DUBAI HERE I COME!!!

Jeg bliver færdiguddannet fysioterapeut d. 1. juli. Og 2. juli starter jeg så på mit nye job som personlig træner - i Dubai! Jeg har i dag skrevet under på en 24-måneders kontrakt med min nye arbejdsgiver Revolution Fitness - og flybilletten er booket. Billede 01-05-2016 11.17.46 Nu skal jeg så bare liiiiige have skrevet min bachelor færdig og forsvaret den, inden jeg kan tage afsted.... Og et kørekort skal jeg også nå at skaffe mig. Men hey, no stress, der er jo hele 2 måneder og én dag til, at jeg flytter 7000 km. væk fra hele mit liv som jeg kender det, og starter på et nyt kapitel. No big deal... ;) Dette betyder selvfølgelig, at jeg pr. 1. juli, ikke længere tilbyder personlig træning i København. Jeg vil dog fortsætte med online coaching af mine danske klienter, ligesom jeg vil fortsætte med at blogge og instagramme. I skal altså ikke undvære mig online. Til gengæld kommer jeg til at spamme jer med solrige bikinibilleder året rundt! Det håber jeg er okay? ;)