Derfor har du mistet lysten til træning (og sådan får du den igen!)

Undrer du dig ofte over hvorfor det kan være SÅ svært at få snøret løbeskoene og komme ud af døren? Så er du ikke alene! Læs med, hvis du har mistet lysten til bevægelse og ønsker at finde ud af, hvordan du kan (gen)finde gnisten. Jeg er fysioterapeut og personlig træner med over 10 års erfaring. I dette blodindlæg giver jeg dig de fire mest almindelige grunde til, at du har mistet lysten til træning (og hvordan du kan få den igen!)

 

 

Måske har du aldrig rigtig brudt dig om at træne. 

 

Eller måske plejede træning at være dit frirum. Men nu kan du slet ikke overskue tanken om at skulle ud og løbe eller op og løfte vægte.

 

Uanset hvad din baggrund er, så kan det være både irriterende og frustrerende helt at miste lysten til bevægelse.

 

Men: For de fleste af os er der faktisk en god grund til, at lysten ikke er der.

 

De fire grunde til, at du har mistet lysten til træning

 

I mit arbejde som vægtneutral personlig træner og coach møder jeg igen og igen disse fire overordnede grunde til, at mine klienter har mistet lysten til at bevæge sig.

 

Grund nr. 1: Manglende balance i dit liv

 

Hvis du føler dig overbelastet enten fysisk eller følelsesmæssigt, så er det svært også at have overskud til bevægelse.

 

Det er især, når der ikke er balance mellem egenomsorg og pligter i dit liv, at det kan føles som om du mangler “viljestyrke” til at “komme op af sofaen”.

 

I virkeligheden, så har du nok mistet lysten til træning, fordi din kloge krop prøver at beskytte dig mod mere stress. Stress, som din krop ikke kan håndtere lige nu.

 

De fire faktorer for egenomsorg

 

Egenomsorg udgøres af fire primære faktorer:

1. Søvn
2. Balance mellem pligter og fornøjelser
3. Næring
4. Stress

 

De fire faktorer hænger ofte sammen. Hvis blot én faktor ikke er tilstrækkeligt i balance, så kan det smitte af på de andre. Det kan have stor betydning for dit generelle overskud og din livskvalitet.

 

Hvis du fx. ikke får tilstrækkelig søvn, ikke har balance mellem pligter og fornøjelser i hverdagen, ikke spiser tilstrækkeligt eller er kronisk stresset – fx. pga. et dårligt arbejdsmiljø eller en økonomi, der er presset – ja, så kan det være rigtig svært at finde overskud til bevægelse.

 

Det giver næsten sig selv, men vi lever i et samfund der fortæller os en løgn om, at vi “bør” kunne det hele. Men sandheden er, at vi mere vi presser os selv når vi er ude af balance, jo mere ud af balance kommer vi!

 

I stedet for at forsøge at presse bevægelse ind i en hverdag, der allerede er i ubalance bør du derfor starte med, at skabe balance indenfor hver af de fire faktorer.

 

Når den balance er genoprettet, så vil du kunne begynde at indføre intuitiv, lystbaseret bevægelse. Og stille og roligt vil du mærke, at lysten til at bevæge kroppen dukker op igen.

 

Det er i øvrigt ikke kun motivationen og træning og bevægelse, som kan påvirkes af, at du ikke har balance i de fire faktorer. Hvis du eksempelvis også kæmper med dit forhold til maden, så er det helt normalt.

 

Har du brug for hjælp til at få mere balance og egenomsorg ind i dit liv, så du kan genfinde lysten til bevægelse eller slutte fred med mad? På mit 1-til-1 online coachingforløb får du målrettet hjælp til skabe mere balance mellem belastning og hvile i dit liv.

 

Grund nr. 2: Din træning er styret af slankekurstanker

 

Hvis tanker om vægttab og kalorieforbrænding styrer eller har styret din træning, så kan det være rigtig svært at finde motivationen for bevægelse. Især på de dage, hvor du ikke har energi og overskud til at lave den mængde eller type af træning, som dit vægttabsprogram dikterer.

 

Diætkulturens slankekurstanker gør, at træning og bevægelse hurtigt hurtigt bliver enten/eller. Enten gør du det perfekt: Træner i fitness i 60 minutter, går 10.000 skridt, løber 5 km…

 

“Ellers kan det også bare være lige meget!”

 

Det resulterer i, at du i de perioder, hvor du ikke har tid og overskud til at køre dit stringente træningsprogram, kan opleve, at du helt mister motivationen. Og efterfølgende har du måske svært ved at “komme op på hesten igen”. 

 

Ofte resulterer dette i et yoyo-træningsmønster, hvor du enten træner ofte og hårdt, eller slet ikke.

 

Og udover, at det kræver enormt meget mental energi hele tiden at skulle “starte forfra på mandag”, så bliver træning også hurtigt forbundet med straf og revselse. Når slankekurstankerne styrer, så er træning ofte er forbundet med noget du skal, fremfor noget du gør af lyst.

