Uge 51: Min træningsuge

Intervaltræning: “10 Minutes In Hell”

Denne intense workout tager kun 10 minutter at gennemføre. Det skal til gengæld være de hårdeste 10 minutter du kan præstere!

Derfor har jeg døbt workout’en “10 Minutes In Hell”. Og hvis den ikke føles sådan, når du tester den, så har du ikke nok fart på!

Du sætter løbebåndet på 5,5% hældning og hastigheden 1,0 km/t lavere, end hvis du skulle løbe 40:20-intervaller uden hældning. I mit tilfælde er det 13,5 km/t. Tilpas dette efter din egen kondition.

Programmet:
40 sek. bakkesprint
20 sek. pause hvor du hopper af båndet
Gentages 10 gange.

OBS: Der er selvfølgelig ikke tilladt at holde fast i løbebåndet på noget tidspunkt, udover når du hopper af og på!

Det skal være hårdt fra start til slut. De første 5 runder skal være meget hårde, og i takt med at du udmattes, bliver de sidste runder uudholdelige. Du skal næsten føle, at du ikke kan gennemføre hele intervallet (og så kæmper du selvfølgelig igennem, og klarer den!)

IMG_4569.JPG

Dette intervalprogram var en del af min morgencardio i dag. Jeg varmede op i 15 minutter inden. Det er rigtig vigtigt at kroppen er ordentligt opvarmet og helt klar, inden du giver den gas.

Min opvarmning bestod af:

5 min rask gang på 2,5% hældning
5 min. rask gang på 5,5% hældning
5 min. let løb (10,5 km/t) på 2,5% hældning

Hvis du udfører programmer lige efter et styrke-pas, vil jeg anbefale dig at starte med et par minutter i let løb (som minimum), så benene og kredsløbet kan nå at forberede sig lidt.

2 Kommentarer

  • Lykke

    Det er godt nok om noget andet, men din torso er virkelig fin! Hvilke øvelser tror du selv, bærer en del af ansvaret for det? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amanda Louise

      Mange tak!

      Jeg har aldrig rigtig trænet min talje/mave (jeg går ud fra at det er den du mener) før indenfor det sidste halve år, men den har altid været ret fin og markeret alligevel. Det er mere genetik end specifikke øvelser, for mit vedkommende.

      Dog er den jo kun smal og fin når jeg træner hårdt og spiser rigtigt, så min fedtprocent falder. Det tror jeg vil virke for de fleste :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uge 51: Min træningsuge