Kropsdysmorfi og spiseforstyrrelser

Kropsdysmorfi og spiseforstyrrelser hænger ofte sammen. Kropsdysmorfi er et problematisk selvbillede, hvor angst for ikke at leve op til tidens kropsideal er i fokus. Her spiller de sociale medier en stor rolle, da de visuelle medier bidrager til en forvrænget selvforståelse af vores kroppe. Lær dig selv bedre at kende og forstå, hvad kropsdysmorfi gør ved os kvinder.

 

Kropsdysmorfi er en mental lidelse, hvor essensen er en ekstrem optagethed på ens eget udseende og et forvrænget kropsideal. Kropsfysmorfi hænger ofte sammen med spiseforstyrrelser og et overdrevet behov på at leve op til egne eller samfundets kropsidealer og kendetegnes blandt andet ved en stærk bekymring over, hvad andre mennesker tænker om ens egen krop.

 

 

Det er altså en lidelse, hvor man ikke kan holde op med at tænke på en eller flere fejl og mangler ved ens krop — og her taler vi altså om fejl, som er tydelige for en selv, mens andre ikke kan se dem. 

 

Men selvom andre ikke kan se det, man selv ser på sin krop, kan man alligevel føle sig så flov og ængstelig over det, at man helt undgår sociale sammenkomster og situationer. Det er social angst. Det er veldokumenteret, at kropsdysmorfi ofte leder til andre psykiske lidelser, såsom netop angst og depression, fordi tilstanden er så isolerende. (Halliwell et al, 2014)

 

Kropsdysmorfi og den sociale angst

 

Angst kan opleves i situationer, hvor det reelt set ikke burde opleves. Det kunne for eksempel være at handle ind eller tage med offentlig transport. Det er ‘normale’ hverdagssituationer, hvor der helt konkret ikke er en reel fare. 

 

Men derfor er det en angst, der er helt reel! 

 

Det er det samme med kropsdysmorfi. Der er ingen reel ‘fare’, men alligevel er det blevet til en fare oppe i hovedet. Og som med al slags angst kan det være svært at bryde ud af de tanker, der dukker op. 

 

Det er ikke små sager, det her med kropsdysmorfi. Udover angst kan de konstante tanker om ens eget selvbillede også lede til depression og spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser, hvor man lever efter kalorierestriktioner, kan også i sig selv udvikle sig til kropsdysmorfi som jeg skriver om her.

 

Det er altså ikke altid til at sige, hvad der kom først: Var det den forstyrrede spisning, eksponeringen for uopnåelige kropsidealer og manipulerede billeder på sociale medier, eller det forstyrrede syn på ens egen krop?

 

Kropsidealer på de sociale medier

 

Ens eget selvbillede sætter man ved siden af det, man ser – for eksempel på de sociale medier. Tidens kropsidealer er overalt på de visuelle medier. Og selvom der for tiden også er godt gang i et opgør med én bestemt form for kropsideal, så er der stadig billeder af den “ideelle skønhed”. Billeder og videoer på sociale medier er ofte opstillede og redigerede, men hvis man som forbruger eksponeres for disse medier, kan man let begynde at forestille sig hvordan disse mennesker lever perfekte liv.

 

Det gør, at vi som modtagere har forventninger til os selv og til at opnå lige netop dén skønhed og det ideal for vores kroppe.

 

Hvis man har et lavt selvværd og føler at ens udseende, vægt eller andet ved ens ydre står i vejen for, at man får det bedre med sig selv, kan det være let at blive opslugt af løftet om, at alle dine problemer bliver løst og dine ønsker går i opfyldelse, hvis du bare følger denne slankekur og får disse plastikoperationer.

 

Vi bliver med andre ord påvirket af de sociale medier og den repræsentation, der bliver vist frem her. Og selvom de sociale medier giver alle adgang til at blive set — uanset størrelse og farve — så er der stadig det faste kropsideal, som gør, at mange ikke har lyst til at vise sig frem eller føler, at de bør lave om på sig selv. Ganske enkelt fordi de føler sig forkerte og helt utilfredse. 

