12 tegn på stramme hoftebøjere

Fysioterapeutens guide til kompressionsstrømper

Hævede ben og fødder kan ofte afhjælpes med kompressionsstrømper – også kaldet støttestrømper. Læs med og få fysioterapeutens råd til, hvornår du kan bruge kompressionsstrømper og hvilken grad af kompression, der er den rette for dig.

 

Denne blogindlæg er udelukkende til information og er ikke en erstatning for medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Husk altid at konsultere din læge eller fysioterapeut, hvis du er i tvivl om du bør bruge kompressionsstrømper eller har brug for hjælp til at afgøre hvilken type, der er rigtig for dig.

 

kompressionsstrømper

 

Sådan virker kompressionsstrømper

 

Kompressionsstrømper virker ved at skabe et tryk mod huden samt de underliggende muskler og blodkar, som løber tilbage mod hjertet (også kaldet vener).

 

Kompressionsstrømper er designet, så trykket er højest ved anklen og aftager op mod knæet. Denne trykfordeling hjælper kroppen med at transportere blodet væk fra venerne i fødder og ben og tilbage mod hjertet.

 

Der findes flere forskellige typer af strømper, og det er vigtigt, at du vælger den rette støttestrømpe til dit behov.

 

Hvornår kan man bruge kompressionsstrømper?

 

Støttestrømper bruges især til at modvirke væskeophobninger i ben, ankler og fødder. Selvom du ellers er sund og rask, så er det er helt almindeligt, at få vand i benene, hvis du fx. står op eller sidder ned i mange timer om dagen. Du kan også opleve hævede og tunge ben, hvis du er gravid, eller blot på en varm sommerdag.

 

Ofte kan væskeophobninger ses som en hævelse omkring fødder og ankler, men det kan også give følelsen af ømme, tunge eller trætte ben. For at afhjælpe disse symptomer, kan man med fordel bruge støttestrømper, da de, som tidligere beskrevet, hjælper kroppen med at transportere væsken væk fra fødder og ben.

 

hævede fødder og ankler

 

Ud over at forebygge væskeophobninger, så kan kompression også hjælpe med restitution efter træning. Mange atleter benytter derfor også kompressionsstrømper til at øge deres præstation eller restituere hurtigere.

 

Kompressionsstrømper kan også være helt nødvendige for at forebygge eller behandle lidelser relateret til kredsløbet. De benyttes for eksempel til behandling af lymfødem, varicer (åreknuder), venøs insufficiens og nedsat blodcirkulation, eller til at forebygge blodpropper hos personer, som er i risikogruppen.

 

åreknuder

Eksempel på varicer (åreknuder) i underben

 

Du kan med fordel bruge støttestrømper, hvis du:

 

 

rejsestrømper

 

Hvornår må man ikke bruge kompressionsstrømper?

 

Kompressions- og støttestrømper bør ikke benyttes af personer som har hudinfektioner, væskende sår eller væskende eksem der, hvor strømpen skal sidde.

 

Kompressionstrømper bør desuden ikke benyttes af personer med svigt af højre hjertekammer. Spørg altid din læge til råds, hvis du er i tvivl om du må benytte støttestrømper.

 

Forskellen på kompressionsstrømper og støttestrømper

 

Begreberne kompressionsstrømpe og støttestrømpe bruges langt hen ad vejen synonymt, men der er forskel.

 

For at give dig en bedre forståelse af, hvor forskellene ligger, så vil jeg kort forklare hvordan støttestrømper opdeles og klassificeres ud fra det tryk, som de giver.

 

Kompressionsstrømper klassificeres i 4 grader (1-4) hvor 1 er det laveste tryk og 4 det højeste. Dette tryk måles i enheden mmHg. Hg står for kviksølv og mm står for millimeter. 

 

Kompressionsstrømper i klasse 1 er dem, der også kaldes støttestrømper. De kan også kaldes for sportsstrømper, restitutionsstrømper, løbestrømper, flystrømper eller rejsestrømper, alt efter hvilken målgruppe de markedsføres til. Materialet på disse kan variere, men ellers er deres funktion meget ens. De giver et let til moderat og relativt overfladisk tryk.