 

Træner man for at opnå et vægttab, så vil der også ofte være et stort fokus på træning, som forbrænder mange kalorier. Men da denne form for bevægelse også ofte er fysisk udfordrende, så kan du nemt komme til at forbinde træning med noget, som SKAL være hårdt, sveddryppende og langvarigt. Dette bidrager til den negative mentale hurdle du skal over på de dage, hvor overskuddet og lysten ikke er i top.

 

Bevægelse bør ikke kun være et vægttabsværktøj

 

Hvis du begynder at afkoble dit valg af bevægelse fra tanker om vægttab og kalorieforbrænding, så åbner det op for, at du kan bevæge dig på en måde, der føles rar, overskuelige og nem at gå til. Også på de dage, hvor du er træt og overskuddet ikke er der.

 

Samtidig, så er en lystbaseret, intuitiv og nydelsesfuld tilgang til bevægelse også baseret på, at du har ubetinget tilladelse til at hvile.

 

Når du ved, at du altid har lov til at lade være med at bevæge dig, så vil følelsen af at du SKAL bevæge dig med tiden forsvinde. Og ironisk nok, så kan det med tiden ofte åbne op for at du oprigtigt får lyst til at bevæge dig, fordi det føles rart.

 

Grund nr. 3: Du starter for hårdt ud

 

Lidt i forlængelse af ovenstående, så kan en grund til at du mister lysten til træning også bunde i, at du starter for hårdt ud. Eksempelvis hvis du ar haft en inaktiv livsstil i en længere periode. Men pludselig beslutter du dig for, at NU vil du i form! I den situation er det nemt at lade sig fristet til starte ud med at løbe 5 km., deltage på en intens holdtime eller at starte på et styrketræningsprogram, som du var glad for dengang du løftede vægte regelmæssigt.

 

 

Men du vil ofte mærke, at motivationen og lysten til træning forsvinder efter blot få intense træningspas. Når du er øm og træt efter en hård træning, så er endnu en hård træning det sidste du har lyst til. Og med god grund! Kroppen har brug for langsomt at blive tilvænnet ny belastning.

 

I stedet for at starte hårdt ud, så anbefaler jeg, at du starter langsomt op.

 

Planlæg en passende progression i din træning og afsæt tid til restitution mellem dine træningspas. Hvis du ikke ved, hvordan du planlægger en passende træningsmængde og træningsprogression, så kan det være en god idé at få hjælp til at sammensætte et personligt tilpasset træningsprogram, som løbende tilpasses din målsætning, din krops respons og din hverdag.

 

Grund nr. 4: Din målsætning føles ikke meningsfuld for dig

 

Sidst, men ikke mindst, så bliver nogle mennesker meget motiverede af at have et mål, som føles meningsfuldt for dem. 

 

Og omvendt: Hvis der ikke er et klart og meningsfuldt mål med at bevæge dig, så mister du helt lysten til træning. Her er løsningen at formulere en ny målsætning, som føles meningsfuld for dig.

 

Når du skal formulere en målsætning, som kan hjælpe dig med at genskabe motivationen for bevægelse, så er det vigtigt at målsætningen ikke er formuleret på en måde, der sender dig ind i enten/eller mentaliteten, som beskrevet ved Grund nr. 2. Derfor er målsætninger baseret på at ændre din krops udseende generelt ikke noget, som jeg anbefaler.

 

Sådan sætter du et meningsfuldt træningsmål

 

I stedet vil jeg anbefale, at du overvejer, hvad der er dine største udfordringer lige nu. Find pen og papir frem (eller en note på din telefon). Lav nu en liste med 5-10 punkter relateret til, hvordan din krop føles, som du føler udfordrer dig lige nu.

 

Når du har lavet din liste, så udvælg dén udfordring, du umiddelbart har mest lyst til at arbejde med. For nogle giver det mening at starte med at arbejde med den største hurdle. For andre giver mening at tage fat i en mindre udfordring først. Det er helt op til dig.

 

Når du har valgt hvilken udfordring du vil arbejde med, så er det tid til at stille dig selv følgende spørgsmål:

 

1: Hvad vil du gerne opnå?

2: Hvorfor er det vigtigt for dig at opnå det?

 

Med afsæt i din valgte udfordring besvarer du nu først spørgsmål 1 og dernæst spørgsmål 2.

 

Kig dernæst på hvad du har svaret. Spørg dig selv, hvordan det føles i maven, når du tænker på hvad du gerne vil opnå og hvorfor. Måske du får sommerfugle i maven eller du mærker motivationen boble under overfladen. Hvis det er tilfældet, så er du nok på rette vej.

 

Hvis ikke du føler den, så gå videre til den næste udfordring på din liste. Lav samme overvejelser med den. Bliv ved, indtil du finder frem til den målsætning, der intuitivt føles mest meningsfuld for dig.

 

Når du har valgt hvilken udfordring du gerne vil arbejde med, hvad du konkret ønsker at opnå og hvorfor det er vigtigt for dig at opnå det, så er du klar til at lægge en strategi for, hvordan du kan gribe det an.

 

Og sådan fik du formuleret en målsætning, der føles meningsfuld for dig.