Dagens træning

Jeg er ikke stolt af at indrømme det, men har haft 2. dags tømmermænd hele dagen i dag. Alligevel har jeg klaret dagens 2 træningspas i ok fin stil :)
Morgencardioen bestod af 20 x 45:15 sek. intervaller på løbebåndet, plus naturligvis opvarmning og cooldown. Tempoet i intervallerne hed 12,5 km/t. med 2,5% hældning, og i pausen sprang jeg af båndet. Målet under de næste 3 måneders diæt er at øge mit løbetempo i intervallerne markant.
Aftenens træning stod først på en times (power) snatch på VL-hold i Crossfit Copenhagen.
Og her lykkedes det mig at snatche 35 kilo, hvilket er ny PR og en af mine målsætninger for året! Dejlig start på 2015 ;)
Jeg har virkelig svært ved at få teknikken i snatch til at sidde, og har kæmpet med de 35 kilo i laaaang tid. Så selvom det ikke lyder af meget, er det lidt af en milepæl for mig, at det endelig lykkedes :)
Efter timen valgte jeg at arbejde lidt videre med nogle at mine svage sider.
Derfor stod den først på 6×6 tempo overhead squat med 25 kg. i tempo 4-4-x-1, hvilket betyder at jeg brugte 4 sekunder på vejen ned, holdt 4 sek. pause i bunden, kommer eksplosivt op og har 1 sek. pause på toppen, inden næste gentagelse.
Til sidst sluttede jeg af med 5×5 50 kg. snatch grip dødløft on the minute. Det krævede de allersidste kræfter jeg havde i øvre ryg og i mit greb, og fik også pulsen lidt op.
Det har været en god fredag, og jeg kan mærke at dette år bliver helt specielt!
Hvilket center var VL-træning og hvem er træneren? Det lyder virkelig fedt