 

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Pres for at leve op til kropsidealer

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Kort sagt gør tidens kropsidealer og det konstante fokus på ens utilfredshed med ens eget udseende gør, at mange kvinder føler sig grimme. De føler sig fulde af fejl i andres øjne — fordi de ikke føler, at deres eget udseende er rigtigt, nok eller tilstrækkeligt. 

 

De føler ret beset ikke, at de lever op til tidens kropsidealer. Potentielt kan det lede til kropsutilfredshed, spiseforstyrrelser, negativt selvbillede, dårligt selvværd, et stort forbrug af plastikkirurgi — alt sammen symptomer på kropsdysmorfi.

 

Især kvinder påvirkes af de mange krav og forventninger der er til vores udseende. Fordi det er normalt at kvinder objektificeres i samfundet, objektificerer vi ofte også og selv. I stedet for at fokusere på at opbygge et godt selvværd, så vi tør stå ved os selv som vi er, forsøger vi at tilpasse os idealerne. Det gør – groft sagt – at mange kvinder bliver enormt fokuserede på deres udseende, fremfor på, at ændre verdenen.

⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Kropsdysmorfi og spiseforstyrrelser

 

Hvis du selv kæmper med kropsdysmorfi og spiseforstyrrelser, dårligt selvværd eller forstyrret spisning kan du venligt spørge dig selv, hvor meget tid og energi du sammenlagt bruger på at bekymre dig over dit udseende og forsøge at lave om på din krop?

 

Hvad tror du, at du kunne udrette hvis du brugte al den tid og energi på noget andet?

 

En hel del, er mit gæt.

 

 

Desværre er milde former for kropsdysmorfi nærmest blevet accepteret som et livsvilkår for kvinder i vores diæt-fokuserede samfund. At kritisere sin krop og udseende er helt almindelig small-talk når man mødes med veninderne eller spiser frokost med kollegerne. Det er ofte kun de mere alvorlige tilfælde af kropsdysmorfi der diagnosticeres og behandles.

 

Så selvom den klassiske behandling for kropsdysmorfi (når det altså behandles og ikke bare accepteres som et livsvilkår) er terapi og medicin, så er det her er ikke noget, som vi som enkeltpersoner kan bekæmpe på egen hånd. Vi skal være sammen om at bekæmpe den mentalitet i samfundet — i diæt-kulturen — der gør, at vi tror på ét bestemt ideal for vores kroppe og at vi pålægger andre – især kvinder – at de skal passe ind i dét ideal for at være “gode nok”.

 

Den ekstreme optagethed af eget udseende, som kropsdysmorfi er, giver et forvrænget billede af, hvordan man BØR se ud. I stedet for at have fokus på, at din krop er et værdifuldt redskab du lever livet igennem, bekymrer du dig over hvordan din krop ser ud.

 

Men det er netop dette der er nøglen. Kropspositivisme – at se sin krop med venligere øjne – er et godt første skridt. Men ikke hele løsningen.

 

Når du derimod ubetinget respekterer din krop for det den kan og retter dit fokus hen på alt det du gør, i stedet for hvordan du ser, så sker forandringen!

 

Læg mærke til hvordan du har det fysisk og mentalt, om du har energi nok i kroppen og om du lever det liv, du drømmer om. Det vil frigive tid og energi som du kan bruge på andre, positive sager i ens liv. 

 

Vækker ovenstående genklang? Og mangler du hjælp til, hvordan du slipper ud af forstyrret spisning forårsaget af kropsdysmorfi? Kontakt mig i dag — det er helt uforpligtende og fortroligt. 

 

 

Referencer:

 

Halliwell, E.,  Diedrichs, P. C. og Ohrbach S., 2014. Costing the invisible: a review of the evidence examining the links between body image, aspirations, education and workplace confidence. Anybody. University of the West of England.