Hjemmetræning med kettlebell ⎮ Træn hele kroppen på 12 min.

Hjemmetræning med kettlebell er simpelt, hårdt og effektivt! Du træner både din muskelstyrke og din kondition med kun ét redskab. Uanset om du træner hjemme fordi du gerne vil spare tid i hverdagen eller fordi dit træningscenter er lukket, så er kettlebells ideelle til hjemmetræning, fordi de er super alsidige!
Er hjemmetræning med kettlebell noget for dig?
Hvis du går og overvejer om hjemmetræning med kettlebell er noget for dig, så skal du kunne svare “ja” til disse to spørgsmål:
- Vil du gerne hjemmetræne?
- Har du (eller kan du anskaffe dig) en kettlebell?
Svarede du “ja” til begge?
Perfekt! Så er du klar til at træne hele kroppen derhjemme på kun 12 minutter med dette full body hjemmetræningsprogram med kettlebell! Der er ingen hop eller andet vildt der kan gøre underboen sur, så det er bare om at give den fuld gas!
Det eneste udstyr du behøver for at kunne træne hele kroppen igennem med dette program er en kettlebell og eventuelt en træningsmåtte.
Find den rigtige kettlebell
Afhængig af din styrke vil en kettlebell på mellem 8-20 kilo være passende.
En god tommelfingerregel er, at du skal kunne presse din kettlebell over hovedet 5 gange med begge hænder. Hvis du ikke kan dét, skal den være lettere.
Hvis du kun har én kettlebell kan du selvfølgelig prøve dig frem med den du har. Husk, at du altid kan tilpasse øvelserne, hvis der er noget, der bare ikke rigtig fungerer for dig.
Kettlebell træningsprogram
Programmet består af 4 øvelser som du gentager i 3 runder.
50 sekunder arbejde
10 sekunder pause
Øvelser:
KB Plank to Overhead
KB Sumo Deadlift
KB Swing
KB Tap + Push Up
Øvelserne er udvalgt så du kommer hele kroppen igennem. Du får styrket både arme, skuldre, mave, ben og ryg.
Se teknikken til de forskellige øvelser, eller lav hele træningsprogrammet sammen med mig, i videoen herunder:
Leder du efter mere inspiration til hjemmetræningen?
Find mine andre hjemmetræningsprogrammer her:
Kommentarer