stoppe med at trøstespise, er det vigtigt at forstå de følelsesmæssige mekanismer bag adfærden. Først da kan du finde ud af, hvad trøstespisningen egentlig betyder for dig og målrettet arbejde med at slippe den. Læs med og bliv klogere på hvorfor du trøstespiser og få hjælp til at arbejde med din følelsesmæssige spisning.

 

Der er mange forskellige grunde til, at vi mennesker trøstespiser. Og for at kunne arbejde konstruktivt med vores trøstespisning, må vi først forstå, hvad det er for behov den følelsesmæssige spisning opfylder. 

 

Derfor kommer jeg i dette blogindlæg ind på, hvad det oftest er for følelser, vi spiser på. Jeg lærer dig om de fem forskellige grader af følelsesmæssig spisning og introducerer dig til, hvordan du kan begynde at arbejde med din følelsesmæssige overspisning.

 

trøstespisning

 

Du er ikke en maskine, og mad er ikke benzin

 

Diætkulturen fortæller os, at vi bør spise for at få tilstrækkelig energi til at opfylde kroppens behov – men så heller ikke mere. 

 

Man ser i høj grad på kroppen som en maskine, som man skal fylde benzin på. Tankegangen er, at hvis blot man fylder tilstrækkeligt benzin på “motoren”, så burde behovet for at indtage mad være dækket. Og føler man sig ikke tilfredsstillet af dét, så er man er grådig eller svag af karakter.

 

Men vi mennesker har et komplekst forhold til maden, der ikke blot handler om at få opfyldt vores krops energibehov.

 

Mad handler i ligeså høj grad om at opfylde behov for sensorisk tilfredsstillelse, tryghed, trøst og sociale relationer. Det handler med andre ord ikke kun om, hvad og hvor meget der spises, men også hvor, hvornår og med hvem maden indtages.

 

Ønsker du at arbejde konstruktivt med din følelsesmæssige spisning, er det vigtigt at have dette med i dine overvejelser. 

 

Du er ikke en maskine, og mad er ikke benzin til din motor. Dit forhold til mad er meget mere komplekst end det, og det er lige som det skal være.

 

mad er ikke benzin

 

Hvad er trøstespisning og følelsesmæssig spisning?

 

Der er i sig selv ikke noget galt med at spise på dine følelser. 

 

Tværtimod er det helt naturligt, at dine følelser påvirker din spisning. Mad er helt fra fødslen koblet sammen med opfyldelsen af vores mest basale fysiske, tryghedsmæssige og sociale behov.

 

En af de første typer af trøst og omsorg, vi modtager i vores liv, er for eksempel gennem mælken, vi får gennem amning eller flaske, som spædbørn. I et samfund, hvor diætkulturen styrer hvad vi anser som godt og dårligt, kan vi dog hurtigt glemme, at mad ikke kun er et fysisk behov, men også et værktøj til at opfylde vores behov for tryghed og sociale relationer.

 

Jeg tror, at denne forglemmelse i mange tilfælde er dét, der skaber grobund for en kamp imod følelsesmæssig spisning. En kamp som vi ikke kan vinde, fordi følelsesmæssig spisning er en nødvendighed for os som mennesker. Især i situationer hvor vi har basale behov, der ikke kan opfyldes på andre måder.

 

trøstespisning

 

Hvis du tager én sætning med fra dette blogindlæg, så lad det være:

 

At spise på følelserne er en del af at det at have et normalt forhold til mad, og det er noget vi skal omfavne – ikke bekæmpe. 

 

Jeg understreger dette, fordi følelsesmæssig spisning først er et problem, når den er vores eneste strategi til at håndtere følelser og derfor fylder det hele, samtidig med at den kobles til de negative følelser af skyld og skam, der kendetegner overspisning.

 

Og derfor er du nødt til at starte dit arbejde med at komme ud af de følelsesmæssige overspisninger, med at frigøre dig fra den fysiske og mentale overspisning, som udvikles af restriktioner.

 

Du er nødt til at starte med at give slip på restriktionerne både fysisk og mentalt. Først derefter kan du med succes arbejde med at skabe nye strategier for, hvordan du håndterer dine følelser med selvomsorg og nysgerrighed – ikke blot mad.

