Er en “sund livsstil” egentlig en sund livsstil?

Det er blevet moderne at gå væk fra “quick-fix slankekure” og i stedet foretage en sund livsstilsændring. Udfordringen her er bare, at sunde livsstilsændringer er slankekure i forklædning. Og det i sig selv er et stort problem.

 

Det er efterhånden bredt accepteret, at en “quick-fix slankekur” ikke fører noget godt med sig. Derimod er en sund livsstilsændring ofte noget, vi ser positivt på — det er da dejligt, at mennesker vil ændre deres livsstil, så de kan blive sundere, ikke?!

 

Og jo, hvis det faktisk handlede om sundhed i praksis, ville det jo skønt! Der er intet galt i at ville inkludere flere sundhedsfremmende aktiviteter i sin hverdag.

 

Men det, der ikke bliver nævnt, er, at den livsstilsændring vi har i tankerne ikke handler om sundhed. Den handler om vægttab og tyndhed. Præcis ligesom “quick-fix slankekurene”.

 

Begge former for praksisser er ligeglade med din reelle sundhed. Det er intet andet end god markedsføring. Det er samme budskab i en ny indpakning.

 

 

Sund livsstil, ændringer og falske tilladelser

 

En “sund livsstil” og “livsstilsændringer” har også en masse regler og restriktioner. Her er de regler og restriktioner bare ofte snedigt forklædt i form af det, jeg kalder falske tilladelser. 

 

En falsk tilladelse er en restriktion, der umiddelbart ikke ligner en restriktion. 

 

Mange af os forstår restriktioner som ting, vi absolut ikke må. For eksempel som det her: ”Sukker er farligt, derfor må jeg aldrig spise sukker”. ⁠ 

 

Til sammenligning virker det umiddelbart fornuftigt og fleksibelt, hvis du fortæller dig selv “Jeg må spise alt, jeg skal bare begrænse mængderne, så jeg ikke får for mange kalorier”

 

Men se lige på det udsagn igen. Hvis du skal begrænse mængden, så ER det en restriktion!  Hver gang du siger “Jeg må spise alt, men …” er det en restriktion! Den er snedigt gemt bag den første del af sætningen “jeg må spise alt …”.

 

Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan diæt-kulturen tilpasser sig tidens trends. Og i stedet for at promovere quick-fix og detox-kure har vi ændret budskabet til at handle om en “sund livsstil”. 

 

⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Den sunde livsstilsændring

 

At udelukke fødevarer helt opfatter vi som restriktivt. Derfor fortæller vi os selv, at vi gerne må spise lidt af det såkaldte “forbudte” alligevel. Hvis vi altså er opmærksomme på portionsstørrelserne. Og måske løber en ekstra tur bagefter.

 

Formålet er nemlig stadig, at vi skal tabe os. Så det ligger sådan lidt implicit i denne tilladelse, at det er okay at spise alt i små mængder, fordi vi så alligevel ikke risikerer at indtage “for mange” kalorier.

 

Lyder det bekendt?

 

Har du måske selv været i sådan et livsstilsændrings-forløb? Hvordan er det gået? Ikke kun undervejs, men også i tiden efter. 

 

Et forsigtigt gæt fra min side er, at du — både undervejs og efterfølgende — stadig tænker rigtigt meget på mad. Og får dårlig samvittighed, hvis du spiser noget “forbudt”. Eller “for meget”.

 

 

Derfor giver regler og restriktioner et forstyrret forhold til mad

 

Konstante tanker om mad opstår, fordi du opstiller regler og restriktioner omkring hvad, hvornår og hvor meget du må spise. Og så er det ligemeget, om du kalder din slankekur for en “livsstilsændring”, eller om du er på en af de navngivne slankekure som for eksempel Ketose, Sense, 5:2 eller hvad de nu kalder sig.

 

For en begrænsning på for eksempel mængde af mad er også en begrænsning!

 

Og begrænsninger og forbud medfører én ting: Mere fokus på det, vi prøver at begrænse eller forbyde. Og det giver et forstyrret forhold til mad. 

 

For restriktioner af mad trigger to mekanismer i mennesker:

1: De biologiske effekter af sult

2: Den psykologiske effekt af afsavn 

 

Begge disse mekanismer bidrager til, at vi kan føle os besat af tankerne om mad, hvilket fører til overspisning og/eller en “disconnect” fra vores krop. At ignorere kroppens signaler er det modsatte af en sund livsstil.

 

De biologiske konsekvenser af sult har jeg skrevet om i dette blogindlæg hvor jeg gennemgår de skræmmende resultater fra et af de mest berømte studier på området.

 

Når det kommer til den psykologiske effekt af afsavn, handler det om, at det forbudte altid er ekstra spændende. Det gælder i alle livets henseender. og det gælder også, når det kommer til de madvarer, som samfundet og diæt-kulturen har besluttet er “usunde” eller “dårlige” for os.

 

Det er ikke noget, du selv kan styre. Hvis først du har besluttet, at noget er forbudt og forkert, så vil det blive ved med at tiltrække dig med en nærmest magisk kraft.

⠀⠀⠀⠀⠀

Slip reglerne, og slut fred med mad⠀

 

Du slipper først fri af det konstante fokus på mad, når du giver helt slip på reglerne for, hvad du må spise, og du gør ALLE fødevarer tilladte.

 

En ‘sund livsstilsændring’ i den forstand den ofte markedsføres, hjælper dig ikke med at slutte fred med mad, for det koncept er blevet stjålet af diæt-kulturen og er nu blot et andet ord for en slankekur. Det er reelt ikke en sund livsstil, når vi tager de fysiske og mentale konsekvenser med i overvejelserne.

 

Først når du stopper med at spise ud fra et ønske om at ændre din krop, giver du plads til, at du kan arbejde med dine handle- og tankemønstre — og en gang for alle slutte fred med mad.

 

Hvordan er forholdet mellem dit sind og din krop? Spiser du for at få energi eller for at ændre din krop?

 

Mangler du plads, inspiration og vejledning til at arbejde med dine handle- og tankemønstre? Slut fred med mad med et personligt 1-til-1-forløb lige her.