Dagens træning i Ny Form

Mit program Dag 3: Ryg

Her er et eksempel på hvordan en træningsdag for ryggen kan se ud.
Slå øvelserne op på Youtube for at se hvordan de udføres korrekt.

Program:
Pull down 3×12
Pulley row 3×12
Close grip pull down 3×12
BB bent over row 3×12
DB bicep curl 3×10
Back extensions 3×15

DB = dumbbell = håndvægte
BB = barbell = stang

Dette program træner primært den brede rygmuskel (Latissimus), kappemusklen (Trapezius) og Biceps.
Der er flere grunde til at det er vigtigt også at træne ryggens muskler.
For det første er latissimus en af kroppens største muskler, og den har derfor en ganske betydelig effekt på forbrændingen.
Derudover giver en stærk muskulatur i den øvre ryg en flot holdning og visuelt en smallere talje.

Biceps trænes sekundært i næsten alle rygøvelser, og det er derfor ikke strengt nødvendigt også at lave Bicep Curls.
Men jeg kan godt li’ dem – they make me feel badass! ;) 

Her er jeg i udgangsstillingen til Close Grip Pulldown:

5 Kommentarer

  • Line

    Hej :-)

    Måske det er mig, men er der ikke en fejl i forhold til at du har skrevet hvad DB betyder, men at det ikke er en del af træningsplanen?
    Er vild med din blog i øvrigt, er selv nået en vægt jeg bestemt ikke er tilfreds med, og vil starte træning op igen.. Overvejer om du ikke kan blive min personlige træner, så der er en der kan sparke mig igang? :-)

    /Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Hej Line :)

      Jo det kan du da have ret i! Det er bicep curls der skal laves med håndvægte, men jeg havde da skrevet forkert. Godt set! Det er rettet nu :)

      Det lyder rigtig fedt at du vil starte træningen på igen! Livet er for kort til at gå rundt og være træt af vægten, så det er bare med at komme i gang :)

      Jeg tager det som et stort kompliment at du overvejer mig som din personlige træner.
      Jeg arbejder desværre ikke som træner længere, men vil meget gerne sparke dig i gang mentalt igennem bloggen!! ;)

      Hilsen Amanda

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hej igen,

      Ja, det er også det jeg tænker, købte en vægt igår, fandt en smart en fra Tefal som også udregner BMI, og så endda på tilbud til 300,- :-) Men vægten siger desværre 78,4kg, og de 10 af kiloene har nærmest sneget sig på uden jeg rigtigt har spottet det…
      Men nu hvor du ikke er træner mere, vil du så ikke foreslå et begynderprogram for mig? Jeg vil gerne udfordres, men er samtidigt ikke i voldsomt god form.. Din måde med at dele tingene ud på dage synes jeg ser rigtigt fint og meget overskuelig ud!
      Mit mål er klart at tabe nogle kilo, men også at få mormor armene væk (min vinkemuskel vinker nærmest af sig selv..), og generelt blive tonet, uden at ligne en bodybuilder :-)

      Håber du vil hjælpe mig!

      /Line

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • admin

    Hej igen :)

    At købe en vægt er et rigtig godt sted at starte. Men husk ikke at blive alt for fokuseret på hverken tallet på den, eller dit BMI.
    Jeg vil anbefale dig at tage mål af talje, lår og arm, samt nogle billeder af hele króppen i undertøj. Både et forfra og et fra siden.
    Og tag så nye mål og nye billeder en gang om måneden. Du vil hurtigt kunne se forandringen, også selvom vægten skulle gå lidt i stå undervejs.

    Jo det kan du tro at jeg vil :)
    Jeg tror der er flere med de samme træningsmål som dig, der godt kunne tænke sig et begynderprogram at starte ud med, så jeg sætter lige et godt program sammen og så lægger jeg det op på bloggen en af de næste dage.
    Så kan alle få glæde af det :)

    Og jeg lover dig at du ikke vil komme til at ligne en bodybuilder bare af at følge det ;)

    Hilsen Amanda

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hej igen,

      Nej tænker også at lave en regel der siger at jeg kun må veje mig en gang om ugen, det må være det bedste:-)

      Rigtigt fedt med programmet, det glæder jeg mig rigtigt meget til!
      Nu har jeg set hvad du spiser, men ved også at det er i forhold til konkurrencen at du spiser netop sådan nu. Har du lagt en decideret kostplan før det også, eller har du “bare” forkuseret på at spise sundt og mindske dine portioner? Måske du også kan lægge et par eksempler på dage op i forhold til mad på et tidspunkt? Jeg er krævende, jeg ved det, men nu er jeg sku fokuseret :-)

      /Line

      Siden  ·  Svar på kommentar

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træning i Ny Form