 

For at hjælpe dig med dette har jeg udarbejdet en gratis guide hvor jeg giver dig 3 genveje ud af overspisningens onde cirkel.

 

trøstespisning

 

Derfor trøstespiser du: De 5 forskellige typer af følelsesmæssig spisning

 

I den evidensbaserede tilgang til Intuitiv Spisning beskrives fem forskellige grader af følelsesmæssig spisning illustreret med et kontinuum. (Intuitiv spisning, 2020)

 

Kontinuummet skal forstås sådan, at hvert element gradvis overgår fra én tilstand til en anden, uden skarpe adskillelser. De fem årsager til trøstespisning kan altså betragtes som “flydende” og med overlap, men der er alligevel stor forskel på de to ekstremer i hver ende.

 

De fem årsager til følelsesmæssig spisning er:

 

  1. Sensorisk tilfredsstillelse
  2. Selvomsorg & trøst
  3. Distraktion
  4. Bedøvelse
  5. Straf

 

trøstespisning

 

1: Sensorisk tilfredsstillelse

 

Sensorisk tilfredsstillelse er nok den mest udbredte form for følelsesmæssig spisning. Det at spise ud fra den sensoriske tilfredsstillelse er den del af et sundt og intuitivt forhold til mad. Denne form for følelsesmæssig spisning er ønskværdig, hvis du drømmer om at slutte fred med mad og spise mere intuitivt. 

 

Det giver dig nemlig mulighed for at tune ind på din krops signaler, når du spiser ud fra den sensoriske oplevelse. Oplevelsen er tilfredsstillende for dig, fordi du netop nyder din mad og vælger hvad du spiser ud fra, hvad du har lyst til. I den evidensbaserede tilgang til intuitiv spisning, som jeg er uddannet indenfor, er “opdag nydelsefaktoren” ét ud af de 10 principper, vi arbejder med.

 

2: Selvomsorg & trøst

 

Den næste type følelsesmæssig spisning er spisning som selvomsorg eller trøst. Du kender måske følelsen, når du kommer udmattet hjem efter en lang hård dag. Det kan føles som at få et kæmpe kram, når dagens pligter og to-do’s langt om længe er klaret, og du endelig kan sætte dig i sofaen og sætte skeen i din yndlings-is. Eller måske det har været en hård dag, og du kryber under dynen med en kop varm kakao for finde trøst og ro. 

 

Det er helt normalt at bruge mad til at finde trøst og selvomsorg i visse situationer, men hvis du oplever, at du altid føler behov for at ty til mad, når du er ked af det, udmattet eller har brug for at finde ro, så kan maden blive en falsk tryghed, der forhindrer dig i at arbejde med de følelser eller omstændigheder, der er roden til problemet.

 

3: Distraktion

 

Når du har svært ved at håndtere dine følelser, kan maden distrahere dig fra de ubehagelige følelser, som du ikke ønsker at mærke. Men når du spiser i stedet for at mærke dine følelser, bliver du ikke kun distraheret fra de svære følelser, men også fra at mærke din krops signaler generelt. Distraktionen kan gøre det svært at mærke, hvor dine følelser egentlig kommer fra, og den kan gøre, at du har svært ved at møde dig selv med den omsorg, som du egentlig har behov for. 

 

Lad mig understrege, at det er helt okay at bruge mad som distraktion fra svære følelser engang imellem – vi har ikke altid tid eller overskud til at føle vores følelser, og i mange situationer kan mad nemt og hurtigt hjælpe os til at finde den ro, vi har behov for. Men hvis du ofte eller altid kan genkende dig selv i dette spisemønster, så anbefaler jeg, at du dykker ned i, hvilke følelser du prøver at distrahere dig selv fra, så du kan få nogle flere værktøjer til at håndtere dem på en mere konstruktiv måde.