 

Kompressionsstrømper i klasse 2-4 er medicinsk testede og dokumenterede. De giver et moderat til kraftigt tryk og sælges som regel altid under navnet kompressionsstrømper.

 

støttestrømper

 

De 4 grader af kompression i kompressionsstrømper

 

Herunder gennemgår jeg de fire klasser af kompressionsstrømper og hvilke behov, de hver især er velegnet til at dække.

 

Kompressionsgrader

 

Grad 1

Strømper i grad 1 har et tryk på 15-21 mmHg og kan benyttes af alle personer, medmindre de hører til en gruppe, hvor brug af støttestrømper direkte frarådes.

 

Kompressionsstrømper i grad 1 kan med fordel også benyttes ved forebyggelse eller behandling af gener fra let nedsat blodcirkulation.

 

Grad 2

Strømper i grad 2 har et tryk på 23-32 mmHg, hvilket er et moderat-kraftigt tryk.

 

De kan benyttes for at forebygge hævede fødder og ben, åreknuder, blodpropper mv., ved let- moderat nedsat blodcirkulation og/eller venøs insufficiens.

 

Jeg anbefaler at man rådfører sig med sin læge, inden man begynder at bruge kompressionsstrømper i denne klasse.

 

Grad 3

Strømper i grad 3 benyttes ved større grad af venøs insufficiens og/eller nedsat blodcirkulation.

 

De bør kun anvendes efter en konkret lægelig vurdering og tilpasning, da de giver et kraftigt og dybdevirkende tryk. De kan ikke fås i håndkøb.

 

Grad 4

Kompressionsstrømper i grad 4 giver et meget kraftigt tryk og benyttes kun ved lymfødem.

 

Valg af længde og materiale

 

Udover forskellige grader af tryk, så findes kompressionsstrømper også i en række forskellige længder og materialer. Du bør altid vælge en strømpe i en længde og et materiale, som passer til dig og dit behov.

 

I de fleste tilfælde af væskeophobning i fødder, ankler og underben er en knæstrømpe tilstrækkelig.

 

Har man generelt nedsat blodcirkulation, risiko for blodpropper højere oppe i benet mv., så kan mange have behov for en strømpe der går højere op ad benet.

 

Spørg altid din læge til råds, hvis du er i tvivl om hvad der er den rette længde for dig.

 

Hvor stramt skal støttestrømpen sidde?

 

Støttestrømper skal sidde relativt stramt, så det skaber det nødvendige tryk på huden og de underliggende muskler og blodårer.

 

Det er vigtigt, at strømperne er korrekt tilpasset den enkelte, for at sikre, at de yder det korrekte tryk.

 

Dette sker typisk ved at fod, ben og ankel måles. Denne måling skal ske, når vævet ikke er hævet. Har du kronisk hævede ben og derfor ikke mulighed for selv at måle dig, når du ikke er hævet, så kontakt din læge. Hos lægen kan dit ben blive målt korrekt. Det er helt afgørende for at du kan få en strømpe, som giver den rigtige støtte.

 

Det er bedst, hvis strømpen er designet så den er strammest omkring anklerne, med faldende tryk op mod knæet.

 

kompressionsstrømper

 

Afhjælp væskeophobninger med støttestrømper og bevægelse

 

Som fysioterapeut anbefaler jeg, at du om muligt kombinerer kompressionsstrømper med bevægelse, hvis du ønsker at hjælpe dit blodomløb og blive fri for følelsen af tunge, trætte ben. Kombinationen er for mange den mest effektive måde at reducere hævede ben på. Du finder et større udvalg af støttestrømper i høj kvalitet lige her

 

Prøv så vidt som muligt at undgå at sidde stille i længere tid ad gangen. Indlæg gerne små pauser hver 45-60 minutter i løbet af dagen, hvor du rejser dig op og går lidt omkring.

 

Du kan også lave venepumpeøvelser, som aktiverer venepumpen. Venepumpen er betegnelsen for kroppens naturlige system til at transportere væsken væk fra fødder og underben, og tilbage til hjertet.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 tegn på stramme hoftebøjere