 

4: Bedøvelse

 

En anden form for følelsesmæssig spisning er, når du spiser for at bedøve dig selv. Når du trøstespiser for at blive følelsesløs, er det et advarselstegn, der skal tages alvorligt. Ofte beskrives fornemmelsen efter denne form for følelsesmæssig spisning som at være i et “mad-koma” eller at have “mad-tømmermænd”. Maden gør dig med andre ord “bevidstløs” og fungerer som et redskab til at flygte fra virkeligheden i en periode. Som regel er denne form for trøstespisning et symptom på, at noget andet er galt i dit liv. 

 

Maden er altså ikke hovedproblemet, men dét du søger tryghed i, hvilket over tid kan skabe flere problemer, da denne form for trøstespisning ofte følges af negative følelser, social isolation og forringet selvværd. Hvis du i en længere periode trøstespiser på denne måde, kan det derfor have konsekvenser for din livskvalitet, og det er vigtigt at arbejde med årsagerne til behovet for virkelighedsflugt. 

 

5: Straf

 

Hvis et destruktivt spisemønster får lov til at fortsætte i længere tid, vil de fleste opleve en stigende følelse af selvbebrejdelser og selvhad. Dette kan føre til, at den følelsesmæssige spisning udvikler sig til en form for selvafstraffelse. Denne form for følelsesmæssig spisning kendetegnes ved, at store mængder mad indtages – ofte hurtigt og voldsomt – uden at maden nydes. Ofte vil mennesker, der spiser som straf kunne genkende deres spisemønstre som overspisninger.

 

Denne form for følelsesmæssig spisning skal tages alvorligt, da den kan lede til endnu stærkere følelser af selvhad, lav selvtillid og lavt selvværd, hvilket ofte reducerer livskvaliteten kraftigt.

Hvad kan du gøre, hvis din trøstespisning føles destruktiv?

 

Nu ved du, at følelsesmæssig spisning oftest enten er en reaktion på restriktioner eller et forsøg på at yde selvomsorg i en situation, hvor du ikke nødvendigvis har, eller kan se at du har, andre muligheder.

 

Men husk på, at følelsesmæssig spisning også kan være tegn på, at du flygter fra nogle svære følelser eller står i en livssituation, som er svær at overskue. I dette tilfælde kan din følelsesmæssige spisning være et symptom på en livssituation, der har behov for særligt fokus.

 

Hvis du oplever, at dine spisemønstre er problematiske, selvom de er drevet af den normale reaktion på restriktioner, så overvej om du har nogle (skjulte) overbevisninger, når det kommer til krop og vægt. De overbevisninger kan spille et puds, som gør, at du måske har svært ved at tillade dig selv at spise intuitivt. Dermed kan det der føles som “trøstespisning” faktisk være en form for oprør imod dine madregler. 

 

Svarer du “ja” her, skal du vide, at det er muligt at arbejde med disse overbevisninger, så du kan frigøre dig fra dem og slutte fred med maden.

3 spørgsmål, du kan stille dig selv for at forstå din følelsesmæssige spisning

 

Når du mærker lysten til at spise på følelserne, så stil dig selv nedenstående spørgsmål. Det vil straks give dig en bedre fornemmelse for, hvorfor du har lyst til at trøstespise, og hvor dine udfordringer ligger.

 

Spørgsmål 1: Er jeg fysisk sulten?

 

Spørgsmål 2: Hvad føler jeg lige nu?

 

Spørgsmål 3: Hvad har jeg behov for?

 

 

trøstespisning

 

Ønsker du hjælp til at arbejde med din trøstespisning?

 

Hvis du altid trøstespiser, når du oplever svære følelser, eller hvis du oplever, at du spiser på følelserne som distraktion, bedøvelse eller straf, kan det ofte være værd at få hjælp til at lære at håndtere dine følelser på en ny, mere hjælpsom måder.

 

At søge professionel hjælp til at arbejde med din følelsesmæssige spisning, kan være med til at forebygge udvikling af en spiseforstyrrelse. Ved at arbejde med begge aspekter af din trøstespisning kan du slutte fred med mad og lade livet fylde igen.

Referencer:

 

Kilde: Tribole, E. & Resch, E., 2020. Intuitive Eating – A Revolutionary Anti-Diet Approach. 4th edition. The United States: St. Martion’s Publishing Group.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår er det overspisning?